Night-stroll

[david]

Klokken var godt og vel tre om natten. Egentlig var det meningen at alle skulle ligge i deres senge, men for Jimmy var det bare ikke en særlig gyldig regel. Han sad midt i Slytherins opholdsstue i én af lædersofaerne, fuldt påklædt og med jakke på og hele molivitten. Han frøs som bare fanden og kunne, åbenlyst, ikke sove. Og når man nu ikke kunne sove og var i skole, så var der ikke mange andre steder at være end netop opholdsstuen. Resten af skolen var "lukket" om natten og andre gad ikke fanges i at lure rundt og soveværelset var fyldt med. Well, sovende mennesker som ikke ville vækkes ved at der var nogen der lige havde lyst til at gå rundt.

Og det var altså det, Jimmy havde lyst til. Så nu hvor der var tomt hernede, kunne man vel lige så godt bruge det til noget godt. På sofabordet lå der nogle færdiglavede lektier som han havde fået ordnet tidligere på natten af kedsomhed og ved siden af stod der en tom kop. Lige nu sad han med en avis, men efter et stykke tid blev den også smidt over på sofabordet for at han kunne slentre lidt mere rundt i et forsøg på at få de rastløse tendenser væk.
Der var kun godt og vel et par dage til fuldmåne og det havde sit tag i ham allerede. Han så ikke ligefrem sund ud.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche var først ikke helt klar over hvorfor hun var vågnet. Temperaturen på sovesalen havde været fin, det var slet ikke tæt på det tidspunkt hvor hun skulle op, og hun følte sig faktisk utroligt træt. Hun havde selvfølgelig prøvet at falde i søvn igen, men da det ikke lykkedes trak hun et par skisokker på, og smed den lange kåbe der egentlig tilhørte hendes uniform over sig. Så havde hun da dækket sig tilpas meget, i tilfælde af at der skulle være en husalf eller noget nede i opholdsstuen. Faktisk håbede hun halvvejs at finde en husalf, så kunne hun bede den om at hente noget te eller en snack til hende. Så vidt hun vidste gjorde husalferne også rent, på de tidspunkter, hvor eleverne normalt sov.

Før hun gik ned af trappen greb hun en bog fra sit natbord, så kunne hun vel altid læse lidt senere. Det tog omkring dobbelt så lang tid at komme ned af trappen, end det plejede. Hun var træt, og da hun brugte sin ene hånd til at gnide søvn ud af øjnene, gjorde det ikke ligefrem nedstigningen mindre besværet.
Nede i opholdsstuen, blev Psyche overrasket over at se Jimmy, men hun sagde ikke noget til det. Hun trak kåben en smule sammen om sig, og satte sig hen i en anden lænestol et godt stykke væk fra ham. Derfra sad hun roligt og betragtede ham. Han så syg ud, syntes hun. Faktisk gjorde det hende en lille smule gladere. Så var hun i det mindste ikke den eneste der led under søvnløshed, og hun gjorde det helt klart langt mere elegant end han gjorde. Godt nok var hendes hår en høstak, og hendes tøj ikke ligefrem det smarteste, men hun var sikker på at hun på ingen måde så lige så syg ud som ham. Faktisk var hun temmelig sikker på at hun så godt ud, på trods af sit "morgen"-udseende

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jimmy Warwick AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky & clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT s. . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[david]

Lyden af fodtrin på trapperne stoppede Jimmy i sin rastløse gang og han stod stille indtil en af de personer han mindst kunne lide dukkede op. Han skulede efter hende og satte sig tilbage i sofaen da hun havde sat sig et andet sted og forholdt sig stille indtil Spot valgte at dukke op. Katten hoppede op til ham med en lav rullende mjaven og han kunne hverken lade være med at blive opmuntret af det, for derefter at sende Psyche et blik fyldt med foragt. Spot skulle fandme ikke i nærheden af den lede kælling! Han gav katten et stryg over hovedet og smilte til ham, hvorefter han samlede ham op og satte ham ned på gulvet.
"du må hellere se at komme under sofaen. Med hende i nærheden så vil det ikke være sjovt," mumlede han flabet, tydeligt ude på at irritere hende.

Hun havde irriteret ham, så det her var blot hævn. Han vidste nemlig at sådan noget som det her ikke bare ville holde den irriterende stilhed kørende. At Psyche ville reagere på det, med mindre hun altså var ved at falde i søvn derovre. Han skubbede blidt til katten der faktisk endte med at være halvvejs inde under sofaen før han opgav for at se hendes reaktion.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche trak en smule hånligt på smilebåndet af hans ynkelige forsøg på at gøre hende vred. Når det var så tydeligt at han var ude på at irritere hende, irriterede hun ham tilbage, ved at lade være med at reagere. Hendes blik flyttede sig fra Jimmy, der bare var sit irriterende selv, til katten. Den så bestemt ikke ud som om den nød at blive skubbet sådan rundt med, faktisk begyndte Psyche at undre sig over, at den ikke bed ham. Han fortjente det jo tydeligvis, og det vidste katten sikkert også godt.
Hun trak med en ligegyldig mine sine ben op i stolen, og åbnede sin bog på den side hun var kommet til. ”Sådan bliver du en idiot” Læste hun op med en demonstrativ stemme, for at gøre det helt tydeligt at hun i virkeligheden bare var efter Jimmy. Sådan som det altid plejede at være, bare med det faktum at hun nægtede at lade sig påvirke af ham i aften. ”1. Du ser en pige komme ind i samme rum som dig 2. Du beslutter dig for at du vil have pigens opmærksomhed 3. Du skubber din kat ind under sofaen, og sørger for at det ligner dyrplageri” Hun løftede et øjenbryn og så på Jimmy med et sigende blik. Han burde virkelig fange hendes hint, og det forventede hun da også han gjorde, ellers ville han være mere end bare almindeligt dum. På den anden side, så ville det heller ikke undre hende ret meget, hvis hans IQ var under 30, som var det nødvendige for at åbne en dør.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jimmy Warwick AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 264 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky & clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT s. . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[david]

Da Jimmy så op på Psyche for at se at der ingen vred reaktion var, blev han hidsig. Temperamentet var i forvejen på vej til at koge. Nu ville det snart koge over og det ville ikke blive noget kønt syn. Han stirrede på hende, tavs, mens hun "læste op" fra sin bog. Han fattede godt point'en og var blevet overbevist om at det altså var hende der havde lettest ved sit "arbejde". Det irriterede ham dybt og inderligt og blot hendes opremsninger var nok til at han mærkede vreden blusse op. Hendes ellers flotte ansigt gjorde det værre og han satte sig op ordentligt, lidt hurtigt mens hans blik blev mere eller mindre hidsigt.

"Hvor er du bare fucking sjov, hva'? Skolens største joker!" Snerrede han med en stemmeføring der både osede af galskab og sarkasme før han brat rejste sig. Nogle gange kunne han bare ikke greje hende. "Du er så sjov at jeg dør af grin!" Tilføjede han, mens han begyndte at gå rastløs rundt påny. Næsten som tigeren i sit bur, med undtagelse af, at han var noget værre end sådan én.