cinderella in green

[Pedias Cromwill]

^{slagpoplen
snevejrsdag i november
tag; pscyhe}

Sne prydede udendørsarealerne og selv om det var sjovest at se på indefra, så havde Pedias iført sig sine vintergevanter og bevæget sig udenfor. Hun ønskede egentlig bare at slippe for alt for mange andre mennesker, men i det her vejr ville selv en usynligheds kappe nok ikke virke med de spor hun efterlod sig. Det irriterede hende grænseløst, lige så meget irriterede de Huffelpuff elever fra noget hun ville gætte til 3. årgang, der var i gang med en vanvittig snekamp, hende. Vinter og sne havde bare ikke den bedste indflydelse på hendes humør. Desuden var Hogwarts et helvede at befinde sig på, for udover de totalt forvirrede Huffelpuff elever, så var der jo ingen der bevægede sig udenfor. Det betød at skolen var proppet med mennesker og Pedias havde altså altid bedst kunnet lide at være alene.
Så måtte man jo bare tage den hårde tørn og overgive sig til vintervejret. Turen gik hen til slagpoplen, hvor hun med en besværgelse fra sin stav fik fjernet sneen i en cirkel på jorden. Så satte hun sig ned, med kappen under sig og trak sin bog frem fra inderlommen. Det var nok ikke timer hun kunne holde til at sidde herude, men en halvtime var også rigeligt til at give hende lidt ro i hovedet. Ingen andre en Psyche vidste hvor hun var lige nu, altså kunne ingen genere hende. Blikket lå kort på slagpoplen og hun kom kort til at sammenligne det gamle træ med hendes far.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche var, ligesom Pedias, stor modstander af sne. Faktisk var det hendes mening, at pedellen burde rydde arealerne, hver gang der havde sneet. Hvis ikke en pedel var nok, måtte skolen simpelthen ansætte nogen specielt til den opgave, for det kunne da ikke passe at eleverne skulle fryse udenfor. Normalt ville Psyche aldrig havde begivet sig udenfor! Desværre var det blevet lidt for trængt, kedeligt og halvensomt indenfor. Den direkte konsekvens af det, var at Psyche trak i et par vinterstøvler og en pelset vinterfrakke. Ud over en kant af pels langs halsen, var selve jakken også foret med pels. En gang for omkring et år siden havde hun fundet den i sin mors klædeskab, og hun havde brugt den hver vinter lige siden.
Da hun gik forbi de overgearede hufflepuffelever, overvejede hun kort at kaste en forhekselse efter dem alle sammen, men da da hurtigt ville vide at det var hende, lod hun være. Hun skulle ikke have trukket 20 point fra kollegiet, for hver enkel elev hun havde forvandlet til en vaskebjørn. Da hun kom tættere på slagpoplen, og snart kunne se Pedias tydeligt, løftede hun en hånd og vinkede muntert mens hun satte farten op og gik hurtigere hen mod sin veninde.
Da hun langt om længe nåede frem, skabte hun sin egen snefrie og tørre plet. "Hvem har formået at jage dig herud?" Hun slog sig ned ved siden af Pedias, og sørgede omhyggeligt for at sætte sig, så hun havde den nederste del af frakken under sig.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Pedias Cromwill AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 252 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT Jeg tror de mener vintergevandter? xD . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Pedias Cromwill]

Det ville ikke blive svært for Psyche og Pedias at blive enige om sneen og hvad der burde gøres ved den. Det var et af de emner de altid kunne blive enige om. Kulde og sne hørte sig bare ikke til og ppå tider som disse, ønskede Pedias sig virkelig til varmere egne. Hvorfor var hun også blevet født i så kold en verdensdel?
Hun havde nået et par sider i sin bog, inden hun hørte fodtrin bag sig i sneen og vendte sig om, tidsnok til at se Psyche vinke til hende. Hun besvarede hendes venindes vinken og bøjede et lille æseløre på sidens hjørne inden hun lukkede bogen i igen. Da Psyche kom frem fik hun et kort smil som velkomst, imens Pedias ventede på, at hun fik skaffet sig et sted at sidde. Et kort øjeblik overvejede hun, om hun kunne komme på nogen kuldeafvisende besværgelser, men der var ingen der lige faldt hende ind.
- ” Når selv vores opholdsstue begynder at minde om spisesalen første skoledag, så er jeg altså den der er flygtet ” blev svaret på Psyches spørgsmål. Pedias havde stor respekt for sine kollegianer og Slytherins opholdsstue var normalt et perfekt sted at søge hen, men lige nu var selv den proppet til bristepunktet. Det blev altså lidt for klaustrofobisk og sovesalene virkede alligevel for triste. - ” Hvad med dig? Kommer du for at holde mig med selskab, eller vil du joine aberne derovre? ” spurgte hun og nikkede over imod Huffelpuff eleverne. Frustrerende overglade mennesker hørte sig ikke til her. Desuden ville hun vædde med, at de fleste af dem var af muggler-herkomst, sådan som de opførte sig.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche trak kort på smilebåndet til Pedias’ indrømmelse. Hendes sammenligning var ikke engang helt ude i skoven, deres opholdsstue var nærmest proppet til randen. Det undrede egentlig Psyche en smule at, man ikke bare kunne kaste en besværgelse over den, så den udvidede sig efter behov. Det ville da være vanvittigt smart! Gad vide om man kunne kaste en af de der usporlige uvidelsesbesværgelser over rummet? Psyche noterede sig kort, at hun måtte undersøge sagen, og lokke en eller anden til at forsøge på det.
Hun bed sig kort i læben, som om hun lige måtte tænke over hendes spørgsmål. Ikke fordi der i virkeligheden var ret meget at tænke over, den legende flok tog bare utroligt meget opmærksomhed. Efter en smule tid, talte Psyche langsomt og med tydelig omtanke i stemmen ”Jeg kom herud for, at holde dig ved selskab og…” Hun tøvede kun ganske kort, før hun trak sin stav frem fra frakkelommen. Hun hviskede meget lavt sin Wingardium Leviosa, og fik en lille snedynge til at svæve op i luften. Normalt var det nok ikke gået ubemærket hen, men siden ofrene havde travlt, opdagede de intet. I hvert fald ikke før det var for sent, og Psyche lod sin mindre snedynge falde ned over det nærmeste offer.
Offeret blev naturligvis dækket af sne, og Psyche vendte med triumf i smilet, sit blik mod Pedias igen, hun regnede ikke med at 3.-års-puffere ville turde give igen overfor så stærkt et par som hende og Pedias. Både syvende årgang og slytherin. Det burde virke en anelse afskrækkende på dem. ”…Og for at gøre det, ingen burde have lov til at være så irriterende”

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Pedias Cromwill AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 274 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT Jeg tror de mener vintergevandter? xD . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Pedias Cromwill]

Pedias fulgte interesseret med, da snedyngen rejste sig fra det andet sne og svævede hen over de irriterende Huffelpuff elever. Smilet lå skævt på hendes læber, da sneen væltede ned over et af de skrigende unge mennesker. Fantastisk. Det bedste af det hele var dog, at der kom en dejlig ro over dem bagefter. - ” Jeg sætter allerede stor pris på dit selskab ” sagde hun og vendte opmærksomheden væk fra Huffelpuff eleverne igen. Modstand forventede hun ikke, de ville jo få enorme klø, hvis de på nogen måde forsøgte at tage hævn over det her. De ville komme til at fortryde det så inderligt.
- ” Er der ellers sket noget spændende? Har du fundet en kavaler til juleballet? ” spurgte Pedias nysgerrigt samtidig med, at hun strøg en hånd igennem det blonde hår. Der var bidende koldt og hun havde en klar fornemmelse af, at hun lige nu sad med alt for naturligt røde kinder. Var der noget der irriterede hende, så var det den røde farve, som spidsen på hendes næse og hendes kinder antog så snart det blev frostgrader. Til gengæld for det, så rødmede hun da i det mindste yderst sjældent. Det var ikke sådan, at et par røde kinder afslørede hende, men nu var det også sjældent hun kom i den situation, at hun burde stå med røde kinder.
Blikket gled kort over hendes skulder, hvor de resterende Huffelpuff elever hjalp den ’uheldige’ med at få sneen væk. Mon ikke de snart gik indenfor og opførte sig lidt fornuftigt.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche var mere end almindeligt selvtilfreds efter at have overdynget en tilfældig puffer med sne, og derfor havde hun overskuddet til at svare på Pedias’ spørgsmål med et smil. Faktisk var hun ikke engang nødt til at tænke over det, for svaret faldt hendes ret naturligt, og hun havde lige for tiden ingen hemmeligheder for Pedias. Lige for tiden kom de jo godt ud af det med hinanden.”Vidste du at Jake Dunham er mudderblodet?” Ind til for nylig havde Psyche været ganske gode venner med ham, men så var det at hun havde fundet ud af det med hans blodstatus. Nu kunne hun godt tænke sig at studere virkningen af dolorosa-forbandelsen på gryffindor-mudderblod på nærmere hold. Hun havde vendt et undersøgende blik mod sin veninde. Hvis Pedias havde vidst det, ville Psyche da gerne lige have haft et hint.
Før pausen i hendes tale blev alt for lang, svarede Psyche på den anden halvdel af spørgsmålet, med en rolig og lettere henkastet tone. ”Ikke endnu, men jeg kan jo heller ikke sige ja til hr. ”hvem-som-helst”. Det kan du vel heller ikke? ” Hun havde stadig en nogenlunde fast tro, på at den helt rigtige person, stadig kunne nå at spørge hende. Helt præcist hvem den perfekte var, var hun ikke helt sikker på endnu. Det var vel egentlig en fuldblodstroldmand med de samme holdninger som hende selv, der ville være ideel, udadtil i hvert fald.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Pedias Cromwill AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 236 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}