Det er koldt derude...!

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Man skulle ikke tro Bree var typen der lod sig rive med af situationen, men der var bare noget Alex kunne, som kunne forføre selv den mest hårdhudede person. Der var derfor ikke noget afstødende ved det kys deres læber mødtes i. Alex’ læber var ligeså bløde som hun havde forestillet sig. Der gik ikke lang tid før kysset blev brudt, og fik Brees læber til at være spidse et par sekunder længere, en smule ærgelig over de forsvundne læber. Nydelsen forblev dog overvældende, ved kyssene på halsen. Så Alex ikke skulle bukke hovedet så langt ned, løftede hun sig lidt højere op på tæerne og lænede sig ind mod ham så ikke hun fik overbalancen. Et lille suk undslap læberne. Hænderne sneg sig op bag hans nakke. Den ene gled videre op i håret, og smånussede ham. Denne gang søgte Brees læber krævende hans, idét de fandt frem til et, denne gang mere begærligt, kys. Undersøgende lod hun tungen smage på hans læber, mens hænderne fortsat nussede ham i nakken og håret.
I næste sekund blev en hånd placeret på lænden, og et insisterende pres fik Bree til at indse, hvor det sandsynligvis endte. Det fik hende til at trække læberne få cm væk fra ham, i et tænksomt øjeblik. Vejrtrækningen var blevet en anelse hurtigere, idét hun sugede den tabte luft fra kysset ind.
Overvældende følelser strømmede ind over hende. Var hun virkelig klar til at gå skridtet videre med Alex? De havde jo lige mødtes, og så kastede Bree sig allerede over ham! Selvom det måske mere var omvendt, men det indså hun ikke. Da det gik op for hende, hvad hun havde gang i, skød en rødmen op i kinderne. Nærmest snublende løsrev hun sig fra hans berøring og trådte tilbage for at genvinde balancen, samt kontrollen over sig selv. Et øjeblik så hun vantro på ham med åben mund. Det var som om, han havde kastet en besværgelse over hende, som havde fået hende til det. Hvor ville hun gerne tro det var grunden! ”Alex!”, udbrød hun så en anelse skingert og bebrejdende, selvom der på ingen måde havde været tvang. Skræmt over sig selv og sine handlinger greb hun hurtigt ud efter sin taske og svang den over skulderen. Kosten og fejebakken der skulle sættes på plads var allerede glemt. "Du... 5 point fra Gryffindor!", hvæsede hun, da en pludselig vrede skød op i hende. Kinderne flammede rødt af flovhed, og i ét væk, var hun strøget ud af døren.

//Out

Tag; Alexander Merwyn Young