Det er koldt derude...!

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

Alexander kæmpede sig vej igennem snemasserne op mod skolen nede fra en undervisningstime i 'Magiske dyrs pasning og pleje.' Som sædvanlig efter netop de timer, var han langt bagefter sine klassekammerater, der ikke havde kunnet vente med at komme væk og op i varmen i deres respektive opholdsstuer, nu hvor de havde fri. Han havde nu også lidt ekstra vægt med sig, denne gang, i form af to små rotter der havde forvildet sig væk fra deres ejermænd i en yngre klasses lektion tidligere på dagen. De to små gnavere var placeret i hver deres ærme på Alexanders overarm, ovenpå skjorten men under sweateren, og udgjorde to distinkte buler under hans uldfrakke. I snevejret ignorere både han og adskillige af hans mindre konservative med-elever påbuddet om den sorte kappe og skiftede den ud med noget mere praktisk. Den gjorde det nemmere at sparke sig igennem den tunge dyne af hvid, våd masse med sine tykke læderstøvler og blev – modsat kappen – heller ikke gennemblødt i kanterne af bare en kort tur udenfor.

Alexander kom forbi drivhusene og standsede op med let sammenklemte øjne. Han kunne godt bruge et lille drys varme og det så ud som om der var en eller anden derinde. Det kunne ikke gå helt galt. Med en beslutsom mine, vendte han næsen imod det ene af de små glashuse – drivhus 2 – og nåede hurtigt døren, som han åbnede hurtigt og fik lukket efter sig selv og rotterne så snart han var inde. Varmen nærmest strøg lige ind i kroppen på ham og gjorde hans røde, sunde kinder endnu rødere. Han drejede rundt om sig selv engang og fløjtede en kort lille melodi.

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

”Gå du bare op, jeg kommer når jeg har pakket sammen”, sagde Bree henkastet til hendes veninde, og gav en kort vinken. Det var sidste time, og Bree havde lige haft undervisning i botanik. Sidste år havde klassen ikke nået at have om snargaluffstubber, selvom det stod på pensum, så det stod på programmet i år. Det var beskidt arbejde. Man skulle have handsker på, for ikke at blive stukket eller slået af de lange voldelige fangarme. De kunne finde på at kaste jord på eleverne, og man skulle være forberedt på ikke at få et rap over nallerne. Men når først fangearmene var grebet og spredt til siden, kunne man opsamle de ildelugtende frø. Ved at klemme på dem, gled en klæbrig saft ud af åbningen, og denne var yderst anvendelig til forskellige eliksirer.
Der var kun få elever tilbage i drivhus 2. Mange var allerede strøget afsted, og det var læreren også. Bree havde tilbudt gruppen at rydde op. Det generede hende ikke: planten var stillet på plads, så den skulle hun ikke have mere at gøre med. Der var kun noget jord som skulle skrabes sammen og lægges på plads, og Bree var ærlig talt så beskidt i forvejen, at det ikke gjorde noget. Det brune hår der var samlet i en tyk fletning, var helt uglet til. Hænderne var fulde af småskrammer, og i ansigtet var der stedvis klatter af jord. Den hvide skjorte var også farvet brun, og slipset var noget rodet til, hvor det før havde siddet i en nydelig bundet knude.
Bree strøg sig over panden, og trak på den måde en stribe beskidt jord hen over. Med et lille suk over efter det hårde arbejde, rejste hun sig og gik hen mod hjørnet af drivhuset hvor koste og spande stod. Efter lidt overvejelse, valgte hun én der var godt fyldig. Idét hun vendte sig om, fik hun øje på en skikkelse der var kommet ind ad døren, istedet for ud af den.
”Alex!”, udbrød Bree glædesstrålende.

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

Alexander så muntert rundt i det lille drivhus, som var næsten mennesketomt. Det var en fornøjelse at være der, især når man ikke lige skulle have undervisning i botanik. Der var varmt og behageligt i vintertiden og selvom det var blevet forbudt eleverne at bruge drivhusene som 'varmestuer' så var han ikke den eneste der stadig gjorde det alligevel. Nu mødte hans blik den lille ravn,som det ganske vidst ikke havde været hans mål at finde, men som hurtigt skilte hans læber i et bredt smil. Der var noget ved hende, noget helt særlig, og han kunne stadig mærke hvordan det trak i ham, som om han graviterede imod hende. Det kløede i hans fingre efter at tage fat i hende, i hans læber efter at kysse hende, i hele hans krop efter at mærke hende. Han måtte udvise en irriterende selvkontrol for at lade være og bare smile lidt af hendes tilsølede selv. “Bree min engel,” sagde han blidt, uden skyggen af den spøgefulde tone den slags oftest blev sagt i. Selv mudder klædte hende, og han var ikke sen til at komplimentere hvor fænomenal hun så ud i snart sagt alting. Hun måtte da efterhånden være ved at forstå hvor desperat han var efter hende. “Du ser fantastisk ud. På sådan en primal måde, en skønhed fra en svunden tid.” Han nåede at række hånden frem for at stryge et par hår bag hendes øre, men standsede sig selv i bevægelsen og knyttede hånden sammen til en kugle som han slog lidt i luften med i stedet. Smilet forlod ikke hans læber, men han så en anelse akavet ud som han stod der og forsøgte at trække sine tanker væk fra hvordan det ville være at stå helt tæt op af hende, kysse hendes hals, høre hendes lyde og være hendes gravitationspunkt for engangs skyld. Han tænkte i stedet på det åndssvage væddemål han aldrig skulle have indgået. Selv hvis han vandt ville han føle sig som den største idiot i verden. Hvem gjorde sådan noget, helt ærligt?

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Bree kunne ikke lade være med at smile lidt flovt, til hans hilsen. ”Engel”. Det var godt med ham. Den måde han altid roste og talte om hende i himmelvendte vendinger, var Bree slet ikke vant til med drenge. Måske Ethan, der også havde tendens til det flirtende. Men Alex var mere ekstrem. Han var utrolig direkte, og lagde ikke skjul på noget. Det var en af grundene til, at Bree godt kunne lide ham. Ravnene på hendes årgang havde tendens til at pakke alle kommentarer ind i vat og bomuld før de sendte den afsted, så man skulle lede lang tid i vattet efter den egentlige mening – forefter at analysere, om der var en skjul tankegang alligevel.
Et øjeblik kneb Bree øjnene sammen, for at gennemskue hvad han mente. Alligevel måtte hun kigge ned af sig selv, for at få indblik i hans tankegang. Lettere overrasket måtte hun konstatere, at udseendet svarede ganske godt til den fysiske sværhedsgrad timen havde haft. Hun var mudret fra top til tå! Sandsynligvis også i ansigtet, som hun jo logisk nok ikke kunne se. Med et lille grin, løftede hun hovedet og så op i hans ansigt for at bekræfte, om det var det han mente. I næste sekund blev hans hånd rakt frem mod hendes ansigt, og Bree troede kort, han ville stryge hånden over hendes kind eller noget i den stil. Istedet blev det til en spøjs bevægelse, der ubevidst fik Bree til at rynke brynene kort. Der var en underlig stilhed imellem dem i et par sekunder, hvor temperaturen nærmest steg 20 grader. Hun tog sig selv i at ønske, at hånden strøg over sin kind. For at bryde tavsheden, så Bree på sin hånd der ganske rigtigt var dækket af blødt, sort muld. ”Og du ligner dig selv. Lad os få gjort noget ved det

[/b]”, sagde hun, og kunne ikke lade være med at tage hånden op til hans ansigt, og køre den hen over panden og ned af næsen. Den trak en stribe af jord efter sig, så Alex kom til at ligne en kriger med krigsmaling.
[/blockquote]


Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

Alexander lagde knap mærke til sine floskler omkring – og til – piger længere. Han havde for flere år siden lært, at de fleste af dem reagerede overraskende positivt når man roste dem til skyerne, og det var ikke svært at mene sine ord, når man gerne bare ville tæt på dem, få lov til at kysse deres bløde læber, løbe en finger over et stykke bar hud eller – hvis man var rigtig heldig – frigøre al deres hud til berøringer, kys og nærkontakt. Hvor mange gange havde han ikke set sig selv gøre disse ting med den krølhårede sag lige foran ham? Han så det alt sammen igen hver gang han fangede et smil eller en bevægelse hos hende, og det irriterede ham hvordan hun med sine små bitte afvisninger havde drevet ham fuldstændig til vanvid. Hun var en lille heks, på mere end en måde, men han kunne ikke stå for hende.

Hans slag med knytnæven i luften, og det de begge to vidste han havde været ved at gøre, gjorde luften omkring dem tyk af andet end fugten og Alexander rømmede sig, for en enkelt gangs skyld totalt akavet og selvbevidst. Han havde lyst til at ignorere hendes protester og trykke hende ind til sig, kvæle hendes protester med sine læber, men det var et glimt, en dårlig indskydelse, som ikke skulle følges til døren, og han rystede en anelse på hovedet for at klare sine tanker.

Før han vidste af det, havde Bree fyret en kvik kommentar af og tørret en ordentlig stribe jord af i ansigtet på ham. Han så i et kort sekund vantro på hende, og brød så ud i en hjertelig latter, der klingede mod drivhusets glasvægge. “Du ved vel at den slags ikke går ustraffet hen?” Hans øjne glimtede af morskab og den akavede tavshed var glemt. I et par korte bevægelse hev han frakken af og smed den på gulvet. Rotterne peb begge en anelse og pilede begge fornærmede ned af ham, resulterende i et par akavede bevægelser fra Alexander, før de nåede gulvet og fortsatte i raketfart imod deres sikre tilholdssted - frakken. Alexander hev fat i Bree, snurrede hende rundt og trak hende ind til sig med begge arme, før han med den ene holdt godt fast i hende og med den andens hånd fandt hendes ribben og lod fingrene danse henover dem.

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Til Brees tilfredsstillelse, var Alexs ansigt nu næsten ligeså beskidt som hendes eget. Næsten. Det var rart, at handlingen blev bekræftet med en hjertelig latter, der trak i Brees smilebånd.
Ved Alex’ kommentar, sendte Bree ham det mest uskyldige blik hun kunne præstere. Øjenbrynene var hævet og øjnene opspærret. Det virkede hende lidt mærkværdigt, at han tog jakken af, men hun opdagede snart hvorfor, da to rotter pilede ned af ham. Lidt forskrækket hoppede Bree et skridt tilbage. Det var ikke fordi hun var bange for rotter (det kunne man ikke være, når man boede på et stort slot som Hogwarts), men når pludselig de kom springende frem, kunne selv Bree, ikke lade være med at blive forskrækket. Det forsvandt dog hurtigt, da Bree så den spøjse dansende bevægelse Alex lavede.
Før hun vidste af det, havde Alex grebet hende og snurret hende rundt i en bevægelse der straks gav hende ubalance. Hvis ikke Alex havde haft godt fat i hende, var hun sikkert endt på gulvet. ”Alex! Laad væææære’”, hvinede hun halkvalt, da han pludselig begyndte og kilde hende. Hvis der var nogle der var kildne, var det Bree, og nu kunne hun ikke tilbageholde en lys latter der kunne høres i hele drivhuset. Armene var fastlåst i hans ene arm, og til hendes store ægrelse, kunne hun ikke løsrive sig fra grebet. Til gengæld bukkede hun sig forover som for at komme væk fra de søgende fingre, der lige vidste hvor de skulle trykke, for at ramme ømme punkter.
Først efter noget tid, hvor hun havde fået helt ondt i maven af at grine så meget, fik Bree en hånd løs fra hans greb, og fik stukket den bagud, for forhåbentlig at ramme hans mave.

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

Alexanders gode forhold til dyr var ikke ligefrem slottets mest velbevarede hemmelighed, men den var alligevel ikke så interessant at den havde nået alles ører. Rotterne fandt nemt vej tilbage ind i ærmerne på den varme frakke og lagde sig, upåvirkede af handlingerne omkring dem, til at hvile sig efter en hård dag væk fra de tredjeårselever der havde mistet dem.

Alexander grinede flabet af hendes forskrækkelse og brugte det korte øjebliks uopmærksomhed til sin fordel da hans fingre greb omkring hendes håndled og tvang dem sammen på hendes ryg. Han gav sig tid til at nyde følelsen af hendes krops anspændte bevægelser imens hans frie hånd trykkede sig vej op og ned af hendes side. Han var bestemt ikke det midterste barn i en søskendeflok for ingenting.

Da hun hvinede klagende midt mellem den fremtvungne latter, standsede han i et kort øjeblik og vovede at trække hende helt ind til sig, med hendes ryg stadig vendt imod ham. Han bøjede sig ned og pustede drillende i hendes øre, selvom han havde mere lyst til at læne sig det ekstra lille stykke frem og nappe i hendes øreflip. “Bed pænt,” sagde han lavmælt og understregede sin morskab med et lavt muntert fnys, stadig med et fast greb i hende. Hun var farligt tæt på og havde hun været enhver anden pige, ville han ikke kunne dy sig for at kysse hendes nakke – alene for at få reaktionen på det. Han mente dog allerede at kende til hvordan Bree ville tage den slags og undlod, meget imod sin egen vilje. Med et pinefuldt greb om sig selv, slap han grebet omkring hendes krop med den ene hånd, og beholdt kun taget om hendes vridende, kæmpende håndled, imens den frie hånd fandt hendes ribben igen.

Han smilede bredt og drenget da hun lænede sig fremover, tydeligt ubevidst om hvilken nydelig udsigt hun gav ham i denne position. Uopmærksomt lod han hendes ene hånd slippe løs og grinede da hun fumlede efter et ømt punkt i sin sårbare position. Han slap hende helt og trådte et skridt tilbage, betragtende hende med øjne der spillede af morskab, men som også indeholdt noget helt andet, der tydeligt brændte igennem. Han havde aldrig været god til at skjule sit begær. Slet ikke det han nærede efter Bree.

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Bree kæmpede ihærdigt med at komme fri, da hun pludselig stod faretruende tæt på ham, og kunne mærke hans mavemuskler bevæge sig, idét han snakkede. Dernæst blev der pustet i hendes øre, og hun lavede en grimasse og drejede hovedet væk fra ham, da det kildede alt for meget! ”Okay okay. Søde fantastiske Alex, vil du ikke nok slippe mig?”, spurgte hun bedende, og drejede hovedet så meget til siden, at hun kunne se op i hans øjne.
Til hendes store tilfredsstillelse, gav han slip på grebet i hendes krop. Et øjeblik troede hun han havde givet op, men grebet var stadig fastlåst i den ene hånd, mens den anden atter søgte mod ribbenene. Igen måtte Bree grine højt. En hysterisk latter der ganske vidst ikke lød så køn i hendes ører, men det var svært at lave en nydelig, perlende pigelatter, når man blev kildet hårdhændet.
Endelig slap Alex hende og stillede sig et skridt tilbage, og Bree knækkede sammen i den rest af latterkramper hun havde tilbage. Først da hun havde sundet sig lidt, gned hånden over de ømme mavemuskler. ”Det gjorde ondt!”, peb hun og prøvede at sende ham en sur grimasse. Det varede dog ikke længe, for snart blev den erstattet af et skævt smil og en hovedrysten.
Der var en kort stilhed mellem dem, hvor Bree skævede til Alex.De havde efterhånden kendt hinanden hele deres tid på Hogwarts, men det var først i den seneste tid, at Alex for alvor havde gjort kur til hende. Bree vidste som sædvanligt ikke hvordan hun skulle reagere i den slags situationer. Og det var derfor en kraftig rødmen der steg op i de fregnede kinder, da Bree anede et hvis begær i Alex’ blik. Det var som om han afklædte hende med øjnene, og hun følte sig pludselig meget nøgen og selvbevidst.
Med en lille rømmen, sænkede hun genert blikket mod gulvet, hvor kosten var faldet til jorden. Hun bukkede sig ned og tog den i den ene hånd, mens en skovl blev taget i den anden. Forsigtigt kantede hun sig forbi Alex, og gik hen mod hendes arbejdsbord, hvor der lå en bunke jord tilbage. Heldigvis var de de eneste to tilbage i drivhuset. Hvis det altså var en fordel?

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

AAlexander mødte Brees blik og fik en klump i halsen over det billede hun udgjorde i den sårbare position, tiggende om at blive sluppet fri. Hans kæbe faldt en anelse imens hans tanker var både eminent tydelige og ensporede. Han rystede lidt for at klare sit hoved, da først hendes krop ikke længere var i kontakt med hans, men han kunne ikke helt slette det situationen havde sat i gang hos ham, uanset hans forsøg på det.

Han mødte hendes blik, først lidt forvirret da hun anklagede ham, men smilede så lumsk, imens hans øjne udstrålede alt det han ikke sagde eller gjorde, men som hun var så udmærket klar over, at han tænkte, selvom hun vist ikke helt ville være ved det.

Nogen gange måtte man tage en chance, også selvom han hurtigt fik dannet sig klare billeder af en syngende lussing, en Bree der trak sig væk fra ham og den akavede tavshed mellem dem bagefter. Han kunne ikke blive ved med at træde omkring den varme grød resten af året. Han fulgte efter Bree med rolige skridt og den ene hånd begravet i lommen på de mørkegrå bukser, der hørte til uniformen. Med et beslutsomt blik, rakte han hånden frem og kærtegnede hendes ene fregnede kind, før han plantede et kys på den. “Bree,” sagde han lavt. “Se på mig.”

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Tankerne svirrede som fluer i Brees hoved, men deres overdøvende larm i hovedet, var ikke nok til at dække lyden af Alex’ skridt bag hende, som hun var meget bevidst om. Hvad havde han tænkt sig? Der kunne jo på ingen måde være nogle oprigtige følelser indblandet, kun typiske drengehormoner.
Om end ræsede Brees egne også en smule. Varmt blod havde samlet sig i kinderne, og rødmen var ikke forsvundet. I et desperat forsøg på at iføre dem deres normale farve, bed hun tænderne hårdt sammen, bukkede sig ned og støttede skovlen mod gulvet. Med den anden hånd fejede hun det jord op, som var endt nede på gulvet. Da hun rettede sig op, stivnede hun ved Alex’ pludselige kærtegn. I næste sekund, strøg et par bløde læber over kinden. Et væld af følelser skød op i Bree. En brand i brystet som Bree vidste, var tiltrækning. En piget drøm om, at han var den udkårne der begærede hendes udseende såvel som personlighed, og at de ville blive kærester og leve lykkeligt. Der var også et snert af irritation, da den fornuftige stemme sagde han bare var en flirtende løve der skiftede piger som engangsservietter.
I sidste ende blev det dog til, at hun mistroisk drejede hovedet mod Alex. Han var ikke vanvittig højere end hende, så det var ikke meget hun skulle løfte hovedet for, at deres blikke kunne mødes. ”Hvad?”, spurgte hun, med en snert af alle følelserne tilsammen.

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there ,

Help me warm up again ?

Alexanders hånd gled kærtegnende ned fra hendes kind, over hendes nøgne hals før den gled af hendes skulder og han langsomt trak den til sig. Han smilede lidt af hendes tydelige oprørthed, tilfreds med at hun reagerede så kraftigt på den sparsomme kropskontakt, som de havde delt for et øjeblik siden. Det gav ham forhåbninger om mere af samme skuffe, og for en enkelt gangs skyld havde han en dagsorden der ikke tillod ham at fejle uden at medføre rimelig ydmygende følger.

”Du er smuk når du er oprevet,” drillede han i et let tonefald, før han sneg sig til atter et blidt kys på en af hendes kinder, tættere på øret denne gang. ”Uimodståelig,” mumlede han ind i det. Han stod tæt på hende nu, så tæt at han atter engang kunne indsnuse hendes duft blandet med den af fugtig jord og groende planter. Det var en berusende duft og hans ord var intet andet end sande. Hun var både smuk og uimodståelig i dette øjeblik, og han var næsten ligeglad med konsekvensen. Han havde begæret hende lidt for længe efterhånden. Det var farligt den slags, og grunden til, at han normalt aldrig gik efter de piger der spillede kostbare. Både Bree og Lily var undtagelser, men på komplet forskellige måder. Bree havde han lyst til at trykke hårdt imod en af drivhusets vægge, han havde lyst til at koble hende fra denne verden i rent uforfalsket begær og se hvad der gemte sig bag de forvirrede lyse øjne og de kære fregner. Han havde brug for det og det snart. Med hende var der også en bagvedliggende grund, men selv før den opstod, havde han været eminent tiltrukket af hende. Nu var dagen efterhånden kommet, hvor det ville vise sig om det nogensinde ville lykkes at få hende forført. Han åndede let imod hendes øre og lænede sig, som om han slet ikke kunne lade være, ned og kyssede hendes hals.

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Berørelsen med fingeren trak et spor af ild efter sig, i takt med at den gled ned over den følsomme hals og over skulderen. Modvilligt måtte hun indrømme, at der fulgte et hvis behag med. Et behag der nok ville have været større hvis der var ægte følelser indblandet, såsom hvis det var Ethans kærtegn, men nydelsen var der. Og tiltrækningen mellem de to, kunne ikke benægtes.
Hun overhørte bevidst hans kommentar, men nøjedes med at trække øjenbrynene sammen og spidse munden en smule, som et potræt af den indre konflikt der stred. Alex var en Don Juan, og han kunne forføre damer som ingen anden. Bree var blot et menneske, og da hun kunne mærke hans ånde mod øret og en flygtig berøring på den nøgne hals, undslap et suk ubevidst hendes læber. Halsen strak sig en smule, som for at give mere adgang. I et forsøg på at kæmpe imod, knyttede hun hænderne. Bree sendte så afgjort blandede signaler, og hun vidste ikke selv hvad hun ville. Den logiske tankegang var gået skridtet videre og sagde, at det kun var fysisk kontakt og ikke betød noget. Følelserne sagde, at hun ville blive påvirker af det, og få hjertet knust, som det altid endte med.
Men det var som om de sidste ugers følelser boblede op i kroppen på én gang. Hver gang hun havde haft lyst til at stryge Ethan over kinden eller plante et kys på hans læber, havde hun druknet følelsen. Og der skulle åbenbart ikke meget til at få dem frem. Eller måske var det netop Alex der kunne få dem frem?
”Alex.. Du må ikke”, kom det lavmælt over læberne, næsten som en hvisken. Modstridende mod disse ord, gled en hånd op og hvilede på hans sweater. Øjnene lukkede sig kort i, for at åbne dem igen kort efter.

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Den 6. Januar

Damn it's cold out there

Help me warm up again?

Brees lave, dårligt overbevisende ord fik Alexander til at klukke lavt. Han plantede en hel serie blide kys på hendes kæbelinje og pustede hende drillende lidt i øret, imens hans ene hånd fandt vej rundt om hendes talje til hendes ryg. Hun lød ikke særlig sikker på, at hun ikke ville have hans kærtegn eller opmærksomhed. ”Så tror jeg desværre...” Hans tænder lukkede sig let omkring hendes øreflip, imens hans frie hånd fandt vej til hendes nakke og nussede dens blidt, men i insisterende cirkler. ”... At du bliver nødt til at stoppe mig.” Han bøjede nakken en anelse mere og kyssede sin vej mod hendes hals. ”For jeg mener uimodståelig helt bogstaveligt.”

Hånden omkring hende fandt hendes lænd og trykkede hende en anelse ind imod ham. Hendes duft formåede, at få hans tanker helt væk fra de andre bevæggrunde bag hans handlinger og i et kort øjeblik glemte han resten af hverdagen, Lily Abott, han og Brees venskab, uanset hvor lidt eller meget det lige var værd. Han var kendt for at kunne smide alt overbord for et godt ord, og det var netop hvad han var ved at gøre. Alt – udover sejren i det skide væddemål og den midlertidige glæde og nydelse ved at trykke kroppen i hans arme ind imod sig.

Tag: Bree Blance

[Bree Blance]

I don't mind the cold
- Cause' you warm my heart !

Hans latter fremkaldte et stik af irritation, og havde det ikke været for den serie af kys der blev drysset på kindbenet, og hånden der blidt hvilede på hoften, havde Bree taget benene på nakken. Men det var som om, usynlige tråde bandt hende sammen med ham, godt hjulpet på vej da de pludselig stod meget tætte ved livet.
Hånden der hvilede på brystet, krummede hans sweater sammen idet Alex’ hånd fandt vej om til nakken og nussede blidt. Den anden hånd hang magtesløs ned ad siden, indtil hun ikke kunne lade være med at løfte den og, uden at vide hvor hun skulle placere den, lod den hvile på venstre side, ude af stand til at tænke alt for klart.
I et anfald af åndeløshed skildtes læberne ad, og hun trykkede forsigtigt overkroppen ind til hans. Alle de overskydende bekymringer var forsvundet for en stund. Hun var ikke i stand til at sige noget, men løftede sig blot en smule på tæerne, for at kunne modtage kærtegnene i tættere berøring.

Tag; Alexander Merwyn Young

[austin]

Help me warm up again?


Alexander løftede sit kraftigt bøjede hoved en anelse og fandt Brees læber i et kys han havde overvejet længe. Han smagte på hende, sneg sin hånd ind i stykket mellem hendes nederdel og skjorte, men gjorde ikke andet end at nusse en tommelfinger imod den bløde hud der. Da han slap hendes læber fortsatte han sine kys af hendes kæbelinje og hals, med en langsommelig tålmodighed, der var direkte møntet på ikke at forskrække hende. Han var nysgerrig på samtlige reaktioner hun havde på hans kærtegn og følte sig som sædvanlig som lidt af en opdagelsesrejsende, i hans nærkontakt med endnu et spændende sted, en ny pige.

At Bree ikke var hverdagskost, men derimod et tøsebarn der havde fængslet hans tanker i en længere periode, gjorde kun øjeblikket stærkere og bedre. Desværre gjorde det det også sværere at dæmpe lysten til bare at flå tøjet af hende lige på stedet, og udover at drivhuset var en frygtelig location til den slags aktiviteter, havde han også lidt på fornemmelsen af hun alligevel var for satans ærbar og uskyldig til at springe ud i det. Han kunne dårligt have valgt en pige, som var sværere at lokke med i høet.

Han fjernede sin tommel fra mellemrummet og vendte en flad hånd imod Brees lænd, trykkende hende insisterende ind imod sig, imens han igen fandtes hendes læber.

Tag: Bree Blance