|
|
Post by Mabelle Dempsey on Jan 25, 2011 18:00:41 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -det var lørdag, og det regnede. dårlig, men meget typisk kombination i storbritannien. det var dagene op til fuldmåne, og netop derfor havde mabelle ikke været til sine timer om fredagen. det var efterhånden rutine at man skulle sidde dagen lang i det samme lokale med det blege ansigt og de mørke rander under øjnene, men det havde aldrig været ensommere at ligge syg op til fuldmåne. som regel kom hendes far ofte forbi og spurgte til hende. kyssede hende på panden og fortalte hende hvor skrækkelig hun så ud, efterfulgt af hans dybe latter. for selvfølgelig mente han ikke det.
tanken fik mabelle til at gyse. hun var gået udenfor for at tage noget frisk luft indenbors inden hun skulle "gemmes væk". hun skulle bare være tilbage på skolen til aftensmadstid.
selvom det regnede, så føltes det behageligt på mabelles febervarme ansigt, og hun modstod trangen til at stikke tungen ud for at fylde sin lettere dehydrerede krop med væske... hun følte sig i hvert fald tørstig, men det gjorde hun næsten hele tiden. randerne under øjnene var næsten mærkbare, og mens hun gik målsløs omkring i regnen, kom hun indirekte til at sætte kurs mod nøglebærerens hytte. ikke at hun havde i sinde at gå derind, men et eller andet sted skulle hun vel gå hen. hun tog det temmelig meget mål til mål. når hun kom til hytten ville hun garanteret finde sig et nyt mål at gå hen imod... det lød måske temmelig kedeligt, men hun ville udnytte den tid hun havde udenfor inden hun skulle "spærres inde" for resten af weekenden, - det var måske endda en helt absurd måde at udtrykke det på, for det var trods alt hende selv som valgte det. hun kunne knapt nok selv leve med sine varulvegener, så hvorfor skulle nogen andre kende til dem?
|
|
|
|
Post by noah on Jan 25, 2011 19:08:14 GMT 1
for MABELLE DEMPSEY
... well, sometimes i go out by myself,
[/color] Det regnede udenfor, i store lårfede stråler. Mildest talt. Det var ikke ligefrem velset når eleverne valgte at vandre alene rundt udenfor slottet, det vidste Noah udmærket godt. Hans bedste ven og nærmeste kusine var vejledere, så det var ikke sådan han havde fået tæsket det ind i hovedet hvert eneste øjeblik. Men – igen – var han gået udenfor for at være lidt alene. Folk kunne sige hvad de ville, det var altså ikke nemt at få fred og ro på det lidt for proppede slot. Efter at have kørt hånden en enkelt gang igennem det regnvåde hår, begravede han hænderne lidt dybere i lommen på hans kappe og trak skuldrende lidt længere op omkring nakken, som om det ville skærme ham lidt mere fra regnen. Han havde længe haft brug for at komme lidt væk, specielt efter han havde talt med Gabriella om Anne. Han havde ikke rigtigt snakket med hende siden, men rent faktisk undgået hende en smule kujonagtigt. Irriteret skubbede han mindet om sin tydeligt sårede ekskæreste væk, og rettede blikket ret frem foran sig, for at de skulle falde på en anden skikkelse i regnen. Først kunne han ikke se hvem det var, men da han kom en anelse nærmere, genkendte han de spinkle træk som Mabelle Dempsey besad. Noah sænkede farten en lille smule, som han nærmede sig. ”Du bliver syg af at stå herude,” påpegede han roligt, stadig med hænderne begravet i lommerne. Hans stemme var kun lige høj nok til at høre igennem regnen, og han stoppede automatisk et lille stykke fra hende. [/justify][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
Post by Mabelle Dempsey on Jan 25, 2011 20:56:50 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Mabelle var nærmest tabt i sine tanker, da Noah dukkede op bag hende, og derfor kom hans tilstedeværelse selvfølgelig bag på hende... ikke mindst fordi at regnen larmede så meget at den faktisk stort set dækkede over alle andre lyde, så hun hørte ikke at han var dukket op. Det var først da hans stemme skar igennem den ellers tunge stilhed, at hun opfattede at hun ikke længere var alene. Hun vendte sig om, og hendes øjne faldt hurtigt på Noah. Han var let genkendelig, på trods af at han mindede lidt om en druknet mus; hun turde slet ikke tænke på hvordan hun selv så ud, og selv ikke med hendes alt for lange hår. Hun fugtede de allerede alt for våde læber, og sendte ham et smil, som trods det feberlignende ansigt, så meget oprigtigt ud, - af den simple årsag, at det var det. Men det så måske lettere surrealistisk ud med så blegt et ansigt, som så så udmattet ud, kombineret med et smil.
"Hej Noah!" hilste hun, og ignorerede bevidst hans formaning om at hun blev syg. Han skulle bare vide... "Det er vidst for sent for mig. Men du skulle vidst nødig snakke. Hvad laver du herude?" spurgte hun, idet hun tog de sidste skridt hen til Noah for at samtalen ikke behøvede at være så højtråbende. Hun kastede et blik hen på hytten der ikke lå så langt derfra. Ved siden af stod et lille brændeskur, som de trods alt kunne gå i ly under.
|
|
|
|
Post by noah on Jan 25, 2011 23:18:06 GMT 1
for MABELLE DEMPSEY
... well, sometimes i go out by myself,
[/color] Noah kunne mærke hvordan vandet begyndte at trænge igennem hans ellers tykke kappe og et par kuldegysninger løb et par gange ned af hans ryg. Han var typen der havde en ret høj kropstemperatur, så vandet virkede bare endnu koldere. Vandet løb ned over hans lange næse og han kørte en enkelt gang hånden ned over sit ansigt, for at få det meste væk. Da Mabelle trådte nærmere løb hans blik kort ned over hendes ansigt, og rynkede let på øjenbrynene. ”Jeg kunne spørge dig om det samme. Men til din information, intet af betydning.” han trak på skuldrende, og stak hånden han havde løftet op til ansigtet ned i kappelommen igen. ”Hey, er du okay? Er du syg? For så burde du slet ikke stå herude,” sagde han med den naturlige bekymring han altid havde for sine medmennesker. Og Mabelle så bestemt ikke frisk ud. Regnen tog en smule til i styrke og tanken om en varm kop te slog ned i Noah. Han kunne ikke forstå hvad der ville få hende til at gå ud i sådan et vejr, men han stod der til gengæld også selv. [/justify][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
Post by Mabelle Dempsey on Jan 26, 2011 0:46:07 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -I det mindste havde Mabelle taget en regnfrakke på i dagens anledning, for det havde trods alt også regnet da hun gik ud. Hun skævede ved Noahs bekymring, halvvejs ignorerede den endda.
"Tsh. Det er bare lidt feber. Jeg har det fint nok. Men det regnede nu altså heller ikke så meget, da jeg gik fra skolen. Der var det bare lidt støvregn," sagde hun i et forsøg på at forsvare sig selv. Hvis Aileen havde set hende i regnen havde hun sikkert sagt nøjagtig det samme som Noah... bare lidt mere... mor-agtigt. Mabelle var indimellem enormt taknemmelig over den ekstra familie der var blevet skænket hende, nu hvor hun ikke havde sin "egen" mere.
Det kom nu alligevel bag på Mabelle at Noah virkelig ikke havde noget særlig grund til at vandre rundt i regnen, men hun valgte at ignorere sin egen skepsis og tage det for gode varer frem for at spørge ind til det, - han spurgte jo ligesom heller ikke ind til baggrunden for hendes sygdom eller noget. Nej, det måtte være sådan, på trods af at det indimellem var frygteligt frustrerende at være så hemmelighedsfuld hele tiden. Hun så hen på brændeskuret igen.
"Vil du med i ly? Regnen er noget voldsom," Hun gjorde en gestus med armen for at vise hvordan regnen fik hendes regnfrakke til at klæbe sig til hendes arme. På trods af at det faktisk var rigtig koldt, syntes hun ikke at kunne mærke særlig meget. Det dulmede hendes førhen brandvarme krop.
|
|
|
|
Post by noah on Jan 26, 2011 9:47:17 GMT 1
for MABELLE DEMPSEY
... well, sometimes i go out by myself,
[/color] Noah valgte at lade emnet ligge, selvom han bestemt stadig ikke syntes det var en bestemt god idé at stå i øsregnvejr med feber. Og han troede heller ikke på at det kun var en lille smule feber, der var et eller andet mere bag det. Om det så var skyhøj feber vidste han ikke, men en lille smule virkede urealistisk. Som afslutning på emnet kiggede han kort op imod slottet og tilbage på Mabelle. "Jeg synes nu stadig du skulle gå op på hospitalsfløjen senere. Sygeplejersken kan sikkert fikse det på et øjeblik," han trak på skuldrende med et lille smil. Det havde allerede regnet kraftigt da Noah var gået ud, men han havde knap nok tænkt over det. Der havde været andre ting at tænke på. Lettere uroligt skiftede han vægten fra den ene fod over til den anden, for ikke at blive stående for længe på det samme sted i den mudrede jord, der ikke ville gå lang tid før man ville begynde at synke ned i. Automatisk drejede han hovedet i retning af brændeskuret og så derefter tilbage på Mabelle. "Jo, lad os det," sagde han og så afventende på hende, før han begyndte at gå derover. Der så tomt ud i nøglebærerhytten, men Noah havde ingen anelse om hvorfor, og var egentlig også ret ligeglad. Han skævede lidt over til Mabelle. Han var klar over at hun havde haft en virkelig slem periode på det seneste, og var lidt i tvivl om hendes ramponerede udseende måske kunne skyldes det. Han havde dog på ingen måde tænkt sig at bringe noget som helst i den dur på bane. Det ville være direkte dumt. "Hvad laver du egentlig herude?" han hævede et øjenbryn og så på hende med et venligt smil. [/justify][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
Post by Mabelle Dempsey on Jan 26, 2011 14:55:51 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Mabelle lod halvvejs som om Noah ikke havde fortsat snakken om hendes sygdom. Hun syntes virkelig ikke at det var særlig vigtigt. På trods af at hun kunne sammenlignes med noget nær inferi rent farvemæssigt, så følte hun sig alligevel stærkere end hun plejede. Hun burde ærlig talt heller ikke være så farveløs når hun var så varm, men det var endnu engang en ting hun ikke kunne forklare.
Mabelle havde ærlig talt lidt blandede følelser til folks nysgerrighed. Hun syntes at det var enormt omsorgsfuldt af dem at spørge til hende, men samtidig følte hun sig irriteret fordi hun virkelig ikke ville fortælle nogen om hvad hun blev til ved midnat... bare tanken fik hende til at skamme sig til døde. Nej, lige på det punkt så hun helst at folk blandede sig udenom... hvis ikke det var for det faktum at Mabelle skammede sig over det, så ville hun sikkert synes at det ville lette på hendes samvittighed at fortælle folk sandheden. Men hun kunne knapt nok acceptere sig selv, så hvorfor skulle alle andre så kunne? Hun var jo en monster.
Hun strøg en halvvåd hårtot væk fra ansigtet under hætten af frakken, og kiggede ligeledes op på Noah da han sagde god for hendes forslag, og hun tøvede ikke et øjeblik med at gå derhen... hun satte derfor gang i begge fødder, hvilket vidst også have været på tide, eftersom der var temmelig mudret, og hun nær havde siddet fast.
Der var nok ikke rigtig nogen på skolen som ikke vidste at Mabelles far var død lige inden jul, og af samme grund var der aldrig nogen der turde snakke med Mabelle om hverken hændelsen eller faget mugglerstudier, som havde været det fag han havde undervist i. Alle var så forsigtige omkring hende at hun indimellem troede at hun ville blive sindssyg af al den medlidenhed, - det var nok ikke en hel rationel reaktion, men det var dødsygt at folk undgik hende fordi hun var den myrdede mugglerfødte lærers datter. Hun værdsatte derfor Noahs selskab og den naturlighed han lagde i at snakke med hende. Hun smilede svagt ved hans spørgsmål.
"Trækker vejret," svarede hun en anelse flabet, og sendte ham et skævt smil, "nej, helt seriøst, jeg er bare ude og få noget luft, fordi jeg som sagt er en smule syg for tiden," svarede hun ærligt, og følte sig lettet, da de nåede brændeskuret. Forhåbentlig ville regnen tage lidt af igen i løbet af ikke alt for lang tid.
|
|
|
|
Post by noah on Jan 28, 2011 10:11:02 GMT 1
for MABELLE DEMPSEY
... well, sometimes i go out by myself,
[/color] Det var en lettelse at komme væk fra regnens deprimerende trommen imod hans skuldre, og uvilkårligt kørte hans fingrene igennen sit hår, for at få vandet væk. Alligevel klaskede det dog bare sammen over hans pande bagefter, og Noah gav uvilkårligt en lille latter fra sig, og sendte Mabelle et skævt smil. ”Jeg føler mig ærligt talt lidt som en druknet mus,” sagde han tilfældigt, mens han betragtede Mabelle. Hvis han så mindst ligeså våd ud som hun gjorde, kunne det ikke andet end at være et lidt morsomt syn at se på. Han hævede et øjenbryn over tonen af hendes svar, og kom med et fnys der fungerede lidt som en blanding af en moret lyd og en latter. ”Fornuftigt nok… Men, jeg ved at Aeron og Samantha ville forhekse mig, hvis jeg lod dig vandre alene rundt herude. Så med mindre du er ved at være klar til at komme ind, håber jeg du kan leve med mit selskab.” sagde han sandfærdigt. Det var ikke altid nemt når ens bedste ven var vejleder og ens nærmeste kusine ligeså. Så blev man automatisk selv lidt påvirket.Men det var sådan set heller ikke en særlig god idé at gå alene rundt udenfor, specielt i regnvejr, når alle andre befandt sig på slottet. [/justify][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
Post by Mabelle Dempsey on Jan 31, 2011 21:55:45 GMT 1
 
Da de var nået under brændeskuret, og Mabelle fik vendt sig imod Noah, kunne hun ikke tilbageholde en latter, dels på grund af hans kommentar, og dels fordi han havde så ret. Men hun lignede sikkert selv noget der var løgn, for godt nok havde hun regnfrakke på, men hun havde været ude længe efterhånden. Mabelle nynnede svagt en melodi, som havde siddet i hendes hoved hele ugen ud, og slog sin regnfrakkes hætte ned. Hun mærkede hvordan hendes hår nærmest lettedes ved følelsen af ilt igen. Ved Noahs næste kommentar kunne hun alligevel ikke lade være med at skære ansigt. Ja, de skulle helst ikke få nys om nogen mystisk opførsel fra Mabelles side. Hendes jævne fraværsdage var opsigtsvækkende nok i sig selv.
"Tja..." mumlede hun, efter at have stoppet sin lave nynnen. Hun tog sig selv i at stå med hænderne i lommen, og skubbe til mudderklatter med sin bestøvlede fødder, og løsrev sig derefter, for at møde Noahs blik.
"Såe... Går det godt med F.U.T-forberedelsen?" spurgte hun diskret, og gøs ved tanken. Bare fordi hun måtte snakke med Noah om et eller andet. De kendte godt nok hinanden, men Mabelle havde stadig svært ved at connecte på den rigtige måde med drenge; at holde en samtale kørende på et stimulerende niveau som hun kunne med sine tre bedste veninder. Drenge gjorde hende som regel... smånervøs.
[/size] |
|
|
|
Post by noah on Feb 1, 2011 11:28:07 GMT 1
for MABELLE DEMPSEY
... well, sometimes i go out by myself,
[/color] Noah så til, mens Mabelle slog sin regnhætte ned, på det punkt meget klogere end han havde været, men han skubbede det væk igen. Nu var han jo våd, så kunne det også være ligemeget. Så var det desuden også endnu bedre at komme ind i varmen igen. I et stykke tid var der ingen af dem der rigtigt sagde noget, og Noah selv havde ingen anelse om hvad han skulle sige. Han havde før været den der charmerende type, der var ret god til at få selv den mest benhårde pige til at rødme, men den evne havde han mistet sammen med resten af sin fremtid. Og nu vidste han ikke hvad han skulle sige. Han løftede den ene hånd for at klø sig let på sin kind, på trods af at det egentlig ikke havde kløet og så væk i et øjeblik, mens Mabelle i mellemtiden tog ordet. Han sendte hende et træt smil og trak på skuldrende. "Det er svært at sige… Bare glæd dig." svarede han, efterfulgt af en dæmpet latter. Hans øjne gled kort op og ned af hende, mens hans øjenbryn trak sig sammen imod hinanden, og dannede en lille rynke imellem sig. "Ikke for at virke insisterende…" begyndte han, og sendte hende et beroligende, skævt smil. "… men, det er virkelig tid til at komme ind. Jeg skal nok sørge for at finde dig en kop varm te?" tilbød han og begravede hænderne i lommen på hans kappe. [/justify][/blockquote][/blockquote] |
|
