|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 21:38:32 GMT 1
Nicklas sad op ad et stort træ nede ved søen. Det var en varm solskinsdag og han nød bare at sidde her og slappe af for der var ikke så meget larm. Han sad og læste i en bog, men titlen kunne man ikke se for hans knæ skærmede for den. Han så kort ud over søen inden han lukkede bogen og strakte sig en gang. Han lagde bogen ned i tasken og gjorde mine til at rejse sig op. Det var efterhånden blevet kedeligt at være her og han søgte efter et eller andet at lave. Her var han nok ligesom alle andre fra hans kollegie: fandens utilregnelig og drillesyg.
|
|
|
Post by lady on Dec 3, 2010 22:07:45 GMT 1
Vejret var utroligt uforudsigeligt i denne måned, normalt var det ikke så underlig, og slet ikke så utilregneligt. Vi var nået til december måned, og julen stod for døren, men alligevel. Det havde ellers været utroligt koldt de sidste mange dage, men pludselig var vejret skifte, og solen var kommet frem og det virkede som om den ikke havde tænkt sig at forlade dem lige forløbelig.
Rachel havde derfor valgt at tage en tur ned igennem udendørs området. Hun havde igen været ved at prøve på at lave lektier, men havde måtte opgive. Hun manglede sin hjælper, men hun havde ikke kunne finde hende. Rachel brød sig virkelig ikke om lektier, det havde hun aldrig gjort. Hun ville hellere sidde på en kost oppe under skyerne, men det var bare langt fra altid at det kunne lade sig gøre. Desværre. Det ville ellers have været meget nemmere og bedre.
På sin tur igennem udendørs området var Rachel nu kommet til den store sorte sø. Rachel havde langt fra altid brudt sig om den store sø. Den var så stor og på grund af dens farve var det derfor umuligt at se ned og undersøge hvad der var lige under overfladen. Rachel var nysgerrig, men hun havde heller ikke mod på at hoppe i vandet og finde ud af hvad der skete. Det var hun dog ikke modig nok til, og slet ikke i det her vejr, hvor det havde sneet så meget. Godt nok var der ikke vildt med sne, men alligevel. Søen var sikkert hundekold.
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 22:18:43 GMT 1
Nicklas lagde mærke til at der kom en gående. Hun så ud til at være irriteret over et eller andet. Han skulle lige til at rejse sig, men skiftede mening og slappede af igen. Han havde ikke lyst til at sætte fokus på sig selv, selvom at det havde han nok gjort, ved at ligne en der var på vej væk og så alligevel ikke, men han kunne ikke ændre mening nu, for så ville alt spot være på ham og han hadede når folk kiggede på ham. Det fik ham altid til at føle sig ilde til mode når han tiltrak sig andres opmærksomhed, med undtagelse af dem han kendte i forvejen. Han var vant til at holde sig for sig selv, fordi folk som regel ikke ville snakke med ham på grund af, at han var på det kollegium han var på. Han var glad for det, men hadede det på samme tid, for det mindskede chancerne for at snakke med andre end dem der gik på Slytherin.
|
|
|
Post by lady on Dec 3, 2010 22:32:35 GMT 1
Selvom vejret havde været anderledes havde det desværre ikke hjulpet på Rachels humør. Godt nok var det som regel noget der hjalp hende. Det der hjalp mest var en god flyvetur, men hun havde ingen kost lige nu. Den sidste hun havde haft havde hun fået ødelagt ved en testflyvning. Heldigvis var hun ikke selv kommet til skade, men kosten havde lidt trauma. Dog havde Rachel som altid sit lyn i lommen. Hun bevægede sig aldrig rundt uden. Så fordi Rachel havde stukket sin ene hånd i lommen havde hun det som altid mellem fingrene.
Fyren der så ubeslutsom ud, kendte Rachel kun ved navn og udseende. Hun havde set ham et par gange før, og vidste at han gik på året under hende, og på slytherin. Ikke at det rørte hende særligt meget. Hun vidste dog at der var andre der så meget på det. Rachel ville ønske at visse personer ikke tog det så tungt. Personer som Pedias som efter at hun var havnet hos slangerne var blevet ond, hård og kold imod Rachel. Rachel ville ønske det var anderlees, men det var det desværre ikke.
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 22:41:00 GMT 1
Nicklas mødte kort pigens blik og så ned. Hun kiggede på ham. Det var virkelig irriterende. Han vidste virkelig ikke hvorfor han var så interessant. Havde hun ikke andet at kigge på end lige ham? Han blev efterhånden irriteret og som altid kunne det læses i hans ansigt. Han blev dog siddende, for det var den måde han nemmest fik ledt opmærksomheden væk fra sig selv igen på. Folk plejede nemlig at kigge på ham hvis han gik, men hvis han blev siddende holdt de op kort efter. Han hadede opmærksomhed mere end noget andet. Han ville helst slippe for det hvis han kunne.
|
|
|
Post by lady on Dec 3, 2010 22:52:36 GMT 1
At fyren var så bange for opmærksomhed var noget Rachel tydeligt mærkede. Hun forstod sig på den slags. Hvordan eller hvorfor hun gjorde det, anede hun ikke. Det var bare noget hun gjorde. Så derfor selvom alle andre på nuværende tidspunkt ville have vendt sig væk fra fyren, eller ignorerede ham, eller sågar ladet ham være, så styrede Rachel direkte mod ham. - “ Hvad er det lige du har imod opmærksomhed?? ” Rachel var i løbet af kort tid helt henne ved ham. hun kiggede kort ned på ham, og satte sig så ned på hug ved siden af ham. hun kiggede nysgerrigt på ham, og lagde så langsomt men roligt hoved på skrå. .
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ sorry for kort svar ._. Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 23:02:48 GMT 1
Nicklas så op på hende og mødte ufortrødent hendes blik "at folk som regel ser på mig som om jeg bare er noget der burde smides ud. Det er det jeg har imod opmærksomhed". Han kunne ikke skjule sin irritation i stemmen, men hans ansigt var mildt og imødekommende, for hun virkede venlig. Han undrede sig kort over hvordan hun kunne vide hvad der var galt, men han skubbede det ud af hovedet. Det kunne han altid bekymre sig om senere. Han betragtede hende lidt inden han kunne finde på noget at sige "du hedder Rachel ikke? Du er søger og en af de bedre faktisk". Det var et faktum at hun var god, for det havde han set gennem de kampe der blev spillet her. Ikke at han bevidst gik efter hende, men man lagde altid mærke til hvilke spillere der var bedst, og hun var en af de bedre.
|
|
|
Post by lady on Dec 3, 2010 23:24:39 GMT 1
Rachels hoved røg let på skrå. Hun så nysgerrigt på ham. hun prøvede på at forstå ham, og lære ham bedre at kende. Hun så ikke på ham som noget der burde smides ud. Hun var mere typen der var nysgerrig. Hun mente ikke at der var nogle der burde blive behandlet på den måde. I hendes hoved var der ikke nogle der var mere værd. Jo hendes familie, men alle satte deres familie højere end nogle andre. Hun mente dog mere at alle burde blive behandlet med respekt.
- ” Jeg forstår ikke at der er nogle der kan finde på at behandle andre på den måde… ” Rachel så kort på ham, og kiggede så væk. Hun kiggede ud over søen. Igen var hun nysgerrig, men hun vidste at hun ikke kunne gøre andet. Da han så pludselig nævnte det med at hun var en søger drejede hun igen kroppen og sin fulde opmærksomhed mod ham. Hun sendte ham et smil. Hun var glad for at han havde anerkendt hende. hun vidste at der var flere der havde anerkendt hende, men at en slange ligefrem havde fulgt hende i mere end en kamp det var en anden sag.
Maxwell var en sag for sig selv. Maxwell var en helt anden sag. Maxwell var også en slange, men en slange for sig selv. Rachel ville ikke tænke mere på ham. og derfor rettede hun igen sin opmærksomhed mod Nicklas. - ” Jeg ønsker at blive professionel ” hun så på ham med et smil. Det var underligt at sige til en slange. Det var ikke noget slanger var sådan ligefrem jublende lykkelige for at finde ud af eller få af vide. De var faktisk meget oftere fuldkommen ligeglade. .
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 23:35:19 GMT 1
[blockqutoe]Nicklas trak på den ene skulder "så vil du blive overrasket over hvordan folk er her på skolen. De fleste tror jeg er ond og er tilhænger af the Riddlers osv. Fact er at de alle sammen tager fejl. Jeg holder mig helt neutral, men der er ingen der tror på det". Hans ansigt talte sit tydelige sprog om at det var noget der ramte ham. Han vidste egentlig ikke hvorfor han sagde det. Hun var jo komplet fremmed, men så igen... hun virkede som typen man kunne stole på. Han nikkede kort ad hendes Quidditch-drømme og han smilte svagt "det bliver du sikkert også. Du har virkelig talent for at flyve". Han var måske lidt sød ikke at sige at hun ikke var den bedste, men han kunne godt lide at smigre indimellem. Det gav lidt afveksling til hans ellers så hemmelighedsfulde side.[/blockquote]
|
|
|
Post by lady on Dec 3, 2010 23:47:07 GMT 1
Hans ord ramte og rørte hende. Ikke at et var noget der tydeligt kunne ses. Hun sad stadig med hoved let på skrå. Hun kiggede på ham og lod så kort skuldrene falde. Ikke at de på noget tidspunkt havde siddet i en ubehagelig stilling. - ” Hvorfor undre det mig ikke på nogen måde ” Rachels ord var rolige, og hendes stemme på et vidst punkt neutralt, men det kunne også fornemmes at hun på et punkt havde et standpunkt og ville stille sig på det hvis det blev virkeligt nødvendigt. Det var ikke slemt endnu så derfor tog hun det stille og roligt.
Varmen bredte sig kort i kinderne på Rachel. Hun slog blikket væk. Hun var van til at få ros fra personerne hun omgiks med, men af andre personer på skolen var det ikke slangerne der som regel var henne og rose hende for hendes flyvning. - ” Tja nu har det været min drøm siden jeg selv har kunnet sidde på en kost ” hendes smil var drømmende, og kiggede man for længe i hendes øjne kunne man måske blive trukket med tilbage til en tid hvor Rachel for først gang sad på en kost og holdte balancen selv. Hun havde ikke været særlig gammel. Omkring tre år.
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 3, 2010 23:54:02 GMT 1
Nicklas hævede et bryn "måske fordi det er sådan folk opfører sig her på skolen?". Han havde en drillende undertone i sin stemme, men samtidig alvorlig for at understrege at han ikke kun mente sjov med det her. Han kunne ikke lade være med at smile svagt da hun rødmede. Han var vant til at give komplimenter. Det blev af og til forventet af ham, og han var hurtig til at give dem. Ikke at han fedtede for nogen, men han vidste mange gange hvornår det var klogt at tale og hvornår det var klogt at holde sin kæft. Han lyttede bare til hvad hun sagde uden at sige noget før hun havde talt færdigt "well, jeg kan godt lide at flyve, men jeg er ikke så meget konkurrencemenneske. Jeg tager det ikke så tungt med hvem der vinder og taber så længe det er underholdende og det er det som regel".
|
|
|
Post by lady on Dec 4, 2010 0:06:41 GMT 1
Igen fik hans ord hende kun til at tænke på en bestemt. Ikke at hun havde lyst til at tænke på sin tidligere bedste veninde, men et var desværre meget oplagt. Dog hjalp hans drillende undertone hende fra at fjerne tankerne fra Pedias igen. Heldigvis. Rachel brød sig ikke længere om at tænke på sin tidligere bedste veninde. Det gjorde som regel altid ondt. Rachel ville så gerne have sit gamle venskab tilbage med hende, men havde måtte efter seks år erkende at det nok ikke kunne lade sig gøre længere. Pedias var slange helt ind til roden, og hun ville ikke give slip. Ikke engang i ferierne eller når det kun var de to uden andre i nærheden. Det gjorde Rachel ondt, men der var intet hun kunne gøre ved det, og derfor prøvede Rachel så vidt muligt at ignorere eller ’glemme’ det fx som nu.
- ” Ved ikke om jeg er et overdrevet konkurrence menneske, jeg har ikke noget imod at tabe en kamp så længe det er sket på ærligt vis ” Rachel sendte Nicklas et smil. Det var desværre ikke så ofte at hun havde prøvet at spille en kamp imod slangerne som var endt med at begge hold kunne sige at de havde spillet en fuldkommen ærlig kamp. Slangerne var gode til at starte, men så fulgte Pufferne som regel efter. Heldigvis var både slangernes søger og hun selv ret hurtige, og prøvede begge på at få afsluttet kampen så hurtigt som overhoved muligt.
- “ Hvad vil du når du slutter her?? ” Igen så Rachel nysgerrigt på ham. Hun var faktisk oprindeligt nysgerrigt i hans liv. Ikke fordi at hun krævede at få det af vide, eller fordi hun ikke havde andet og bedre at tage sig selv til, men sådan var Rachel bare. Hun detikerede sig fuldkommen når hun sad og snakkede med mennesker. Hun var ikke typen der ville gøre sådan noget halvt.
¤¤Tag ¤ Nicklas & Rachel Note ¤ Translate ¤ Mood ¤ m(^.^)m Outfit ¤ outfit
[/size]
|
|
|
Post by nicklas on Dec 5, 2010 19:34:51 GMT 1
Nicklas hævede et bryn og igen trådte hans drillende og irriterende side lidt frem "hvis du ikke har lagt mærke til det er kampene langt fra regelrette. Jeg har endnu ikke set en kamp her på skolen hvor der ikke er begået mindst en overlagt fejl. No offense, men folk her på skolen er ikke just englebørn". Han smilte svagt og der var ingen tvivl om at han kun sagde det for at drille hende lidt, men også for at påpege at folk som regel ikke vandt retfærdigt. Han så lidt tankefuld ud ved hendes spørgsmål om hans fremtid og der gik lidt før han svarede. Han betragtede hende lidt inden han valgte hvad han ville sige "enten auror eller healer på skt. Mungos eller noget i den stil. Jeg har altid været god til magi og det er noget jeg gerne vil bygge videre på så det må blive inden for det felt i hvert fald".
|
|