Winter+Snow=Cold

[lady]

Vejret havde bestemt ikke været det bedste uden for. Det var koldt, vådt, hvidt og meget glat. Det havde sneet i flere dage og derfor lå der nu et stort lag sne og dækkede det meste af Hogwarts som en stor, hvid, kold og for nogle våd dyne. Der lå vel omkring en halv meter sne hvis ikke mere. Nogle snakkede om at der aldrig var faldet så meget sne på Hogwarts før, men det var ikke til at vide. Hogwarts var så gammel og der var ingen der havde helt nogen ide om hvor meget sne der var faldet i årenes løb.

Så af disse grunde havde Rachel valgt at holde sig inde døre. Hun ville jo helst være ude, men hun vidste at hendes immunforsvar var utroligt lavt og derfor skulle der ikke særligt meget til før hun ville blive syg, og for at være ærligt så havde hun ikke lyst til endnu en omgang lungebetændelse. Hun havde haft det næsten hver andet år. Ikke noget der var særligt godt når man ikke kunne fordrage medicin. Hverken mugglernes medicin eller det fra den magiske verden. Smagen var lige forfærdelig.

Rachel havde dog sat sig op i det store vindue og kiggede ud på sneen der lå der rundt omkring. Der faldt ikke noget, men det blæste og så der var en masse snefnug i luften. Rachel sad og kiggede ud på det, men vidste at hvor meget hun havde lyst måtte hun hellere holde sig inde. Hun havde et par halv løse, hullede jeans på, og en stor rullekrave striktrøje. Hendes hår hang løst ned over hendes skuldre. Det var let krøllede som altid efter at have haft det sat i en knold direkte efter et bad, som hun havde taget tidligere på dagen.

¤ ¤

Tag ¤ Cromwell & Ballard
Note ¤ hun er IKKE helt tilladelse til at være på Quidditch holdet ._.
Translate ¤
Mood ¤ m(^w^)m

[/center][/size]

[Pedias Cromwill]

Hvordan det var sket, kunne hun ikke helt forklare, men hun var sikker på at det var en af de Huffelpuffs fra tredje årgang, som hende og Psyche havde irriteret forlede, der havde stået bag. Lige meget hvad, havde der altså lige pludselig været utroligt glat på gangstien imellem drivhusene og døren til indgangshallen. Det var ført til, at hendes ben var forsvundet under hende og hun havde måttet lide et nedladende nederlag til hendes balanceevne. Efter at havde erkendt, at stenene ikke var bløde, var hun taget et smut op på Hospitalsfløjen. Bare lige for at få noget svigende salve gnedet ned i de kønne hudafskabninger, som hun nu forsøgte at dække ved at trække cardiganens ærmer langt ud over armene. Lige nu lå vinter meget langt nede af listen over ting, der skulle forbydes og fjernes!
Pedias fulgte trappens gelænder, imens hun gik den lange vej ned imod kælderen, et sten trin af gangen. Cardiganen var af kashmir og var åben så hun havde skuldrene fri. Det blonde hår var flettet stramt op i en fransk fletning, der nu hvilede imod den ene skulder og hoppede en gang op, for hvert trin hun tog.
Hun var lige ved at passere forbi Rachel, men stoppede op, da hun genkendte noget blond hår. - " Burde du ikke lavet noget fornuftigt? Lektier eller hvad i nu ellers skal forestille at lave nede i køkkenregionen? " spurgte hun med det sædvanlige kølige toneleje. Deres venskab var et sagaplot og for Pedias havde det nærmest aldrig eksisteret.

[lady]

Rachel havde siddet trygt i sin egen verden da en velkendt stemme pludselig afbrød hende. Hun kiggede op og fangede hurtigt Pedias ansigt. Ikke at det undrede hende at hun kunne komme med sådan en spydig kommentar. Dem havde Rachel efterhånden vænnet sig til. Hun forstod ikke hvorfor de ikke kunne være venner, men havde efterhånden lært at acceptere at det aldrig mere kunne være Pedias og Rachel som det havde været før de var startet på skolen. De to havde været noget lignende søskende i deres yngre dage. Med deres lyse hår, den fine familie og de gode kjoler samt det evige sammenværd. De to piger havde endda gået og hold i hånden bare for at sikre sig at de ikke blev væk i myldret af mennesker til diverse fester. Den periode var for længst forbi.

- ” Jamen jo tak det går da også fint her ” sagde Rachel med et smil, og vendte hele sin opmærksomhed mod Pedias. Hun havde været tæt på at sende ” burde du ikke prøve at irritere nogle andre nede i krypten” i stedet for sit smilende jeg. Hun var efterhånden træt af den måde Pedias behandlede hende på, men hun prøvede så vidt muligt stadig at holde sit smilende jeg. Dette vejr hjalp bare ikke særligt meget på det. Rachel skævede ud af vinduet igen, og kiggede så på Pedias.
- ” Har du været på hospitaltsfløjen?? Dit fald så nemlig ikke særligt godt ud ” Derfra hvor Rachel sad havde hun et godt udsyn ud over det stykke af skolen hvor Pedias for kort tid siden var væltet. Rachel kiggede nysgerrigt og måske også en smule bekymret på Pedias. Hun forventede ikke at den tidligere veninde ville fortælle noget, men derfor kunne man vel godt spørge.

¤ ¤

Tag ¤ Cromwell & Ballard
Note ¤
Translate ¤
Mood ¤ m(^w^)m

[/center][/size]

[Pedias Cromwill]

Det var let for Pedias bare at ignorere Rachels alt for glade attitude og smilende væsen. Hvorfor skulle der så meget til, før den pige tændte af? Efter syv år, burde hun have forstået, at der ikke var mere at komme efter. Måske havde Pedias ikke selv truffet det valg, men hun trodsede ikke hendes forældre og når alt kom til alt, var de jo også vokset fuldstændigt fra hinanden. Pedias blev i hvert fald aldrig mere en lille lyshåret pige, der rendte rundt og holdte i hånd med hende veninder. Hun lænede sig op af trappegelænderet med krydsede arme, inden hun svarede på Rachels spørgsmål. Det irriterede hende grænseløst, at alt for mange havde set det fald og endnu mere, at Rachel var en af dem. Hun hadede når folk begyndte at bekymre sig om hende. - ” Der skete ikke noget. Ikke udover, at jeg nok er nød til at klage til rektor, over hvor dårligt pedellen holder skolens gangstier ” svarede hun med den der kolde og ligegyldige tone som lå hende nærmest. Rachel skulle bare fjerne det der bekymrede blik hurtigst muligt. Det mindede for meget om en episode, da de var små og for første gang var blevet iført et par højhælede sko. Ingen af dem havde kunnet finde ud af at gå i dem og det var endt med, at Pedias var snublet ned af en trappe og havde vredet om i anklen. Dér havde Rachel haft nøjagtigt det samme udtryk i ansigtet! Den dag i dag, var det lige før Pedias kunne gå på line i højhælede, så meget øvede hun sig på alt hun ikke kunne.

[lady]

Tingene var for altid forandret i mellem de to piger, men det holdte ikke Rachel tilbage. Hun bekymrede sig stadig, nogle ville mene alt for meget, om sin veninde, som hun jo på en måde godt vidste hun ikke havde længere. Det lå bare ikke i Rachels natur at skyde den slags mennesker fra sig. Hun kunne godt se på Pedias at hun ofte blev sur når hun mødte Rachel, og Rachel havde også godt lagt mærke til det tydelige skift der altid kom når Rachel henvendte sig til Pedias, derfor var det heler ikke så ofte at hun gjorde det længere. Hun lod egentligt Pedias være for sig selv. Sådan havde Rachel nemlig set at hun var mest lykkelig.

- ” Han rydede kort før du gik forbi… ” Rachels stemme var en smule monotont, og hendes blik havde rykket sig fra at være bekymret til at være mere neutral, mens hun langsomt kiggede ud af vinduet og ned mod det stykke gangsti hvor Pedias for ikke så længe sidne var væltet. - ” Men det skulle ikke undre mig at det var en af de yngre elever som gik forbi kort før du væltede, og stod bag den buks der og grinte ” Rachel pegede ned mod en busk hvor efter hun vendte sig mod Pedias. Hun havde ikke sagt hvilket år, eller kollegium. Rachel kunne virkelig godt lide at sidde her i dette vindue og holde øje med hvad der skete nede. Rachel kiggede mod Pedias og havde igen sit smil både på læberne og i øjnene. hun anede ikke hvilken reaktion, eller på virkning hun havde på Pedias, det viste hun faktisk aldrig. Hun gjorde bare en masse og håbede på det bedste.

¤¤

Tag ¤ Cromwill & Ballard
Note ¤
Translate ¤
Mood ¤ m(^w^)m

[/size]

[lucas]

Kulden havde bredt sig i hans bryst og han tænkte tit over hvordan det kunne være så koldt. Spørgsmålet var dumt, for han kendte jo svaret. men det var det samme spørgsmål han stilte igen og igen. han trak sin kappe tættere om sig. Og bevægede sig med lange skridt, tætere imod det store slot, med dens fantastiske udkroninger. træerne var dækket af sne, og de små 2. årgangs elever kastede sneboldte, imod ham. han grindte lidt af deres utrolige julelege. men Han var for frossen til at kunne stoppe op og lege med. Så han satte i løb og holdte fast på sit løse halstørklæde som hang op blafrede i vinden. han nåede ind i gården, og var næsten ved indgangshallen da han så en pige sidde i vinduet. Hun så rimelig bleg ud, men hun havde opmærksomheden på en person bag hende. Han gik stille ind af den store dør til Hallen, hilste nærmest fraværende på et par personer der gik forbi ham. Og gik så med retning, af der hvor han havde set pigen. Koridorernde var ikke stille, nej nærmest tværtimod. for billederne snakkede lystigt rundt omkring. Så rundede han et hjørne. og så en Slytherin pige, så og snakke med hende. Han kastede sig hurtigt ind mod vækken igen, og begyndte at lytte. Men der gik ikke lang tid. før hans klossedhed afslørede ham, og han kom til at vælte en byste, der forsvarligt var væltet ned, og var smadret i tusind stykker. " Møg!" mumlede han... Reparo sagde han, og samlede vasen hvorefter han forsigtigt satte den på plads igen.