En lun fællesstue.

[Christiane Wolf]

anthony burton

Ind i fællesstuen kom Christiane roligt. Hun havde gået lidt tidligere fra aftensmaden, som de få andre inde i stuen også havde gjort, hvilket var derfor hun stadig bar skoleuniformen. Hun havde dog givet den et mere afslappet præg, som mange af de andre elever ofte også gjorde. En optændt pejs kastede et behageligt, orange skær ud i fællesstuen, som omfavnede én med lunhed, når man trådte ind. Den knitrede beroligende i harmoni med lavmælte stemmer fra både elever og malerier, der førte rolige samtaler. Udenfor var det allerede mørkt og blæste, og noget i blanding med sne og regn hvirvlede rundt, hvilket gjorde stuen endnu mere hygsommelig.

Men et tvært ansigtsudtryk var malet på Christiane. Hun havde en forfærdelig hovedpine, der skar pinende ved enhver høj lyd. Hun fremtvang et lille smil, til dem der sad der, hvorefter hun med et tungt suk gled ned på sit ene ben i en sofa, som var placeret foran pejsen. Hun placerede en albue på sofaens armlæn og lagde derefter hovedet i sin hånd. Mens hun med tunge øjenlåg betragtede ilden, svandt stemmerne lige så langsomt væk, og hun hørte kun den heftige knitren og sig selv trække vejret tungt. Lige så langsomt faldt hendes øjenlåg i, og hun døsede hen i sine egne tanker.

[Anthony Burton]

o u t s i d e ,

snow has arrived !

Anthony havde sprunget aftensmaden over. Hans appetit var ikke hvad den havde været, men det var måske hans forsømte lektier der nagede på ham, og derfor havde han valgt at benytte den tid som han ikke havde tænkt sig at bruge på at spise, på at læse de forsømte sager. Han sad derfor i fællesstuen med sin bog i Magiens Historie henover låret, og bladrede utålmodigt igennem den alt for tykke bog. Det var ikke fordi Anthony ikke læste, men ærlig talt... magiens historie? Det var simpelt hen for tamt.

Netop fordi han var så optaget af at bladre igennem efter noget interessant, bemærkede han ikke at Christiane, hans ekskæreste, dukkede op i stuen, og satte sig i sofaen overfor den sofa han selv sad i. Da hans øjne endelig hvilede på hende, nikkede han venligt i hilsen. Hun så træt ud, og lod ikke til at bemærke hans nik, så han besluttede sig for at gøre sig bemærket på anden vis for at modvirke en senere akavet situation, når hun på egen hånd ville finde ud af at han sad der.
"Hej Christiane. Det var tidligt du var tilbage fra aftensmaden," kommenterede han, selvom han vidste at det ikke ragede ham hvorfor hun var tidligt tilbage. Det var der så mange der var.

[/blockquote]

[Christiane Wolf]

Da en velkendt stemme skar sig gennem hendes tanker, åbnede hun langsomt øjnene, mens hun løftede hovedet en smule. Der skulle ikke meget til at finde ud af, hvem det var, der havde nævnt hendes navn, da denne sad lige foran hende. "Anthony," sagde hun en smule overrasket, da hun ikke havde set ham tidligere. Hun rettede sig helt op og strøg noget hår bag øret. "Ja. Fisk er ikke lige mig," sagde hun og trak øjenbrynene umærkeligt sammen. Lad os endelig snakke om fisk! "Er det lektier?" spurgte hun igen for at holde samtalen en smule igang og skævede ned til bogen i hans skød. Hun overvejede kort, om hun skulle sætte sig hen ved siden af ham, men hun kom frem til, at hun ikke skulle.

Hun flyttede blikket op på hans ansigt igen og betragtede det med et svagt smil om læberne. Hun havde altid kunnet lide hans hår, og da de var mindre, rørte hun altid ved det. Men nu var det blevet for akavet at gøre. Bare tanken fik hende til at skutte sig en smule pinligt berørt i sofaen. Et hårdt vindstød fik det til at hvine i pejsen, og nogle gløder dalede ud på stenpladen, der var placeret foran åbningen. Der gik nogle få sekunder, før de blev helt sorte og døde. Christiane havde kort rettet blikket mod den hvinende pejs, hvorefter hun igen betragtede Anthonys ansigt.

[Anthony Burton]

o u t s i d e ,

snow has arrived !

Anthony skulle netop til at undskylde for den overraskede reaktion han syntes at vække hos hende, da hun svarede på hans kommentar. Hendes kommentar fik ham til at smile mildt. Han kunne godt huske at det ikke var Christianes favorit. Fraværende lagde han bogen lidt til side.
"Det syntes jeg nok at kunne huske," kommenterede han, og smilede skævt. Dengang i sin tid havde han fundet Christiane dybt fascinerende. Mugglerfødt som ham, og af tysk oprindelse, hvor Anthony var af fransk. De havde klikket godt sammen dengang, indtil det ligesom bare var gået i stykker... og det var nok hovedsageligt på grund af forholdets useriøse baggrund. Han kunne nu alligevel ikke lade være med at beundre hendes ansigt. Han løsrev sit blik, og lod det falde syndigt ned på den forsømte bog. Han sov for det meste i de timer. Han fandt dem dybt kedelige. Han løftede hovedet fra bogen igen, da Christiane spurgte til den.
"Ja, det er Magiens Historie. Jeg har forsømt faget en del på det sidste, så jeg synes jeg ville udnytte min fritid på lige at indhente det jeg mangler." svarede han, og skævede til hende. Han flyttede sine ben ned fra sofaen, og satte sig ordentligt op, for så at ligge bogen på sofabordet det stod imellem dem. Han havde helt opgivet at læse lektier.

[/blockquote]

[Christiane Wolf]

Christiane fnyste lavt et grin og betragtede ilden tænkende. Kommentaren fik hende til at tænke tilbage på deres forhold - eller hvad man nu kunne kalde det - som de havde haft, da de var yngre. Det var nogle år siden nu. Hvor mange, havde Christiane faktisk ikke styr på, da hun ikke brød sig om tanken. Hun savnede ham faktisk ret meget, selvom de så hinanden flere gange om ugen. De snakkede bare ikke så meget mere, hvilket ellers plejede at være meget hyggeligt.

"Så kommer jeg ikke til at se meget til dig," sagde hun med et glimt i øjet og smilede til ham. Christiane fandt Magiens Historie meget spændende, men det var ikke hendes yndlingsfag. Det indebar alt for meget læseri. Hun overvejede kort, om hun skulle lade ham være alene med sine lektier, men hun blev siddende uden at sige noget. Hun ville gerne snakke med ham og for at dømme ud fra det, han sagde, var det sandsynligvis også det, han foretrak. Hun lod ildens knitren og de andre elevers mumlen herske et øjeblik, før hun rettede sig en smule op med et suk. "Hvordan går det ellers?" spurgte hun og begyndte ubevidst at pille ved sofapuden ved siden af hende. "Det var ret længe siden," tilføjede hun i en svag tone og slog blikket ned i puden.

[Anthony Burton]

o u t s i d e ,

snow has arrived !

Anthony lo bare let. Han kunne godt tåle drillerier. Det var faktisk sjældent han ikke kunne tolere drillerier, og det skete som regel kun når han virkelig følte at grænsen var overskredet.
"Nej, det gør du nok ikke," spillede han med, med et tilfredst smil på læben og kørte en hånd igennem håret, idet han strakte hele sin overkrop udover armlænet på sofaen.
"Jeg hader at læse... altså ikke sådan generelt. Bare lige historielæsning. Der er nærmest ikke det der er værre i mit hoved." fortalte han, og gabte teatralsk. Han betragtede Christiane lidt, en smule betaget af hendes feministiske træk. Han var lige ved at fjerne blikket fra hende da hun spurgte til ham. Han smilede et smil som falmede lidt, ved hendes svage toneleje ved hendes tilføjelse til spørgsmålet.
Diskret rejste han sig op, for at gå om på den anden side af sofabordet, og satte sig forsigtigt ned i sofaen ved siden af Christiane, uden hverken at tage for stor afstand eller komme for tæt på.
"Det går meget godt, hvis man ser bort fra at jeg dagligt forsømmer Magiens Historie," jokede han let, for at lette stemningen lidt. Hun virkede ofte lidt dyster, når de to endelig en sjælden gang havde en samtale. "Hvad med dig?" spurgte han så, med oprigtig entusiasme og nysgerrighed.

[/blockquote]

[Christiane Wolf]

Christiane grinede kort over det hans sagde og nikkede derefter en gang, da hun var enig. Hun strøg noget hår om bag øret og løftede hastigt blikket, da han satte sig ved siden af hende, men hendes øjne endte alligevel et andet sted. Et svagt smil hvilede stadig i hendes mundvige, men blev ikke meget bredere ved hans joke. Det var ikke med vilje, at hun blev en smule stille, når hun var sammen med ham. Tankerne kom bare tilbage til hende, og fik hende til at savne at være mindre. Tanken at være sammen med nogen igen - lige meget om det var seriøst eller useriøst - kunne hun næsten ikke tænke, uden at skabe en masse negative forestillinger om det. Men hvilket kærlighedsliv ville Christiane også få, nu da hun var muggler? Og at forlade magikerverden ville være som at trampe en opfyldt drøm ned i mudderet og give sig selv et sikkert møgliv.

Christiane blev revet ud af sine tanker, da Anthony snakkede til hende igen. "Meget skolearbejde," røg det ud af hende som det første. Hun kiggede op på ham igen og fastholdt denne gang blikket på hans ansigt. Så slog det hende, at han var et år ældre end hende. "Men jeg forestiller mig, at det bare bliver værre?" tilføjede hun med et skævt smil. Hun ventede ikke et langt svar, faktisk ville hun ikke en gang have svar, for skolearbejde var og ville altid være et trist samtaleemne.

[Anthony Burton]

o u t s i d e ,

snow has arrived !

Anthony kunne ganske enkelt ikke undgå at le af hendes bemærkning.
"Javel... Nok om skole! Men ja, det bliver selvfølgelig værre." sagde han, og lo af sin egen afskrækkende formaning. Uden rigtig at tænke over det, lænede han sig godt tilbage i sofaen, og lagde ubevidst en arm henover ryglænet og om bag Christiane. Han bemærkede det måske ikke, fordi hans opmærksomhed var rettet på Christianes ansigt. Han tænkte lidt over samtaleemner de kunne berøre uden at det blev akavet. Hele tiden kom han i tanke om minder han kunne bringe på bane, men fandt dem upassende for situationen, og endte med at komme til at snakke om noget, som måske ikke var helt så relevant.
"Hvordan var din juleferie så?" spurgte han, og drejede hele sin krop i sofaen om mod hende. Han egen ferie havde ikke været særlig begivenhedsrig... jul med Lavender Darcy var dog noget underligt. Hvorfor var det så svært for ham at vende sig til tanken om at hun altså var hans søster nu? I hvert fald en halv søster...

[/blockquote]

[Christiane Wolf]

Christiane satte benet, hun sad på, på gulvet og lænede sig også tilbage i sofaen. Sofaryggen var dejlig blød, og hun sank dybt ned med et tilfreds smil i mundvigene. Hun krydsede benene og rettede ubetydeligt på sin nederdel. Da Anthony igen snakkede til hende, vendte hun hovedet mod ham. "Helt fin," sagde hun og undlod at nævne det mindre skænderi, der havde foregået mellem hende og hendes bror. Hun skød hurtigt tanken til side, da hun ikke brød sig om at tænke på det. I stedet kom hendes tanker hen på den jul, som Christiane og Anthony havde fejret sammen. Hun brød pludselig ud i grin. "Kan du huske, da jeres julenisser stjal alle julekagerne?" spurgte hun som forklaring på sit grin og betragtede ham med et bredt smil. Hun strøg sin ene hånd gennem håret, hvorefter hun placerede fingerspidserne ved sin mund af vane. "Ja, det var ikke meningen at bringe det på bane," sagde hun efterfølgende, men havde stadig smilet hvilende i mundvigene. Hun havde stadig det lille guld-armbånd, som hun havde fået af Anthony, dér glimtede det, på hendes venstre håndled.

Pludselig trådte nogle elever ind i lokalet. En fyr råbte en lam joke og fik sine følgesvende til at grine højt. Christiane ignorerede dem, mens hendes blik var rettet mod Anthonys hals, mens hun ud af øjenkrogen kunne se hans ansigt.