|
Post by Pandora Jean Evans on Nov 30, 2010 17:12:25 GMT 1
prom's on the way! , outfit - klik tag; amycus wallace
Pandora trådte ind over dørkarmen mens dørklokken ringede højt. Hun lukkede forskrækket døren efter sig, ved den ringende tone, og så hurtigt op for at se om nogen havde set hendes lidt klodsede indgang. Der var ingen; men det varede kun et par få sekunder, før Pandora kunne høre høje hæle hen ad det polerede trægulv, og en lille dame med en del sul på kroppen kom frem. Ekspedienten smilede i hele ansigtet med sine små æblekinder, og skyndte sig hen til Pandora, og begyndte at måle hende med det samme. "Hvad kan jeg så hjælpe den lille frøken med?" lød kvindens stemme næsten syngende, som var det bare en sædvanlig kommentar som hun havde vækket lidt til livs igen. Pandora rødmede let, da kvinden bukkede sig ned for at måle helt nede fra hendes fødder af. "Øhm. Tjo. Der er julebal på Hogwarts på fredag, og jeg har ikke fundet noget endnu," begyndte Pandora febrilsk, og straks slog kvinden et slag med tryllestaven i en forstående gestus, mens hun udtalte lyden "ahhh", som var hun helt med på situationen. "Og hvad forestiller du dig så? Lang, kort? Eller lidt af begge dele? Og hvilke farver?" De mange spørgsmål syntes kun at forvirre Pandora yderligere. "Jeg tror at lilla passer mig bedst. Overrask mig," sagde hun, da spørgsmålene syntes at forsvinde, og hun glemte hvad hun ellers skulle svare på. Straks var kvinden halvvejs løbende ud i baglokalerne for at lede sit depot igennem. "Bare jeg har nok penge med," mumlede Pandora en smule fortvivlet, og så ned på sin brune taske. Hun kiggede sig lidt omkring i butikken mens hun ventede på kvinden.
|
|
|
Post by Amycus Wallace on Dec 3, 2010 8:18:24 GMT 1
i just couldn't wait to see you , Julebal... Amycus havde endnu ikke misset en eneste festlighed på skolen. Var der én ting han holdte af, så var det sociale sammenkomster og chancen for at klæde sig fint på. Hans venner drillede ham ofte over hans entusiasme når der var en fest rundt om hjørnet, men intet kunne ødelægge hans glæde. Han var måske ikke den bedste danser, men man kunne altid finde ham på dansegulvet. Desuden betød julebal, at han skulle finde en partner – og dette havde aldrig været et problem. Der var lagt op til en fortryllende aften, og Amycus skulle nok sørge for at opfylde alle krav, men først måtte han sørge for et jakkesæt.
Penge havde han aldrig haft mange af. Han havde tjent de fleste selv, men hans forældre havde sendt ham lidt, siden det var hans sidste julebal, men han havde dog stadig i sinde ikke at ødsle dem alle væk på én gang.
Iklædt en lang, sort bomulds frakke og det blåstribede halstørklæde, havde Amycus begivet sig udenfor. Weekenden blev næsten altid brugt i Hogsmeade, enten i spøg og skræmt butikker, eller på diverse kroer hvor der blev drukket ingefærøl i lange baner, men denne gang måtte han efterlade hans venner mens han drejede af for at træde ind i den første butik i hans søgen efter et jakkesæt. Amycus var ikke langsom til at opdage Pandora. Han havde længe haft et godt øje til hende, også på trods af hans forrige vinter-flirt, han havde bare ikke fået taget sig sammen til at gøre noget ved det, men dette var hans sidste år på skolen – hans sidste chance. Han kunne mærke varmen sprede sig i hans kinder – heldigvis for ham havde kulden allerede farvet dem. Sommerfuglene i hans mave rørte en smule på sig da han tog et skridt nærmere. ”Pandora!” Hun havde længe været hans ven, så han havde intet problem med at tale til hende eller være tæt på hende.
Han trak huen af, stoppede vanterne i lommen og ruskede lidt op i håret - der var lagt fladt på grund af huen, knappede jakken op og løsnede halstørklædet. Han var iført et par jeans, en hvid t-shirt med et farverigt print over brystet samt en grå vest han havde ladet stå åben. Han stillede sig ind foran Pandora med et smil på læberne. Han lignede allermest en der var ude på ballade, men Amycus var blot glad for situationen han befandt sig i.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 3, 2010 14:37:32 GMT 1
prom's on the way! , outfit - klik tag; amycus wallace
Pandora var noget nervøs over sit valg af butik til at købe sin kjole; mest af alt i frygten for hvad det ville koste... og midt i alle de tanker og da hun betragtede det udstillede kjoler for at få idéer til hvordan hendes skulle se ud, opdagede hun ikke Amycus før han kom ind. Lyden af klokken fik hende automatisk til at kigge hen på døren, og hendes før lidt nervøse ansigtsudtryk forvandlede sig til et barns øjne der så gaverne under juletræet. "Amycus!" udstødte hun med en lys overrasket stemme, og smilede stort ved synet af sin ven. Hun gik ham halvvejs i møde, og omfavnede ham let, uden at lade det blive akavet, og sendte ham et varmt blik. "Hvad laver du dog her? Har du heller ikke fundet noget tøj til juleballet?" spurgte hun og lo let. Hun foldede genert sine arme over kors, og bed sig let i læben.
Amycus var... virkelig skøn. Pandora var dybt fascineret af ham, og var stolt af at kunne kalde ham sin ven, selvom hun helt sikkert gerne ville mere end bare det. Det ville være mildt at sige at hun havde et crush på ham; hun var nok nærmere dybt forelsket i ham. Imogen og Julie vidste det godt begge to, og de var helt oppe at køre over det, fordi Amycus var den der lækre afgangselev som alle pigerne sukkede efter bag hans ryg, - i hvert fald Imogen, Julie og specielt Pandora. Derfor havde de opmuntret hende til at gøre noget ved det... det virkede bare som en svær og næsten umulig opgave; han virkede uopnåelig på en måde.
Hun kiggede op da den buttede dame kom tilbage med et forslag. Pandora rystede let på hovedet, hvorefter damen forsvandt igen. Pandora havde en helt konkret idé til hvordan kjolen skulle se ud, og hun begyndte at tænke i de baner, om det kunne lade sig gøre at nå at sy noget inden ballet efter hendes tegning, som hun havde kreeret i sidste besværgelsestime. Hun rettede opmærksomheden tilbage til Amycus. "Er du så klar til ballet, ellers?" spurgte hun, uden rigtig at have evnen til at holde øjenkontakt med Amycus særligt længe af gangen.
|
|
|
Post by Amycus Wallace on Dec 10, 2010 10:32:37 GMT 1
i just couldn't wait ,to hold you Han skulle jo egentlig bare spørge hende nu – det kunne da ikke være så svært! Han havde gjort det så mange gange før – det havde aldrig været et problem...
Amycus trådte endnu et skridt nærmere, fast besluttet på bare at spytte det ud, men han nåede knapt at åbne munden før Pandora omfavnede ham og efterlod ham lige så mundlam som før. De havde altid været tæt, men nu hvor det var gået op for ham, at han havde stærkere følelser for hende end før, vidste han ikke hvordan han skulle læse hende – eller i det hele taget opføre sig i hendes selskab. Hvis nu bare hans hjerte kunne holde op med at hamre så forbistret hurtigt så han i det mindste kunne få ro til at tænke... ”Nej, ikke endnu.” var hans eneste svar han hurtigt kunne få af tungen. ”Der har været for meget at se til, så det er endt med at blive i sidste øjeblik.” Amycus skyndte sig at stoppe hænderne i lommen, da han ikke kunne finde brug for dem og heller ikke ville lade dem hænge som en eller anden imbecil, stupid dreng. ”Så jeg er heller ikke særlig klar til ballet.” Okay, kunne han tage mere liv ud af denne samtale?
Hurtig indånding og klar igen!
”Har du fundet en date til ballet?” De stod sikkert allerede i kø, kunne Amycus forestille sig. Måske han bare skulle undlade at spørge hende og bare fange Pandora i øjeblikket? Det ville sikkert ende med at være en smule akavet, og han ville heller ikke have, at hun skulle føle sig forpligtet til at blive ved hans side, når hun havde hele storsalen at bevæge sig på. Måske dette bare var en dårlig undskyldning så Amycus kunne finde en vej uden om spørgsmålet? ”Under alle omstændigheder, så gem en dans til din kære ven!”
Tilbage i rytmen.
Han sendte hende et smil og rystede på hovedet da der blev tilbudt ham hjælp. Amycus var sikker på, at han nok skulle kunne finde et eller andet i hans klædeskab der kunne gå til lejligheden – så ville det spare ham for at trække flere galleoner op af lommen han knapt havde at bruge af.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 10, 2010 12:09:19 GMT 1
prom's on the way! , outfit - klik tag; amycus wallace
Pandoras åndedræt syntes at henholdvis stige og falde i tempo, på en klodset og småkikset måde. Hun følte sig generelt lidt klodset. Var hendes omfavnelse ikke kommet lidt akavet ud? Forbandet tage dette frembrusende jeg, hun besad, tænkte hun og strøg nervøst en hånd igennem håret for at fjerne eventuelt pandehår fra ansigtet. Men på en eller anden mærkværdig vis, syntes Amycus heller ikke at være helt sikker... han virkede lettere... rastløs? Eller bare nervøs, ligesom Pan selv. Hun forestillede sig et af de mange dagdrømmescenarier der var gået igennem hendes hoved under de undervisningstimer hvor hun burde have hørt efter. Det var som regel på de dage hvor hun var stødt på Amycus enten på gangene, i opholdsstuen eller i storsalen; det vil sige... rigtig mange gange om ugen, - og det var naturligvis altid en eller anden pladderromantisk scene med hende og Amycus. Hun blev kastet tilbage i virkeligheden, da Amycus svarede hendes spørgsmål, og mærkede sine kinder blusse svagt op. "Det kender jeg godt," indrømmede hun, og slog febrilsk en hånd til kinden, for halvvejs at skjule hendes afslørende kinder. "Det er også derfor jeg først har fundet tid nu til at komme herned og finde en kjole," fortsatte hun og kastede diskret et blik hen mod døråbningen hvor den buttede dame var gået ind for at fortsætte sin søgen efter en gallakjole til Pan.
Hendes hjerte slog bogstaveligt talt et slag over, da Amycus spurgte til hendes partner. Hun havde lyst til at lyve; "lyv, lyv lyv" var det eneste hun tænkte på, men på den anden side... løgne førte aldrig noget godt med sig, - og Pandora var umådeligt dårlig til at lyve. Hun var så nem at læse, og så hadede hun at lyve, og den sidste i verden som hun ville lyve for var Amycus. Hun måtte være ærlig. "Ja," svarede hun diskret, men improviserede hurtigt videre på sætningen, "jeg blev inviteret af en af mine venner..." tilføjede hun skyndsomt, og smilte svagt af sit dårlige forsøg på at rede ud i trådene. Hun havde drømt om at Amycus ville invitere hende med. Derfor var det vidst temmelig ironisk at Amycus nu i hvert fald bad om en dans til ballet. Det fik hendes ben til at føles som gele, og det var kun takket være Pandoras viljestyrke at hun blev stående på begge ben, men hun følte sig nødsaget til at skifte benstilling, og lettede vægten fra det ene ben til det andet så diskret hun kunne. Hun kunne næsten ikke lade være med at smile. Virkede det afslørende? "Selvfølgelig. Du kan få alle de danse du vil," svarede hun efterfuldt af en lille latter, hvorefter hendes blik faldt til gulvet i et øjeblik før hun kiggede op på Amycus igen og blidt nappede til sin egen underlæbe undervejs, som hun altid gjorde når hun følte sig nervøs eller... flirtende. Stod hun og flirtede med Amycus? Hun skævede diskret til ham uden rigtig at vide hvad hun ellers skulle sige.
|
|