the subject of schoolgirl fantasy (plot)

[Ethan Sinclair]

she wants him so badly ,

DECEMBER

Om nogle få timer ville skolens befolkning være minimeret. Det var svært at sige, hvor mange elever der ville vende hjem over julen, men som regel var det kun meget få der blev tilbage - hvem ville ikke tilbringe julen derhjemme? Hogwarts Ekspressen var allerede godt på vej mod stationen - Ethan kunne næsten høre de tunge hjul klikke mod skinnerne. Som hvert år frygtede han at tage hjem, men der var ingen vej udenom, så i det mindste kunne han tage det i stiv arm og håbe på, at dagene ville være korte, så han snart kunne vende tilbage igen.

Sammen med en lille gruppe af hans venner fra samme årgang, var de draget ud i den høje sne og mod Hogsmeade før tid. Det var skik at tage sig en smør-øl inden toget ankom, snakke lidt om næste semester og hvordan Quidditch-taktikken skulle ligge - også selvom Ethan slet ikke deltog i denne troldmandssport.
Ind ad døren trådte fem halv-frosne drenge, der hurtigt børstede det værste sne af deres overtøj, bankede sneen af deres støvler og fandt vej op til baren. Humøret var højt, speciel efter at have hørt om Daves julebal, og hvordan han, fordrukken, havde endt med at vinterbade i den frosne sø - altså lige indtil Professor Sybil havde stoppet ham, halvnøgen i hans gerning.
Ethan var den sidste til at bestille hans smør-øl, og kastede et hurtigt blik over kroen. De var ikke de eneste elever der havde søgt tilflugt her inden afgang.

tag; RACHEL IVORY

[Rachel Saskia Ivory]

i’m a house of cards in a hurricane ,

Vinden ruskede arrigt i grenene udenfor Hogwarts arealer, skabte nærmest en mindre snestorm, da dette blev blandet med den konstant dalende snemængde, der var at finde i December måned, som det nu igen var blevet. Indenfor et par timer ville over halvdelen af det store slots elever være taget hjemad på ferie for at tilbringe tid med deres familier og andre venner, der ikke beboede det store slot med dem. Og som hvert år var Rachel totalt splittet. På den ene side skulle hun hjem igen, hele Ivory-slægten ville samles til et stort julegilde og hun kunne tilbringe tid med sine kusiner og fætre, brødre og søster – hende, Aiden, Adam og Jacob ville kunne bruge hver dag sammen på sjove påfund og underlige ting uden at tænke på at der var timer eller lektier, der skulle laves. Lily ville sikkert også komme forbi i op til flere dage, som hun altid gjorde der et par dage efter jul og de ville slentre rundt og tøsefnidre resten af ferien. Ja, det var alt sammen gode ting. Det var jo egentlig skønt at ens bedste venner jo nærmest var familie. Til gengæld ville hun jo savne alle de, der ikke var.

Som hvert år havde Rachel dog besluttet sig, ikke at hænge sig for meget i tanker her i denne fantastiske juletid, men havde derimod lavet en aftale med en del andre elever om at mødes nede ved DGV til en officiel farvel, da DTK jo altid var fulgt. Så på trods af sne og kulde havde hun slentret fra det store, varme slot ned til den efterhånden propfyldte kro og trådte hurtigt ind i den varme, velduftende krostue. Det blev dog ikke et helt så elegant syn, som hun havde håbet på, da vinden besluttede sig at lege med og slog døren ud af hendes hånd og mod væggen i et øredøvende brag.

Straks gled varmen og rødmen op i Rachels kinder, der på trods af det, smilede bredt til de fleste, der nu havde vendt blikket mod hende. Sådan noget ville aldrig kunne ødelægge hendes julehumør. Hun trak jakken af og blottede at hun, på trods af kulden, havde en rød kjole på, sorte leggings og et par julede, grønne knæstrømper, naturligvis let skjult af de brune støvler, der gik hende til lidt under knæet.

[Ethan Sinclair]

with every charm of a woman ,

Ethan tog en slurk af smør-øllen og tørrede munden fri for det fyldige skum der lå på overfladen. Han skulle netop til at slå sig til hans venner, der havde valgt et bord midt i lokalet, da døren blæste op med et brag. Han kunne dog ikke lade være med at grine lidt for sig selv da han så hvem der stod i døråbningen.
"Du forstår dig virkelig på at gøre en entré," kommenterede han mens han tog et par skridt i hendes retning, øllen i hånden som han løftede i skål til dem omkring ham, der alle nikkede godkendende, dog alle med et smil på deres læber.
Ethan børstede lidt af sneen på Rachels frakke af og greb hendes arm mens han guidede hende mod baren.
"Jeg stjæler din opmærksomhed for et øjeblik," sagde han og placerede sig på en af de høje stole.

Ethan gav hende tid til at bestille en drink mens han selv sippede til hans egen - han lagde ikke mærke til den smule smør-skum der havde sat sig lige over hans overlæbe.

Rachel havde været en god ven længe og Ethan havde holdt af pigen siden første gang de mødtes. Hun havde mange gode værdier - hun var klart en af de bedste venner man kunne ønske sig, og han elskede alle sider af hende - selv de mindre gode. Derfor, da han fik nys om hendes "omgang" med Gabriel Caron fra Slytherin, kunne han stadig se forbi dette. Hendes valg var hendes egne, også selvom han ville mene, at det ikke havde været det bedste hun havde truffet. Ethan havde ikke lyst til at snage, men alligevel ønskede han at vide hvorfor...
"Glæder du dig til julen?" Typisk! At han ikke kunne få sig selv til bare at spørge som det var. Han havde ikke lyst til at fortælle hende, hvad hun burde og hvad hun ikke burde. Rachel var en stor pige, fornuftig - i hvert fald det meste af tiden - Ethan var ikke hendes bror, men han ønskede stadig kun det bedste for hende - og at se Gabriel såre hende, var det sidste han kunne udstå.
"Rachel..." startede han ud med, men kunne stadig ikke finde den rette indgangsvinkel.

[Rachel Saskia Ivory]

baby, I’m a fool for you ,

Rachel havde knapt nået at få overblikket over den fyldte krostue, før der stod en foran hende og kaldte til skål. Mmmh, han duftede godt, bemærkede hun allerede før hun havde givet sig tid til at kigge ordentligt efter hvem det var. Stemmen genkendte hun dog med det samme. Hun havde kendt Ethan siden første årgang og de havde været gode venner længe og hun var altid god med stemmer og dufte. Især når fyre duftede tiltrækkende, hvor E var en af dem, der virkelig var tiltrækkende. Hun turde næsten ikke lukke øjnene i hans nærvær og bare lade sig forføre. Nej, ikke med en sådan ven.
Da han så trak af med hende, fulgte Rachel frivilligt med op til baren, hvor hun, mens hun elegant fik skubbet sig op i en af de høje stole, selv fik bestilt en smørøl.

Rachel vendte atter de dådyr-agtige, brune øjne mod Ethan og bemærkede straks skummet på hans overlæbe. Et kort sekund overvejede hun hvordan han dog ville reagere hvis hun kyssede ham, men fik hurtigt tanken væk igen. Hun havde altid elsket at kysse og blev altid for hurtigt distraheret af alle mulige bagtanker. Med en hurtig bevægelse fik hun ført en slank finger over hans overlæbe og fjernede skummet, slikkede det så af sin finger, før hun sendte ham et skævt smil. Hans spørgsmål fik hende til at nikke svagt.

”Jeg kommer jo nok til at savne at se dit ansigt hver dag” grinede hun og sendte ham et koket smil, før hun selv stak hovedet i sin egen øl, slikkede hurtigt skummet væk fra sin overlæbe. Betragtede ham roligt.

Da han nævnte hendes navn, kiggede hun straks mere opmærksomt på ham. Det var sjældent folk brugte hendes navn i stedet for bare at snakke til hende og hun lugtede noget dybere i det, ventede bare på at han fortsatte. Han ville jo kunne sige hvad som helst til hende, ikke?

[Ethan Sinclair]

she has the secret of her youth ,

Han måtte le da Rachel reddede ham fra den pinlige situation at rende rundt med 'overskæg' resten af aftenen. Det ville ikke være første gang, og som regel lod hans venner det blot forblive - kun for at se, hvor lang tid det ville tage, før det gik op for Ethan.

Rachel havde altid været meget sensuel, og Ethan måtte indrømme, at han oftest følte sig grebet af situationen, når de endelig sad tæt. Han vidste dog hvor hurtigt han ville fortryde hans handling - ikke fordi han ikke havde tænkt på det et utal af gange, men fordi han kunne forestille sig hvordan det hele ville være bagefter. Desuden havde han ikke lyst til at stå til ansvar over for hendes bror - han havde for meget respekt for dem begge.
Selv i dette øjeblik var han tiltrukket af Rachel, så han var ikke forbavset over, at Gabriel havde set det samme - han havde bare grebet til handling. Hvilket Ethan også burde gøre, og spørge lidt ind til, hvad der var sket, da hun gav efter for den berygtede, sleske Slytherin.
"Jeg hørte om Gabriel," fik han endelig åndet ud, inden han satte glasset helt fra sig og vendte den fulde opmærksomhed mod hende. "Jeg er ikke din bror, og jeg har heller ikke tænkt mig at belære dig om de rette valg og de forkerte, for jeg ved at du udemærket kan tage hånd om dig selv, men..." Ethan sukkede dybt og kørte en hånd igennem de vilde, brune lokker. "... træd varsomt på det område!" Han sendte hende et hurtigt, undskyldende blik og skyndte sig at gribe om glasset igen for at hælde resten af smør-øllen ned i ét hug. Nu havde han i det mindste fået luftet hans bekymring...

[Rachel Saskia Ivory]

baby, dont you know I suffer ,

Selvom Rachel tit mente at hun havde grebet Ethan i at sende hende et specielt blik eller sidde og betragte hende eftertænksomt og hun derfor tit havde fantaseret sig til, at han havde tænkt på hende, som hun af og til overvejde at betragte ham, havde hun aldrig rigtig haft hold nok i argumenterne til gøre andet ved de gamle crush, hun havde haft for Ethan for et par år tilbage. Dels fordi hun ikke synes det var fair overfor hverken ham eller hendes tvilling, men også fordi hun ikke var sikker på, om hun nu havde set rigtigt. Måske var det bare hendes gamle håb, der fik hende til at se syner. Trods alt kunne det jo ligne hende at se det hun ville se i stedet for det, der rent faktisk skete for næsen af hende.

Da temaet så gled over på Gabriel, prustede Rachel martyrisk og himlede med øjnene. Altid når emnet gik over på ting, hun fortrød, blev hun altid stædig og umulig at have med at gøre. Aldrig i livet om hun ville indrømme sine fejl overfor nogen og især ikke overfor en som Ethan. Nej, så hellere dø end at begrave sin stolthed. Det var jo ikke for ingenting man blev kaldt lunefuld. Da han så alligevel valgte at fortsætte, begyndte røde, hektiske pletter at blomstre frem på hendes kinder og hendes øjne, der ellers havde været så muntre, knebedes let sammen i en form for advarsel til ham om selv at træde varsomt på det område, han bevægede sig ud på.

”Du tror rent faktisk, jeg ville kunne finde på at føle noget for en slange!” Hendes stemme var ladet af afsky og foragt, ikke for ham, men bare denne absurde tanke, han havde bragt på banen. Hun fnøs foragtende, før hun betragtede sin fingers skøjtetur over kanten af sit glas.
”Og så en slange som Gabriel Caron… Du er skør, E.. ”, hun rystede svagt på hovedet og smilede så skævt til ham. Nej, aldrig i livet om hun ville kunne føle noget for den storsnudede, højrøvede, selvglade slange til Gabriel Caron. Igen fnøs hun.

[Ethan Sinclair]

get out of here, before you have the time to change my mind ,

Ethan vidste udmærket, at han havde begivet sig ind på farligt territorium dengang han havde åbnet munden omkring emnet, men han havde taget chancen. Han havde stukket til ilden og brændt sig før, og håbede på, at han denne gang kunne slippe uden de værste skader. Det var lige meget med hvor gode hans hensigter så end havde været. Der var én ting som alle drenge hurtigt lærte, og det var aldrig at belære et hunkøn om valg af hankøn - desuden kunne de ende med at drukne dem selv, da de oftest belærte om ikke at vælge en som dem selv.

Ethan krøb derfor en smule sammen på hans stol, da Rachel pustede sig op. Han havde stor respekt for hende - for piger generelt, men også for deres temperament, som enten kunne være en stille storm, eller en rasende tornado, og det sidste han ønskede, var at skrive sig selv i hendes sorte bog, for så skulle han også til at stille sig til rådighed for resten af Ivory-slægten. Men netop som han skulle til at undskylde for overhoved at have bragt det på banen, åbnede Rachel munden. Den første sætning var lidt som en varm lussing på en iskold kind, og Ethan havde netop åbnet munden for at forsvare sig, da Rachel syntes at bløde lidt op.

"Nej, det havde jeg ikke troet om dig," satte han forsigtigt ud, da stormen syntes at have lagt sig en smule. "Men jeg blev nødt til at forsikre mig. Det står i min kontrakt som god ven, at jeg skal spørge ind til disse ting," jokede han varsomt, og lod som om han foldede et stykke pergament ud og pegede på en usynlig tekst.
"Tilgivet, for at være en smule mistroisk for et øjeblik?" Han holdte armene ud i et indbydende kram og skruede det mest charmerende smil på han kunne finde.

[Rachel Saskia Ivory]

you set my soul alight ,

Rachel havde godt bemærket hvordan Ethan var krympet lidt i sin stol foran hende, da hun havde pustet sig op i en advarende maner, men hun havde ikke på nogen måde tænkt sig at vise ham nåde. Han havde selv valgt at gå ind på det emne. Hun ombestemte sig da også alligevel til sidst og blødte lidt op. De havde været venner så længe og han ville jo bare prøve at være der for hende. Der kom dog et rapt modsvar om, at hans rygte omkring piger ikke just var det bedste i verdenen. Hårdt bed hun sig i tungen for ikke at komme med et spydigt svar.

Rachel bemærkede straks hvordan kan prøvede at mildne hende lidt, gled et svagt smil over hendes letrosa læber. Hvordan kunne hun også være sur på Ethan, som hun så længe havde haft en svaghed for? Hurtigt puttede hun sig ind i hans arme til krammet. Hun mærkede straks hans kropsvarme, der strøg ind i hendes efterhånden halvkølige krop. Hun havde altid været utroligt svært for hende at holde kropsvarmen oppe, når det nu var vinter. Nej, det havde aldrig lige været hendes stærke side, derfor gik hun også altid omkring med sine drengevenner, så hun lige kunne få tigget sig til et kram eller to. Forsigtigt vendte hun næsen mod hans hals, tog en dyb indånding og lod hans fantastiske duft fylde hendes lunger. Hun havde altid elsket duften af fyr – nej, der var bare intet bedre! Eller i hvert fald hvis fyren havde en frisk duft, nogle af de mindre havde aldrig helt vænnet sig til at bruge dufte og det kunne Rachel ikke klare, da duften var det, hun fandt mest tiltrækkende ved fyre.

”Du er da altid tilgivet, E. Undskyld, jeg vrissede. Det er bare et lidt ømt punkt, jeg har jo aldrig været så heldig med kærlighed, så man må jo af og til nøjes med hvad man kan få”, sagde hun og smilede skævt til ham. Nej, Rachel havde aldrig været kærestetypen.

[Ethan Sinclair]

i'm just afraid we've gone too far ,

Venner er personer man elsker for det gode og det onde. Personer man kan tilgive for hvad som helst, uanset hvor slemt det så end har været, netop fordi disse venner ved hvordan de skal undskylde. Venner er personer man kan fortælle alt til. Der er ingen hemmeligheder imellem venner, fordi de kan lide dig for den du er, uanset din fortid eller hvad du vælger for din fremtid. Venner er til for at gøre dig glad, når din dag ellers har været grå og kedelig. De er den skulder du altid vender tilbage til, fordi du ved din ven vil lytte, uanset hvad du så end har at sige. Ethan opfyldte ikke alle disse krav...

Han tog imod krammet og knugede hende tæt, og imens hun memorerede hans duft, indtog han hendes. Han havde selv et specielt forhold til duften af piger. De havde hver især deres egen, og lukkede han øjnene duftede Rachel af liljer der kun fandtes på det dybeste sted i skoven - en duft man forbyder sig selv at glemme fordi man ved, at man aldrig kommer til at finde den samme duft igen.

"Tilgivet er alt jeg har brug for!" forsikrede han hende med et smil da han brød deres omfavnelse. "Og nu... Lad os tage endnu en smør-øl, eller hvad damen ellers kunne tænke sig, og skåle på gode beslutninger." Sket var trods alt sket, og havde Ethan selv stået i den situation, ville han uden tvivl have gjort det samme. Fristelse var trods alt lidt af en synd, og desværre én der var svær at stå imod. Han havde selv en svaghed for Slytherins mange, kønne, koldhjertede skønheder.

[Rachel Saskia Ivory]

he's so hard to hold, but I can't let go

Rachel og Ethan havde været venner længe. Faktisk så længe, at hun ikke selv længere havde dato på det. Det kunne hun med andre som for eksempel Charles. Han var ravn og sammen havde de lavet rav i gaverne i fællesstuen, hvor de havde lavet forskellige navneskilte på gaverne og skrevet en lille hilsen fra ”Hogwarts drillenisser”. De var dog blevet grebet i det og det havde været den 23. December for tre år siden, de havde mødtes første gang. Jaeh, sådan noget havde hun tit styr på, men Ethan havde på en måde altid været der. Hun havde været vildt med ham i en tid, hvor hun slet ikke regnede med, han vidste, hvem hun var. Alligevel havde han dog, da hun endelig var kommet lidt videre, meget sødt taget kontakt til hende og siden havde de været tætte venner. Tjaeh, også selvom de ikke altid var så gode til at være der for hinanden. De prøvede jo og det var det vigtigste.

Hendes smil blev bredere ved hans ord og hun nikkede svagt og kiggede på sin tomme smør-øl, smilede så bredere til ham.
”Så gir du da lige en smør-øl mere? Så gør vi lige hvad du vil”, hun smilede og blinkede til ham, før dobbelttydningen i hendes ord selv gik op for hende. Rødmen blomstrede frem på hendes fregnede kinder, da blodet skyllede frem mod hendes hud og hun håbede ikke han selv havde bemærket det. Det kunne selvfølgelig bringe hende længere frem end hun var nu, låst fast i et baghovede-crush på ham, som havde ligget og slumret i flere år nu.

Hvad var det dog ved de fyre, hun ikke kunne holde sig fra? Gabriel, Ethan.. Begge var de jo ikke just fyre med de bedste rygter, hvad angik piger og det irriterede hende faktisk, at hun ikke bare kunne falde for en fyr som Nathan eller en med personlighed som sin bror. Han ville aldrig kunne såre en pige. Men det var jo heller ikke fordi hun var faldet pladask for hverken Gab eller E, hun følte sig bare uhyrligt tiltrukket af dem.

[Ethan Sinclair]

don't stand so close to me ,

Ethan endte selv med at rødme efter Rachels, mindre heldige sætning. Han havde da tænkt over at tage deres venskab til det punkt, men han ønskede heller ikke at de skulle ende med afstand imellem dem, fordi tingene bagefter var blevet akavet. Han havde gjort nok dumme ting i sin tid, og one-night-stands var bestemt én af dem. Grebet af stemningen... Han havde aldrig ønsket at såre nogen, men han havde aldrig haft modet til at binde sig heller, selv ikke når han havde haft følelser indblandet. Visse ting kunne han ikke bringe ind i Sinclair-familien, og han havde endnu ikke nok mod på at stå hans far imod.

Han bestilte to smør-øl mere, der hurtigt blev sat på bordet foran dem. Ethan havde glemt alt om de venner han var ankommet med, der nu sad i dyb samtale om dem begge.
"Hvad med at vi finder ud til stationen, når vi altså har drukket ud? Det sner, vinden er faldet en smule til ro, og så kunne jeg bruge lidt frisk luft," eller et iskoldt bad!
Ethan skyndte sig at sluge et par store mundfulde for at komme videre. Der var endnu en times tid til, at Hogwarts Ekspressen ville trække ind på stationen, og selvom mørket var faldet på, kunne han stadig bruge den sidste time udenfor. De havde en lang rejse foran dem, og Ethan så bestemt ikke frem til, at skulle træde ind ad døren til hans familie.

[Rachel Saskia Ivory]

I'm a house of cards in a hurricane ,

Selv havde Rachel længe drømt om at komme tæt på Ethan, måske endda tage deres forhold et skridt videre. Det var en drøm, der tit lå i hendes baghoved og af og til legede hun endda med tanken, når de sad helt tæt. Forsigtigt rykkede hun sig ud på kanten af sin stol, så de nu sad tættere på end før. Diskret tog hun en dyb indånding og lod hans fantastiske duft fylde sine sanser. Hun rørte forsigtigt ved hans overarm og klemte blidt om den, før hun sendte ham et skævt, koket smil.

”Yeah, det lyder som en rigtig fed idé.. Sidder du så ved min side på vejen hjem, så jeg kan få en sidste Ethan-dosis, før jeg skal undvære dig hele julen?”” Hun blinkede frækt til ham, før en latter gled over hendes læber. Det var typisk hende at faile, når hun prøvede at være sensuel og forførende. Roligt tog hun smørøllen op til læberne og tog en slurk, bemærkede ikke hvordan et englefint skum havde lagt sig over hendes over hendes rosa overlæbe. Hun gjorde tit sådanne ting, bemærkede det ikke engang selv, selvom det ikke just var heldigt at sidde og gøre sig selv til grin overfor en fyr, man længe havde kunnet lide. Desværre vidste hun jo godt, at deres forhold ville være dødsdømt. Også selvom hun havde været vildt med ham i en god portion tid nu, havde hun ingen håb for deres forhold. Han havde ikke just et godt ry, hvad angik kærester og selvom han var en af hendes gode venner, stolede hun ikke på ham. Ikke efter alt hun havde set, han havde lavet.

[Ethan Sinclair]

young girl you're out of your mind ,

Ja, Ethan havde da haft det sådan før - det var ikke ligefrem første gang hans hjerte bankede hurtigere for en anden, men der var så meget der holdte ham tilbage for at tage det næste skridt. Der var Bree... og Julie... Og han blev nødt til at vælge én - han kunne ikke tillade sig at lege med flere følelser, end han selv kunne håndtere. Han havde ikke lyst til at være endnu en af de drenge. Han var ikke som Gabriel Caron fra Slytherin, Ethan havde langt mere hjerte end den slange nogensinde ville få.

"Selvfølgelig gør jeg det!" Han kunne aldrig sige nej til en ven, uanset hvor de så end stod. Desuden kunne han selv bruge selskabet.

Han grinte kort da han opdagede Rachels fine smør-øls overskæg. Han havde selv gjort dette et par gange, og skyndte sig at fjerne det med et hurtigt strejf fra hans finger. Ethan drak det sidste af hans smør-øl og rejste sig fra stolen. Han fik hurtigt trukket jakken over sig, snoet halstørklædet om halsen og holdte en hånd ud til Rachel. "Lad os da komme afsted," kommenterede han med et smil og stak den anden hånd i lommen, da han ikke havde medbragt vanter.

//OUT

[Rachel Saskia Ivory]

he cuts me and the pain is all I wanna feel ,

Havde Rachels smil ikke været så bredt i forvejen var det bestemt vokset ved Ethans ord. Egentlig havde hun en aftale med sine fætre, men de kunne jo altid slutte sig til dem, hvis de ville. Selvfølgelig håbede hun på at få lidt tid alene med Ethan, da det ikke just var noget, der skete hver dag.

Tag dig sammen! Det er så kliché! Åhh, jeg ender så meget med et knust hjerte igen..

En rødmen brød frem over hendes fregnede kinder, da Ethan måtte fjerne et skumskæg fra hendes overlæbe, men hun tømte bare hurtigt sin øl efter det og sørgede omhyggeligt for at slikke skummen væk denne gang, før hun trak sin jakke om sig og stukket fingrene i dens varme lommer, smilede svagt til E. ”Jaeh, lad os da endelig det” Hendes smil blev en smule mere anstrengt, før hun tog hans hånd og fulgte ham ud i kulden igen.

//OUT