after dark

[Charles Jonathan McDonal]

Come on
let your colors burst

Solen var forsvundet bag den mørke sø, udenfor vinduet. Det eneste som bragte lys til rummet var den gnitrende kamin og lyset fra e få lamper som hang hist og her fra loftet eller på vægen. Få elever fra Ravenclaw havde sat sig til rette i de blå sofaer. Charles havde lige stået udenfor tårnet og brugt flere minutter på en af de gåder som man skulle gætte før at man blev lukket ind i opholdstuen. Hver gang han trådte ind blev han mødt af en blå stjerne himmel og tæppet som havde en midnatsblå farve. Da han var trådt ind i den hyggeligt stue kunne han ikke andet end smile svagt. Det var som at være hjemme i varmen, efter en snebolds kamp. Uden at tænke videre over det bevægede han sig hen til en af de stole der stod tæt på kaminen, i håb om at han så ville kunne få lidt af den varme der blev slynget ud i den hyggelige opholdstue.
Tidligere på dagen havde Charles stået op til dette syn, dog uden rigtig at lægge mærke til det da han endnu engang havde været forsinket til timen. Men det var noget der var sket for flere timer siden, så nu kunne han nyde varmen. Grundet til at han først var dukket op i stuen nu var fordi at havde brugt mere tid på kaste snebolde på folk end han troede han ville. Men dog havde de også selv fået sat et par skyd ind hist og her. Det var derfor hans hår var næsten helt vådt og hang ned af hans ansigt. Efter Charles mening var det eneste der manglede, lige nu, en kop kakao og en at snakke med. I det strejfede hans blik svagt rundt i opholdstuen, i håb om at møde et velkendt ansigt eller blik.

Tag;; Pandora Jean Evans

[Pandora Jean Evans]

when dark comes ,
outfit - klik
tag; charles jonathan mcdonal

Efter timelange sneboldkampe, som var endt i at det til sidst var blevet for mørkt til at man kunne se hinanden, og man indbyrdes besluttede at gå ind for at spise aftensmad i storsalen, dukkede Pandora op i opholdsstuen efter at have besvaret endnu en gåde for at komme indendøre. Pandora lyste op og lignede mest af alt en som havde fået øje på pakkerne under juletræet, da hun fik øje på Charles i lænestolen nær kaminen. Hun satte i et elegant hop hen efter ham, og rodede ham let i håret, selvom bare følelsen af hans hår under sine hænder gav hende kuldegysninger.
"Hej med dig, Charlieboy!" hilste hun livligt, og satte sig ned i stolen overfor ham. "Jeg bliver bedre og bedre til de gåder... tænk, det første år kunne man vente århundreder på at en anden skulle komme og besvare ens gåder for én," lo hun let, og flyttede blikket fra Charles til kaminen uden yderligere kommentarer. Hun lagde sin taske fra sig ved siden af sin lænestol og kiggede op på Charles igen.
"Var du også ude at slås i sne?" spurgte hun nysgerrigt; der havde været rigtig mange drenge ude at give pigerne vaskere. Personligt havde Pandora vidst en af rekorderne; hun havde fået 8 vaskere, og havde da også været i et hurtigt bad siden; et VARMT velfortjent bad!

[Charles Jonathan McDonal]

Come on
let your colors burst

Selvom Charles var døset en smule hen, så skulle det ikke vare længe før han slog øjnene op ved Pans roden i hans hår. Hans læber lystre op i et smil og de grønne øjne hvilede lidt på hende da hun satte sig ned, sådan bare uden videre. ”Goddaw med dig PanPan” Grinte han og rynkede lidt på næsen, da det våde hår dryppede ned på den. Selvom det havde været en super kamp, så var det ikke altid sjovest bagefter, især ikke når man ikke orkede at tage et bad.
Charles nikkede enigt og kørte en hånd gennem det våde hår, som ikke længere så blondt ud men brunt. ”De gåder kunne tage livet af en, eller i hvert fald varmen. Jeg kan huske at jeg engang måtte vente i flere timer, før en kom og svarede korrekt. Og to andre elever havde prøvet!” snakkede han løs, og kiggede hurtigt hen på kaminen også hen på Pan igen. Det var altid rart at sidde efter en snebolds kamp, og snakke med folk. Charles havde selv haft svært ved gåderne på det andet år, men lidt efter lidt fik han sådan styr på det. Man skulle bare enten vælge det som var mest indlysende eller det som dog kunne tage flere timer at finde ud af. En lille taktik han altid brugte. En latter gled ud over hans læber, i det sneboldskampene blev nævnt. ”Jaerh, og jeg er faktisk ret så stolt. Fik ramt et par stykket, men nogle ramte også mig. Se!” Charles rakte sin ene arm over mod Pan, i det han trak ærmet en smule op. Man kunne tydeligt se gåsehuden, men hvis man kiggede ordentligt efter ville man kunne se flere mærker som var ved at få en besynderligt farve. Om det var almindelig snebolde eller forheksede han var blevet ramt af, var han ikke helt sikker på. Men det skulle nok blive sjovt næste gang der var nok sne til at man kunne lave igloer og alt det der pjat.
”Men hvad har din dag så gået ud på?” spurgte han nysgerrigt og lænede sig tilfreds tilbage i stolen. Selv havde han siddet det mest af eftermiddagen begravet i bøger og lektier på bibliotket. Hvorefter han var blevet lokket ned i gården også var på den måde endt med både vådt hår og tøj.

Tag;; Pandora Jean Evans

[Pandora Jean Evans]

when dark comes ,
outfit - klik
tag; charles jonathan mcdonal

Pandora smilede til Charles, og begyndte at tygge i en kiks hun havde haft med i hånden, og kiggede opmærksomt på Charles mens han talte. Hun lo let af hans kommentar omkring de pokkers til gåder, og nikkede samtykkende mens hun slugte resten af sin kiks i sig. Per automatik, og af ren vane, strøg Pandora en hånd igennem håret igen, for at flytte det hen i en sideskilning, så pandehåret ikke forstyrrede hendes øjne mere. Hun hvilede sine mørkebrune øjne på Charles igen, og så noget chokeret ud ved synet af hans arm.
"Ved merlins sure underbukser, hvem pokker har kastet den på dig?!" udbrød hun, og så helt bekymret ud, "Gør det ikke ondt? Av for bare pokker!" mumlede hun, og var i løbet af ingen tid ved Charles' lænestol, i fuld gang med at undersøge det blå mærke. Hun lod en finger stryge henover mærkerne.
"Gør det ondt når jeg trykker på det?" spurgte hun smånervøst, og uden rigtig at bemærke det, kom der lidt rød farve til hendes kinder, da det gik op for hende at hun rørte Charles' arm. Hun slap ham igen, og satte sig ned, for at kigge alvorligt på ham; hun overreagerede helt sikkert, men det var kun fordi hun sjældent havde haft blå mærker; og da slet ikke på grund af snebolde.
"Hvad jeg har lavet i dag? Lad mig se. Jeg fik lavet min astronomi aflevering, fik 8 vaskere ude ved drivhusene, og så gik jeg i bad og fik lidt aftensmad!" mens hun fortalte, tællede hun sine små events på sine fingre, for at få alle de ting med hun havde bedrevet den dag. Hun skævede til Charles, og lod sine hænder folde sig sammen i skødet. Hun kom pludselig i tanke om noget hun ikke havde fået snakket med Charles om; men det var måske også af en smule dårlig samvittighed at hun ikke havde fået nævnt det endnu. Hun havde jo virkelig gerne ville invitere Charles med til ballet, men hun havde følt at det ville være mærkeligt akavet hvis hun havde spurgt; og i sidste ende havde hun lovet Jake at tage med ham. Men derfor kunne hun jo godt spørge til Charles' valg af partner alligevel.
"Såe... Har du fundet en partner til ballet?" spurgte hun så henkastet som hun kunne præstere; hun havde ikke hørt fra Imogen at hun skulle følges med ham, da Pandora havde været dybt begravet i lektier de sidste par dage.

[Charles Jonathan McDonal]

come on,

let your colors burst

Hendes pludselige udbrud fik Charles til at spærrer øjnene op til dobbelt størrelse og stirrer forskrækket på hende. Han var hoppet fem meter op i luften af bare forskrækkelse. Først tog det han lidt længere tid at se hvad der havde forsaget dette udbrød fra Pandoras side, men da hans blik fulgte hendes hænder; fandt han hurtigt ud hvad det var. Et lille smil formede sig om hans læber, der før havde været formet i et ’O’. ” Jeg aner det ikke, måske en af dem som jeg selv ramte?” sagde han ligeud og kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes svage rødmen. Selv havde han også fået en svag blusen i kinderne men hans smil dækkede helt klart over det, håbede han dog.
”Det gør ikke ondt, hånden på hjertet og alt det der” Charles måtte skjule sin lille rystelse under hendes berøring. Ikke fordi det gjorde ondt, men fordi at han fik kuldegysninger når han tænkte på at Pandora rørte ved hans arm, på den blide måde (Det kildede helt) Drengen nikkede svagt da han hørte hvad hendes dag havde gået ud på, det lod som en hyggelig dag. Noget af det man gerne vil opleve hver dag. Blikket hvilede på Pandora, men gled skiftevis fra hende og over til pejsen med den knitrende ild. Da hendes spørgsmål blev slynget ud i luften, tog han sig god tid til at tænke over hvordan han skulle forklarer sig. Charles havde holdt det så hemmeligt som muligt, at han gerne ville følges med Pandora men i sidste ende turde han ikke spørge hende. Derfor havde han om morgenen, da han stødte ind i Imogen, spurgte hende.
”Jaerh..” Mumlede han og kørte, af ren vane, hånden gennem det blonde hår. Han vidste godt at Imogen og Pandora var bedsteveninder. ”Jeg skal følges med Imogen, har du en date til ballet?” det blev sagt så langsomt som muligt i håb om at han ikke snublede over ordenen. Med vilje spurgte han om hun havde en date, for hvis hun ikke havde kunnet han vel altid nå at skifte mening? De grønne øjne hvilede forventningsfuldt på Pandora, men samtidig ville han være glad på hendes vegne hvis hun havde fundet en som hun kunne lide, som hun skulle følges med.

Tag;; Pandora Jean Evans

[Pandora Jean Evans]

when dark comes ,
outfit - klik
tag; charles jonathan mcdonal

Pandora lod med vilje være med at bygge videre på det tidligere samtaleemne om de mærker Charles havde fået. Hun syntes at hun kunne mærke en vibreren i hans arm, under hendes finger, men lod tanken glide væk igen, og modsat ham, bemærkede hun ikke hans lette rødmen, og da hun havde sat sig igen, var hun på så god afstand at farven ikke rigtig var synlig for hende.

Da Pandora havde fået slået hul i isen angående juleballet, syntes hun at føle at Charles tøvede lidt. Hun bed sig i læben, og kiggede afventende ind i pejsen, for at det ikke blev for stift eller akavet. Hun burde egentlig ikke være overrasket over hans valg af partner; Imogen og Charles var trods alt gode venner, men alligevel stak det lidt af misundelse, selvom det faktisk var sjældent hun decideret følte sig jaloux. Og over hvad? At hendes bedste veninde fulgtes med Charles? Som var hendes bedste ven? Hun smilede så oprigtigt hun kunne, og svarede ham en anelse tøvende selv;
"Øhm... Ja," begyndte hun, og genovervejede sit svar, "og nej..." Det lød i sig selv ret mystisk, men det var der nu en grund til. Juleballet lå lidt fjernt fra hende, eftersom hun faktisk var lidt usikker på både påklædning og partner. Hun havde sagt ja til Jake, men samtidig havde hun set hvordan Dawn så på ham. Hun besluttede impulsivt at indvie Charles i sine planer.
"Altså Jake og jeg skulle egentlig følges, men jeg har set hvordan Dawn kigger på ham. Så jeg tænkte at jeg ville gøre hende en tjeneste, og mikse de to sammen." forklarede hun, og følte sig helt godt tilpas med sin gerning. Da hun så Charles' ansigt, blev hun dog lidt tvivlende.
"Er det en dårlig idé?" spurgte hun tvivlende. Det var med vilje at hun ikke rigtig havde kommenteret på at Charles skulle følges med Imogen.

[Charles Jonathan McDonal]

come on,

let your colors burst

Charles måtte bide sig diskret i læben, da hun sagde Ja til at hun havde en date til juleballet. Det var vel sådan det var. Han havde været for tidligt ude, plus han havde på ingen måde modet til at stille sig op og sige til hende hvad han følte. Det var ikke sikkert at hun havde det på samme måde som ham. Mange piger sukkede efter Amucys, efter hvad Charles havde set og Pan havde det sikkert ligesådan., men selv han måtte indrømme at Amucys var en flot fyr.
Drengen blev hurtigt revet ud af sine tanker, da han hørte Pandoras stemme i sit hovedet. Blikket blev straks mere tilstedeværende og et skvæt smil dukkede atter op på hans læber ved synet af hendes udstråling. Hendes forklaring, lyttede han til og rykkede brynene en smule sammen. ”Jeg må sige, Pandora,” Charles stoppede og tog en dramatisk pause, bare for at gøre effekten større. ”Du gør det meget svært, for andre, at modbevise at du er godhjertet.” sluttede han og lod latteren strømme, ud over hans læber. Det hun havde sat sig for, var jo alt i alt en god gerning. Og den der ikke ville kunne se det, var en stor idiot.

”Det er jo en super god idé, det er ingen tvivl din egen” Roste han og rettede sig lidt op i stolen, i det han sendte et strålende smil i hendes retning. Det var svært for ham at modsige, at Pandora havde sat sit præg på ham. Faktisk var Charles næsten hundred procent sikker på at han var ved at forelske sig i denne livsglade pige, men han havde som sagt ikke modet til at sige det til hende. Sådan en lille tøsedreng som han var, en der løb fra problemerne og lod dem ligge til de løste sig selv. En dag ville han lave om på det hele.

Tag;; Fokz

[Pandora Jean Evans]

when dark comes ,
outfit - klik
tag; charles jonathan mcdonal

Pandora fik næsten nervøse trækninger af den dramatiske pause Charles lavede, men lo trods alt med ham, da han udtalte sig, - og det var selvfølgelig klart at denne ros fik hendes kinder til at blusse op igen. Forbandet tage de bedrageriske kinder!

På den anden side, gav hans ord hende også bare en umættelig trang til at kysse ham på stedet, men hun havde selvfølgelig sans og situationsfornemmelse nok til at se, at det måske ville være lidt ude af kontekst. Hun sukkede diskret, og i et øjeblik falmede smilet let, fordi hun syntes at forelskelser var så besværlige. I hendes situation var det måske ekstra besværligt. Hun havde varme følelser for både Charles og Amycus, to brilliante ravne begge to, men ingen af dem syntes at vise den type interesse for hende. Desuden kunne hun godt indimellem frygte lidt at hendes teenageforelskelse i Amycus måske bare var et resultat af alle andres kvidren omkring ham; at det ikke var noget dybere. På den anden side var hun ikke helt så fnidret omkring ham som de andre. Hun var jo forholdsvist gode venner med Amycus.

Da det gik op for hende, at hendes parader var faldet lidt sammen, satte hun et oprigtigt smil på læben igen, specielt over den kommentar Charles kom med.
"Tak, Charlie. Du er en skat." sagde hun med en varm stemme, og rettede lidt på de lilla strømpebukser samt den naturhvide nederdel. Hun overvejede et øjeblik at tilstå sin anden del af den plan med Dawn og Jake, men det virkede irrelevant, når nu Charles havde fortalt at han skulle følges med Imogen. Hun havde fiflet lidt med tanken om at invitere ham, selvom det virkede forkert hvis hun havde spurgt. Hun bandede et øjeblik for sig selv over at hun tydeligvis var en svær person at komme til når det gjaldt invitationer til ballet. Hun ville ellers så gerne inviteres på den rigtige måde.