Danger!?

[Aiden Kane Ivory]

Han forstod ikke sig selv. Han anede ikke hvorfor han havde udsat sin egen søster for alt det men han havde gjort det. Han havde ikke engang selv vidst at han kunne være så kold! Så hård! Jo han havde vidst at han kunne overfor folk der truede hans nærmeste men aldrig overfor sin familie og mindst af alt hans egen søster. Normalt kunne han ikke tåle synet af sine søstre.. eller bare generelt synet af piger der græd lige nu så hun at hun græd men det rørte ham ikke. Blot følelsen af ikke at føle noget ved synet af sin egen søster så knust skræmte ham.

Hvad var der dog i vejen med ham! hvordan kunne han gøre den slags. Hans blik gled hen over sine hænder hvor han nu holdt både sin egen og sin søster stav. Det brændte i hans hænder for han vidste at det var forkert og han så op på hende igen. Hans blik gled over Lucas der bevægede sig og automatisk reagerede Aiden på det. han slyngede samme besværgelse ud som Lucas gjorde ”Expeliamus” han ventede dog ikke på at se om den virkede men vendte blikket mod sin søster igen da hun snakkede.

Hendes ord gav genlyd i hans hoved og han følte en chokbølge glide gennem hans krop. En blanding af overraskelse og en vrede blusede op i ham efter det chok han havde fået over sin egen opførsel og i stedet for at holde op nu hvor han havde chancen gjorde han ondt værre ved at svar ”Tak..jeg nyder det skam også” det var som om han fik stød. Han stivnede ved sine egne ord og prøvede at rede den ”Ehh..jeg mener..” han endte med at fjerne blikket fra hende og se ned. Lod sin hånd sænke sig inden han stak staven tilbage og stod tilbage med hendes stav i den anden hånd som han lagde på bordet ved siden af sig.

Han følte sig som et fjols, et kæmpe fjols og han fortjente at hun kastede en forbandelse over ham, ja selv en af de utilgivelig! Han hadede virkelig sig selv i disse sekunder. Hadede sig selv, afskyede sig selv og havde lyst til at springe fra et højt hus hvilket jo var heldigt når de befandt sig på et slot og i slottets øverste etage. Han vendte sig om uden at sige mere, han havde sagt rigeligt og dummede sig en del nu ønskede han bare at være alene. Han forlod fløjen, fandt sin kost hvor han havde efterladt den og satte sig på den. Han satte af fra jorden og forlod fløjen, slottet og slotsområdet.. han ønskede at være helt alene.

///out