FMMK stil

[Mae Hawthorn]

Som så mange dage før sad Mae i biblioteket. Hun sad med en stak bøger ved siden af sig, og læste mens hun skrev en stl. Det var stilen om inferi, de havde for til næste uge. Hun kunne jo lige så godt lave den nu. Hun skiftevis læste og skrev, læste og skrev. Så skiftede hun bog og gentog det samme. Da hun havde alt viden skrevet ned på mange papirer tog hun et frisk stykke og begyndte sin stil. Hun var facineret af disse væsner, og bare at læse om dem havde givet hende kuldegysninger under skoleuniformen. Hun gyste. Hvor mange af disse var ikke mugglere, der havde fået deres "rette plads" som slaver af mørk magi. Hvad nu hvis der kom endnu engang Voldemortdiktatur. Så ville de komme efter hende? Hun frygtede det virkelig.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden befandt sig underligt nok også på biblioteket. Men op mod jul havde alle lærer pludselig fået lyst til at rette opgaver og derfor havde sidsteårseleverne fået dobbelt så mange afleveringer for end normalt hvilket havde drevet Aiden til vanvid. Han var en af dem der gerne lavede lektier men han kunne bare ikke sidde i flere timer med en bog i hånden. Han havde ledt biblioteket næsten helt igennem da han endelig havde fundet hvad han søgte ”Endelig!” lød hans irriteret stemme og brød derved stilheden. En eller anden i nærheden tyssede på ham men han lod som ingenting og trak blot bogen ud. Han forlod boghylerne for at finde sig et sted hvor han kunne sidde og læse. Der var dog godt fyldt og det eneste sted han kunne slå sig ned var ved et bord hvor en pige sad. Han trak lydløst stolen ud og satte sin taske fra sig på gulvet inden han satte sig og åbnede bogen. Han hviskede en lille hej til hende og var ellers tavs da han ikke ønskede at forstyrre mere end nødvendigt.

[Mae Hawthorn]

Mae kiggede op, da Aidan satte sig. Hun smilede kort og lidt anstrengt til ham, før hun vendte tilbage til stilen. Hun kunne godt lide Aidan. Han var en fin ven. Hun ville heller ikke forstyrre, så hun tog kort sin stav. "Muffilato," mumlede hun og der kom straks den lille summen, der skjulte deres samtale for resten af rummet. Hun var stolt. Hun var god med en tryllestav.
"Det nok min skyld du ikke kunne finde bogen. De ligger alle sammen her," sagde hun og nikkede mod stakken foran hende. Hun grinte lidt. Han skrev sikkert slet ikke om det samme, men hun havde brug for et grin nu. Hun var blevet skræmt af alle de tanker, der fulgte med inferi stilen. Hun ville ikke have at Dødsgardisterne kom til magten endnu en gang. Det kunne muligvis fornemmes på hende, at hun ikke var på toppen. Hendes hånd havde rystet let, da hun havde taget sin tryllestav.

[Aiden Kane Ivory]

Han hævede blikket og bemærket at hendes hånd rystede. Han så opmærksomt på hende da hun udtalte formularen og betragtede hende med et skævt smil. Hun så ikke ud til at have det godt. Han var dog en af dem der kunne muntre folk op så det skulle ikke blive svært ”Sikkert.. du sidder jo med halvdelen af bibliotekets bøger på bordet” svarede han drillende og muntert på samme tid. Han kastede et blik på de bøger hun havde mellem hænderne og inden der var gået mange sekunder kunne han se hvad problemet var. Han vendte blikket mod hende og så nu alvorligt på hende ”Han kommer ikke tilbage.. og der kommer ikke en anden af hans slags” sagde han og lagde blidt sin hånd over hendes som han blidt gav et lille klem.

[Mae Hawthorn]

Mae grinte kort af hans kommentar om alle bøgerne. Da han skifte emne til det, der egentlig trykkede hnede forsvandt smilet, og hun tog hånden til sig for at gnide sig over panden.
"Det håber jeg heller ikke. Men... Det jo ikke usandsynligt. Ellers skal jeg personligt komme efter ham," sagde hun. Hun havde tænkt sig at kæmpe med næb og klør for at få sådan en fyr af pinden. Hellere dø end at ende som en slave for mørk magi.
"Men hvis nu... Så ryger sådan nogle som mig jo ud herfra... Hvis ikke værre ting." sukkede hun. Hun sank en klump.

[Aiden Kane Ivory]

Han lod hende trække hånde til sig uden at sige noget. Han betragtede hende tavst og lod hende om at snakke.. lette sit hjerte hvis man kunne kalde det det. Da hun tav smilede han et svagt smil ”Der skal meget til inden sådan en kan komme til magten.. og der er mange der vil kæmpe imod… så du vil ikke være den eneste der blev tvunget ud af skolen.. hele min familie vil også.. og vi vil sandsynligvis ende i Azakaban hvis vi er heldige” ja hele hans familie var kendte tilhængere af den tidligere Fønixordenen så de ville sikkert alle blive dømt som forræder eller sådan noget.

[Mae Hawthorn]

Mae nikkede. Mange af hendes venner ville blive blive ført lige til Azkaban hvis det kom så vidt. "Men du har i det mindste rent blod," vrængede hun. Hun sukkede. "Ifølge dem har jeg jo ikke ret til at udøve magi. Jeg er jo ikke en ægte heks." Hun rystede hovedet. Hun skiftede emne.
"Skal du med til juleballet?" spurgte hun i stedet. Det var trods alt et mere muntert samtaleemne. Hun var ikke sikker på hun ville komme. Hun havde jo ikke penge til kjolen og sådan, og hun var ikke til sådan noget dress up-fest. Men hun ville alligevel ikke bryde sig om at blive hjemme. Det ville lidt være en falliterklæring.

[Aiden Kane Ivory]

Han hævede brynet men nikkede forstående da hun sagde at hun jo i nogens øjne ikke måtte udøve magi. Han forstod endelig ikke de folk der havde den slags ideer, evnerne ville jo ikke have vist sig hvis disse ikke fortjente at blive en del af troldmandsverdenen. Da hun skiftede emne lod han hende bare gøre det, han forstod jo grunden så der var ingen grund til at grave yderligere i det. ”Ja det skal jeg.. og du?” svarede han med et skævt smil. Han var gået til det hvert år så der var ingen grund til ikke at gå der, selvom det vil være anderledes i år da han ikke skulle følges med sin tvilling som partner.

[Mae Hawthorn]

Mae trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Det ikke lige mig sådan noget." Det var næppe en overraskelse for nogen. Hun havde alligevel ingen partner og hun var ikke ligefrem den populære pige i klassen. Faktisk var hun bare sig selv. Måske ville Stu tage ende med? Ej, han havde nok en date i forvejen. Det kunne lige ligne ham. Men hun ville hellere ikke have en medlidenhedsdate. Hun grinte bare. "Hvem skulle dog også tage mig med til bal,". Hun var lidt for stræber, lidt for ranglet og bare lidt for... Trist til at være datingpotentiale. Og hun havde ikke lyst til at bruge alle sine penge på en kjole.

[Aiden Kane Ivory]

Han var ikke den bedste til det med piger og ærligt havde han selv problemer med sin date. Han havde lige fundet ud af at hans bedste ven var forelsket i ham og det havde han svært ved at tackle.. han havde inviteret hende til ballet hvilket havde resulteret i at hun nærmest var løbet grædende sin vej og nu to dage inden ballet havde han fået post fra hende hvor hun havde sagt at hun ville tage med til ballet.. latterligt måske men sandt. De kunne ikke engang finde ud af at snakke med hinanden og de gik på samme kollegium. ”Der er sikkert en der gerne vil følges.. og ved du hvad.. det er ingen katastrofe at du går alene.. jeg har gået med min søster hvert år.. det første gang jeg inviter en” han tav og anede ikke om det var til nogen trøst.

[Mae Hawthorn]

Mae smilede skævt. Hun vidste godt hvem han havde inviteret. Hun havde brugt tid på at snakke det igennem med Lou. De var trodsalt bedste veninder. Men hvis Aiden ikke ville nævne navne, så ville hun ikke fortælle ham hun godt vidste det.
"Nah... Mig og sådan noget med pæn kjole på... Kan du helt ærligt forestille dig det?" Hun grinte bare. Hun ejede ingen kjoler. Det tætteste hun kom på en kjole var skoleuniformen, og den var jo ikke særlig pæn - i hvert fald ikke på den måde.
"Men ja, det er lidt trist at føges med et familiemedlem. Og den eneste jeg kunne følges med har nok fundet en date. Men hvis det går galt, kommer han nok og inviterer mig." Det kunne godt ligne Stuart.

[Aiden Kane Ivory]

Han hævede drillende brynet ”Ja hvorfor ikke. En lang smuk safirblå kjole uden stropper og lavet af satin” svarede han med et skævt smil. Han strøg hånden gennem det mellemlange brune hår og betragtede hende med et drillende smil. Han blinkede flere gang da han hørte det næste hun sagde. Okay det lød lidt underligt men det kunne da ikke være så slemt, der var da mange der gerne ville følges med hende hun skulle bare åbne øjnene og se sig omkring. ”Du er ret smuk og de fyrer der ikke havde turde inviter dig ville sikkert ændre mening” sagde han venligt. Han kom til at tænke på Lou og ham igen.. gik Mae ikke i hendes årgang? Jo det mente han at hun gjorde ”Ehmm.. har du set noget til Lou på det sidste?” sagde han henkastet.

[Mae Hawthorn]

Mae grinte bare og rakte tunge af ham, da han snakkede om kjole og smuk og alt det der. "Jeg er sgu ikke smuk. Det der med kjoler er ikke lige mig. Og de eneste, der vil invitere mig er dem, der ikke kan finde nogen anden." Hun kunne nu ike lade være med at forestille sig kjolen inde i hovedet. Med en flot fyr i jakkesæt ved siden af. Det ville nu være dejligt. hun rystede på hovedet, da han spurgte til Lou, og grinte lidt.
"Jeg ser altid noget til Lou. Hvad tænker du helt specielt på?" Hende og Lou sad jo sammen ved hoften oftest. I hvert fald når Lou ikke spillede quidditch og når Mae ikke var til timer i alle de valgfag hun havde.

[Aiden Kane Ivory]

Han hævede brynet endnu engang da hun sagde at hun ikke var smuk ”Hvilke fjols har bildt dig ind at du ikke er smuk.. i så fald var vedkommende blind!” sagde han dybt alvorligt. Hun var skam køn, en del. Bare fordi han ikke virkede til at være dybt bettaget betød det ikke at han ikke syntes hun var køn. Han var bare ikke en af de fyre der havde spor mange følelser han skulle udtrykke på samme måde som de andre.. han var da en engel hvad piger angik.. havde ikke haft en kæreste før og havde hun inviteret en pige en gang og straks fortrudt det fordi denne havde fået det forkerte indtryk. Da hun sagde at hun så noget til Lou men hvad han spurgte efter så han kort ned i bordet ”Hvordan har hun det.. jeg har bare ikke set hende de sidste par dage” sagde han som om han intet specielt ønskede at vide andet ned hvordan hun havde det.

[Mae Hawthorn]

Hun valgte ikke at reagere på hans sætning om at hun var smuk. Hun smilede bare, da han talte om Lou. Lou var smask forelsket i ham. Så var det sagt mildt. "Well, hun har haft gang i at vælge en kjole til ballet. Så jeg tror hun har det fint. Lidt nervøs måske. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Det skifter." Mae slog over i en mere alvorlig tone.
"Du skal være sød ved hende, okay?" Hun mente til ballet. "Ikke noget pjat, vel?" Hun vidste godt Aiden var en sød fyr, men hun kunne ikke lade være med at være lidt beskyttende. Lou var virkelig hårdt ramt.
"Jeg vil nødig se hende blive ked af det." sagde hun og kiggede sigende på ham.