Random meeting

[Rachel Saskia Ivory]

Der var efterhånden gået noget tid siden ballet og skænderiet mellem de to tvillinger, men episoden sad stadig dybt i Rachels sind. Egentlig havde hun ikke haft lyst til hverken at spise eller drikke, stå op eller gå til timerne, selvom hun ellers normalt elskede undervisningen. Det var bare som det ikke længere gav mening for hende. Til sidst var Lily dog kommet hen til hende og nærmest tvunget hende ud af sengen og i gang med livet igen, selvom det var mod Rachels egen mening.

Langsomt kiggede hun ned ad sig selv i et af de blanke vinduer. Om aftenen behøvede man jo ikke engang et spejl, da vinduerne reflekterede alt. Hun så jo faktisk godt ud! Lily havde fået tvunget hende i et par normale jeans og en svagt støvet rød top med en cardigan udover. Håret var krøllet i fine, små krøller og bølgede ned ad hendes skuldre som et vandfald i gyldne farver, men mest af alt fangede hendes øjne ens opmærksomhed i spejlbilledet. De var fremhævet af grundigt lagt make-up. Jaeh, det var ikke hver dag bedste veninden fik lov at lægge Rachels make-up, så når hun endelig fik grønt lys blev det gjort ordentligt.

Smilende vendte hun sig fra sit spejlbillede og fortsatte vejen ned mod storsalen, hvor hun håbede, hun måske kunne komme til at fange Adam. Nu gjaldt det bare om ikke at rende ind i nogle slanger på vejen, for det havde hun da ikke overskud til!

[Gabriel Caron]

Desværre for denne var Gabriel på vej ned af korridoren den modsatte retning. Han havde ingen planer om at gå ned til storsalen men havde aftalt at mødes med nogle drenge fra hans årgang ved et af de tomme lokaler. Selv havde han haft det ganske godt, hans sygdom havde forholdt sig i ro indtil videre og han håbede blot at det fortsatte sådan indtil de skulle på ferie. Til ballet havde han inviteret Isoldi, hans egen forlovede med selvfølgelig fordi forældrene bad om det. At de to var forlovet var blot et rygte som han selv havde valgt ikke at snakke om.

Han gik ned ad gange med hænderne begravet i de posede jeans, på overkroppen bar han en ternet skjorte med ærmerne smøget op til lidt under albuerne. Om den venstre håndled havde han en armbånd i sølv med familiens navn indgravet i, en sølvhalskæde hang om hans hals og kunne tydeligt ses da skjortens to øverste knapper ikke var knappede. Håret var i vildt uorden men ret klædeligt alligevel. Hans intense bundløse blik gled ud af et vindue som han kort gik forbi og spejlede ham. Synet af hans egen spejlbilede fik et smil over hans læber.

Skridt kunne han svagt høre og da han drejede om et hjørne måtte han standse brat op for ikke at støde ind i Rachel. Hans blik gled hen over hende og hovedet på skrå ”Frøken Ivory.. en glæde at støde ind på Dem på gangen” sagde han med en charmerende stemme. Maner havde han skam lært og havde det ikke været for hendes rene blod og kendte slægt havde han ignoreret hende og gået videre. Den franske accent fik charmen til at skyde i top.

[Rachel Saskia Ivory]

Det var så typisk Rachel at gå begravet i sine tanker og derfor havde hun selvfølgelig overhørt skridtene, der havde lydt fra Gabriel, der stod lidt fra hende rundt om hjørnet. Hun havde aldrig været den mest tilstedeværende person og når hende og Aiden var uvenner var hun altid distræt. Det var ikke rigtig noget, hun selv kunne gøre for. Hun kunne bare ikke holde tankerne fra det, selvom det ikke just var dejlige tanker, der fulgte med det.

Da hun så nærmest tumlede ind i Gabriel, blev hun brutalt revet ud af sine tanker og en rødmen blomstrede straks frem på hendes kinder, da hun vendte de store, brune øjne mod ham. Smilet falmede dog en smule, da det gik op for hende, hvem hun var rendt ind i. Typisk! Udover Jake Loretz var Gabriel den, hun mindst havde lyst til at rende ind i – mest af alt fordi han altid fik hendes tanker afledt fra rationel tankegang.

Roligt gik hendes blik over ham, dog uden helt at slippe hans ansigt. Wauw, som altid var han intet mindre en pivfræk at se på, men på den almindelige anstændige måde. Det gjorde hende næsten vred, at han så godt ud. Hun tog en dyb indånding og nød hans lækre, friske duft.

”Og som altid også en fornøjelse at se dig, Gabriel”, sagde hun med et koket smil. Det var ikke med vilje, at hun skruede charmen på, når hun talte med ham, det kom bare helt naturligt for hende, på trods af den afsky, hun følte for ham, når de ikke var sammen.

[Gabriel Caron]

Hans hoved var gledet en anelse på skrå men blikket var rettet mod hende. Han var ikke den der smilede til højre og venstre og derfor var det nærmest som en lammelse for folk når de faktisk opdagede at han kunne smile. Smilet der nu var gledet over hans læber var yderst charmerende, og med en undertone af flirteri. Øjnene var bundløse som altid men nu var de også blevet en anelse legesyge.

Han bemærkede hendes blik der gled over ham og havde intet imod det, for hans egen blik gled ligeledes over hende dog på en mere diskret måde. Hun havde en smuk krop der altid havde tiltrukket ham, det var også det eneste ved hende der tiltrak ham, han var blot glad for at den fysiske tiltrækning han følte var over hende og ikke over en eller anden muggler.

Smilet der før havde hvilet over hans læber var dog forsvundet ret hurtigt igen. ”De ser fortryllende ud som altid” sagde han med den rolige stemme der ikke var blid men på den anden side heller ikke helt hård og kold. Hans holdning var ganske afslappet hans udstråling ret dominerende, to modsætninger som ikke alle kunne mønstre. Han havde skam hørt rygterne om hendes og hendes brors halvtdøde forhold hvilket kun glædede ham, andres ulykker var hans lykke.

[Rachel Saskia Ivory]

Det lettere charmerende smil, der var at finde på Gabriels læber frydede hende svagt. Rachel vidste godt, at han ikke just var den smilende type, men alligevel fik hun alligevel næsten altid et smil fremtryllet på hans læber. Det klædte ham virkelig, passede til hans forførende ydre, selvom det hurtigt forsvandt. Selvom hans blik over hendes krop var langt mere diskret end det, hun havde sendt ham, opfangede Rachel det altid. Ikke at de på nogen måde irriterede hende eller noget, det var jo dybt smigrende.

Da han, som altid, tiltalte hende som De’s, rystede hun svagt på hovedet af ham for sig selv. Selvom det irriterede hende, at de var lettere tæt på hinanden, var det altid så underligt, at han aldrig var dus med hende.
Roligt med det kokette smil og trak en lok af det krøllede hår om bag ørerne.
”Tak og tillad mig at gengælde komplimentet.”

Rachel havde aldrig rigtig været klar over, hvorfor hun egentlig overhovedet gad holde på formerne og tale pænt til ham. Han var jo bare en anden højrøvet, belastende slange.. Og alligevel, der var et eller andet, hvad vidste Rachel ikke helt, der bare gjorde at hun ikke kunne holde sig fra ham.
Langsomt trådte hun et halvt skridt frem for at komme videre, forventede at han bare ville flytte sig, så de begge ikke behøvede stå og spille høflige overfor hinanden længere, selvom hun egentlig hellere ville blive lidt, måske se hvad, der ville ske.

[Gabriel Caron]

Disse tos forhold havde altid undret ham. De nød åbenlyst til betragte hinanden men aldrig havde de gjort noget ved det. Gabriel var nok diskret i visse situationer, endda høflig og en sand gentleman men han var trods alt en slange i forklædning og derfor kunne han af og til smide forklædningen og lade slangens hoved svagt ses inden den krøb i skjul igen. Han bemærket at hun havde set hans blik hvilket ikke generet ham det mindste og det så heller ikke ud til at genere hende at han så sådan på hende.

Ja det var måske underligt at han tiltalte hende som De´s når de havde kendt hinanden i et godt stykke tid, men det var vane og ren høflighed og også mere charmerende at bruge De´s. hvis hun selv syntes at det var irriterende måden han tiltalte hende på kunne hun bede ham om at ændre på det, ikke at han ville følge hendes anmodning men hun kunne da forsøge. Hendes svar fik ikke rigtigt noget svar fra ham, hun kaldte ham for fortryllende på samme måde som han havde kaldt hende og det kom ikke det mindste bag på ham at han var fortryllende.

Da hun trådte det halve skridt frem flyttede han sig ikke en millimeter. Han betragtede hende blot fortsat roligt nu hvor hun stod tættere på. De havde i forvejen ikke stået langt fra hinanden da de jo havde været tæt på at støde samme for ikke så lang tid siden og derfor var det lille skridt nok til at hun stod helt tæt på ham. hans øjne var blevet helt dybe, nærmest blide og dog alligevel ikke helt. Han rakte blidt hånden ud og strøg helt overfladisk hendes kind. Hun kunne bare skubbe hans hånd væk hvis hun synes at han var for meget ”Jeg så Dem til ballet..” det så ud til at han ville fortsætte men at han ikke kunne finde de rigtige ord til at beskrive hvordan han havde haft det ”Jeg betragtede Dem længe og fortrød at jeg ikke havde inviteret Dem” det var løgn, han havde ikke haft nogen planer om at inviter hende, godt nok havde hun været smuk til ballet men han ville aldrig have inviteret hende, desværre var han en fremragende løgner så ordene lød som om de kom fra hjertet og med den accent han havde lød det blot mere troværdigt.

[Rachel Saskia Ivory]

Måske burde det ikke komme så meget bag på Rachel, da Gabriel ikke så meget som rykkede sig en millimeter, da hun trådte frem mod ham for at komme forbi. De havde jo trods alt altid haft et eller andet udefinerbart kørende mellem dem, men alligevel havde ingen af dem optaget direkte kropskontakt med den anden part. Nu stod de jo nærmest klistret op ad hinanden, Rachel kunne jo mærke hans kropsvarme, der sivede mod hende og blev hyperbevidst om hvor tætte de nu var.

Det var som alle hendes sanser blev draget mod hans hånd, da den strøg mod hendes kind i en nærmest elektrisk berøring. Den var let ru på en behagelig måde, som en fyrs hånd skulle være, men alligevel meget blødere end normale fyres hænder plejede at være. Det var jo heller ikke just en overraskelse, at Gabriel var en fyr, der gik op i sit udseende. Han ville jo kun havde det bedste af det bedste.

Stadig splittet af sine følelser og forvirring lod Rachel bare hans hånd være mod hendes sarte hud på kinderne. Hans ord fik hende til at betragte ham intenst. Efter det brugte hun en god omgang tid på at tilbageholde en spottende latter. Jaerh, han kunne gemme sine sukkersøde ord til en, der rent faktisk troede på dem! Hun havde efterhånden hørt mere end nok til at vide, man ikke skulle stole blindt på hans fløjlsbløde hvisken.

”At følges med en til ballet, kræver også at personen indvilliger i det”, sagde hun med en blød hvisken og lod igen hans duft fylde hendes næse. Han duftede lækkert og mandigt og det krævede en del at holde sit blik fra at flakke til hans læber, der sikkert var ufatteligt bløde.

[Gabriel Caron]

Selvom han var typen der kiggede efter de piger han synes var interessante så rørte han sjældent nogen direkte. Desuden var hans tiltrækning af hende ret anderledes end sædvanligt, for normalt var det kun over korte tidsperioder at en pige interesseret ham, ja endda kun i løbet af få sekunder inden hans interesse forsvandt, med hende havde det dog været anderledes.

Han nød faktisk synet af hendes reaktion ved hans korte flygtig berøring. Han måtte indrømme overfor sig selv at han nød følelsen af hendes varme kind mod hans fingre, hendes bløde hud så perfekt og skrøbelig uden den mindste ujævnhed. Hans blik gled fra hendes øjne og over de flotte fregner og videre ned mod hendes læber inden han lod hånden glide ned langs siden igen og lod blikket igen blev rettet mod hendes øjne. Det hele havde nærmest gået i slowmotion og en tavshed der var ganske bemærkelsesværdi.

Han kunne se at hun ikke troede ham hvilket nærmest fik et såret udtryk til at glide flygtigt hen over hans øjne inden det igen var bort og tilbage var de bundløse gyldne øjne rettet mod hendes, gyldne som honning og bundløse som en brønd, de kunne vække en varme i folks kroppe og på samme tid få folk til at gyse.

Hendes svar skabte en lille trækning ved hans mundvig, noget der kunne minde om et smil som straks ændrede hans ansigt til noget langt mere tiltrækkende end det allerede var. ”Naturligvis, men chancen ville nok have været der hvis jeg havde haft mod til at spørg.. tanken var blot den at sådan en som Dem ikke ville have nogen interesse for at følges med sådan en som ..moi” hans stemme var fortsat en blød hvisken, helt fløjlsblød og utrolig charmerende.

[Rachel Saskia Ivory]

Så opmærksomt som Rachel betragtede Gabriel, bemærkede hun selvfølgelig straks at hans blik strøg ned over hendes ansigt og hun tog straks chancen til selv at studere hans. Han var direkte smuk, kunne man jo godt sige. Hans kindben var flot markeret og gav hans ansigt rene, markerede træk. Læberne så fyldige og bløde ud og det var som om alt i hendes længtede efter bare at kunne udforske dem med sine egne, men det ville selvfølgelig være lidt underligt.

I sit stille sind prøvede hun at berolige sig selv, lægge bånd over de nærmest dyriske instinkter, der rasede i hende. Hvad i alverden var der dog galt? Hun nærede jo rent afsky for denne arrogante Slytherin-elev, men det forsvandt nærmest omgående, når han rørte hende. Lige nu var hans charme altoverskyggende.

Da Gabriels hånd så endelig forlod hendes kind, åndede hun næsten lettet op. Det var som om en smule af hendes fornuft vendte tilbage til hende, når der ikke længere var direkte fysisk kontakt mellem dem, kun den elektriske luft mellem deres kroppe, der var alt for tæt på berøring.

”Hvad mener du med sådan en som mig?” Rachels stemme var fyldt med skepsis. Hun troede ham ikke så meget som en meter. Man havde bare hørt om for mange piger, han havde leget med, mistet interessen for og knust deres hjerter, men det var som om det var anderledes nu. Han havde jo på en eller anden måde stadig ikke mistet interessen for Rachel.

[Gabriel Caron]

Gabriel var langt fra tilfreds med det han følte, alt i ham vidste at det var forkert og selvom han kun følte fysisk tiltrækning syntes han stadig at det var for overdrevet. Han vidste at han burde træde til side og lade hende gå men han ville ikke gøre det, sådan var han bare ikke. Han betragtede hendes finde træk på samme måde som hun gjorde, de udforskede lydløst hinanden. Han slugte alt det han så med blikket og intet undgik hans bundløse øjne der gled ned ad hendes hals men standsede også der og gled hen over hendes ansigt igen. Hendes øjne var ret smukke hvilket de nok var i forvejen men make-upen fik dem til at virke større og mere intense.

Han bemærkede hvordan hun åndede lettet op og kunne ikke skjule et tilfreds smil ved synet af dette. Selv havde han virkelig måtte lægge bånd på sig selv for ikke at skubbe hende op ad den nærmeste væg og udforske hendes læber og krop på tæt hold, ja gerne med hænderne endda. I hendes øjne var han sikkert blot en tiltrækkende fyr men..men..men.. han var trods alt en Slytherin elev, tilmed en af de værste.

Han var endelig ikke bange for hendes familie selvom hun havde masser af disse, han ønskede mest af alt bare ikke at lade det gå så vidt. Hun var en Ivory og dermed det stik modsatte af det han burde kigge efter. Desværre var hans krop ikke enige med fornuften i hans hoved. For pokker han begærede hendes krop så vildt at han næsten ikke kunne holde sig i skindet.

Hendes svar på hans ord fik ham til at hæve det ene bryn ganske svagt ”En smuk pige som Dem som sikkert har mange bejlere ville nok ikke følges med en Slytherin elev der langt fra har et godt rygte” svarede han med en lettere undskyldende tone. Han forstod godt hendes irritation over hans ord men hun havde misforstået det tydeligvis og derfor havde han forklarede.

[Rachel Saskia Ivory]

Langsomt gled Rachels tanker over på, hvad der egentlig ville ske hvis det blev opdaget af Aiden og Jacob, at hun tænkte sådan på Gabriel eller de måske greb dem i at stå så tæt. Det ville nok ikke forbedre hendes allerede halvsmadrede forhold til Aiden og hun kendte udmærket til Jacobs noget anstrengte forhold med Gabriel, så det ville nok ikke ende så godt, hvis det skete. Ikke at det skulle ske. Et smil gled over hendes læber, før det atter falmede lidt igen, da irritation tog over. Hvorfor kunne hun dog ikke holde sine tanker på clean basis i bare to sekunder?

”Måske er det ikke alle, dit rygte skræmmer.. Måske lokker det nogle til?” foreslog Rachel med et charmerende smil og lod forsigtigt sin hånd røre hans brystkasse. Det tog nærmest al hendes koncentration ikke bare at trykke kroppen helt mod hans, trykke sine læber mod hans, vise ham den længsel, hun følte efter ham og hans krop.

Rachel tog en dyb indånding, måtte igen tale sig lidt til ro i sine tanker, da hendes hjerte frantisk var begyndt at trykke mod hendes ribben af spænding ved bare denne uskyldige berøring af Gabriels bryst. Det var jo egentlig ikke noget, hun ikke ville kunne gøre med en helt almindelig anden, men det var som om alt omkring dem var en stor elektrisk spænding og denne kunne eksplodere hvert sekund, de stod og udforskede hinanden med blikkene, et eller andet sted sikkert begge ønskede at kunne gøre samme med hænder og læber.

Det var næsten til at blive åndeløs af, alle de instinktive følelser, der rasede rundt og gjorde hende helt ør i hovedet. Et eller andet sted ønskede hun, at han bare skulle fjerne sig eller komme tættere på, selvom hun virkelig ville hade hvis en af begge dele skete. Han var jo en slange! Og på samme tidspunkt kunne hun ikke holde sig fra ham.

[Gabriel Caron]

Hendes svar fik ham til at hæve brynet en anelse og forundringen kunne svagt anes i hans øjne. Hans blik forlod ikke hendes men så blot dybere ind i hendes. Stod hun virkelig og sagde at hun var tiltrukket af ham? modigt.. det måtte han give hende. Hendes ord var nok de sidste han havde forventet at høre fra hende men på samme tid gjorde det ham hel sikker i hvordan hun havde det med ham. Hendes forsigtigt strøg over hans brystkasse fik ham til at fange hendes blik og låse den fast med sit eget. Hans eget hjerte hamrede vildt, ikke fordi ha følte noget for hende med af spænding og adrenalinen der kørte pubbede blodet voldsommere i hans krop. Måske havde det været det han havde ventet på hele tiden.

Forsigtigt lod han sin hånd lægge sig over den hun havde på hans bryst og skubbede den op til den venstre del af hans brystkasse så hun kunne føle hvordan hans hjerte hamrede ”Sådan har jeg det” sagde han uden at lade blikket fjerne sig fra hende. løgn og bedrag var hvad det hele var, for han følte intet for hende, kun for hendes krop som han ikke kunne undgå at kaste et blik over når hun dukkede op et sted. Det gjorde helt ondt at begær hende, så ondt at det krævede tusind mænds vilje styrke at holde sig i skindet.

Hvor meget der var af uskyld i hendes berøring anede han ikke og var ligeglad. Hun havde rørt ved ham og det var nok til at udløse noget, det havde sine konsekvenser om de var positive måtte hun bare håbe på, andet kunne de dog ikke være sådan som han følte for hendes krop. Blidt og helt helt forsigtigt skubbede han hende tilbage mod væggen, så blidt at hun sagtens kunne skubbe ham fra sig hvis hun ønskede og han så ud til at tøve hvilket han ikke gjorde han ventede blot på en form for reaktion, standsede hun ham trak han sig villigt tilbage gjorde hun ikke fortsatte han gerne. Han stod helt tæt på hende, så tæt at han kunne føle varmen fra hendes krop. Hans ene håndflade lå mod væggen bag hende den anden havde han ladet glide ind under hendes hage og skubbede hendes hoved blidt op med. Han kunne dufte hendes varme søde ånde og deres læber var ikke så langt fra hinanden.

[Rachel Saskia Ivory]

Det havde været svært nok at holde sit blik fra Gabriels dybe, intense øjne før, men da han så blot betragtede hende mere intenst. Det gik hurtigt op for hende, hvad hun selv havde sagt til ham og var lidt overrasket over sig selv. Det var svært nok for hende, at indrømme overfor en fyr, når hun var tiltrukket af ham, men nu sagde hun det endda, lettere antydet, men alligevel, til en slange. Alligevel kunne hun ikke få sig selv til at fortryde det og ordene, der havde forladt hendes læber, havde kun fået hende til at tro mere på den sandhed, hun så krampagtigt havde prøvet at fornægte.

Da han lagde sin varme hånd over hendes, åndede hun tungt ud, havde allerede lettere problemer med at trække vejret, da han fik den skubbet op til hans hjerte, der hamrede hårdt under hendes fingre og hun kiggede atter op på ham. Hun troede ham ikke så meget som et sekund, men alligevel var hans ord smigrende. Selvom han jo ikke havde følelser for hende, måtte hendes udseende i hvert fald have ophidset ham så meget, at adrenalinen var pumpet ud af hans blod, som det var sket hos hende.

Hun fik dog ikke tid til andet end at åbne munden, før han blidt skubbede sin krop helt tæt mod hendes og skubbede hende op mod den kølige stenvæg, som hele slottet bestod af. Selvfølgelig kunne hun mærke, at muligheden for at skubbe ham væk igen, var til stede, men hun nænnede det ikke. Det her var noget hendes sanser havde skreget efter alt for længe. Rachel kunne mærke hans muskuløse overkrop mod hendes og den fantastiske kropsvarme og duft strømmede mod hende, gjorde hende rundt på gulvet. Da hans fingre så fik skubbet hendes ansigt op mod hans, fik hans lækre ånde til at bølge mod hendes læber, smilede hun skævt til ham med et legesygt glimt i øjnene.

”Jeg troede ikke du var fyren, der ventede på tilladelse”, hviskede hun blødt og lod kort læberne strejfe hans, men uden på nogen måde at lade dem berøre helt. Gav ham kun en let smagsprøve på, hvad han havde i vente.

[Gabriel Caron]

Han kunne se at hun var lige så overrasket over sig selv som han havde været. Selv var han aldrig så direkte men kom til pigerne på en anden måde og endte altid med at få hvad han ønskede. Det gjaldt nok mere hans tiltrækningsevne og hans charme der fik pigerne til at smelte ved synet af ham som de så tit gjorde, selvsikker? Ja det var han, endnu havde aldrig en pige afvist ham så han havde ingen grund til ikke at være så selvsikker som han var.

han havde bemærket hvordan hun havde åndet tung ud da hans hånd berørte hans og kunne ikke andet end nyde synet af dette. Han fulgte hende opmærksomt med blikket idet han lod hendes hånd glide over hans hjerte. Han mødte hendes blik da hun så på ham. Hun troede ham ikke det så han skam godt i hendes øjne men han lod som om han ikke havde set det for hvad skulle han også gøre. Ja hendes udseende havde ophidset ham mere end noget andet, og ikke kun hendes udseende men hele hendes krop var som et paradis for ham i disse sekunder.

Han kunne se at hun ingen planer havde om at skubbe ham væk hvilket selvfølgelig var til hans fryd. Hendes blik og hendes ord efterfulgt af et kort strejf med hendes læber over hans fik et lystigt blik til at glide hen over hans øjne men et suk gled over hans læber nærmest et stødt og såret suk ”Jeg tvinger aldrig nogen piger til noget.. De er ingen undtagelse selvom De er ganske anderledes min blomst” svarede han med læberne helt tæt på hendes. Hans øjne forlod hendes øjne og hovedet gled en anelse på skrå inden han lod sine læber trykkes mod hendes først blidt og roligt, og så en anelse krævende.

[Rachel Saskia Ivory]

Det var ingen overraskelse for Rachel, da det lystige blik indtrådte i hans smukke øjne. Hun havde set det flere gange, når de havde passeret hinanden eller var tumlet ind i hinanden på gangene. Af og til virkede det nærmest som var deres kroppe magneter, der konstant fik dem til at søge ubevidst mod hinanden. Som var de et match made in heaven eller sådan. Selvfølgelig ikke personlighedsmæssigt, hvor de var så forskellige som noget som helst andet. Måske lige bortset fra deres flirtende jeg. Det havde de altid haft tilfælles.

Rachel smilede ved hans sårede suk. Hvor var det bare typisk Gabriel at sige sådan noget mundlort, altså! Det lille ”min blomst” som blev hægtet bag på hans ord, ville fra enhver anden fyrs læber have fået hende til at flække af grin og efterligne, at hun brækkede sig over det udtryk, men her var det nærmest bare en del af hans charme, som hun havde alt for svært ved at modstå.

Hun prøvede at lede efter noget smart at sige, men det viste sig heldigvis at være unødvendigt, da hans læber ramte hendes med en blid og rolig sødme, der dog hurtigt udviklede sig til at blive mere krævende. Det var langt fra noget, Rachel havde noget imod. Hendes hjerte galoperede af sted i nyt tempo og hun havde ikke helt styr på, hvordan det nu var, man trak vejret ordentligt, men alt var okay, da hans søde læber ramte hendes.

Han kyssede intet mindre end perfekt og det kom også nærmest naturligt for Rachel at gengælde hans krævende, lidenskabelige kys. Hurtigt var hendes øjne gledet i og nærmest straks som det skete, strøg hendes anden hånd op langs hans brystkasse for at finde hvile mod hans nakkehår, som hun knugede let