Quidditchbanen - tøsse problemer

[lucas]

Lucas styrtede efter et meget kikset besøg i biblioteket. I retning mod Quidditch banen for at finde Aiden. Han var sikker på at han måtte være der nede, for Aiden var jo på holdet og måtte derfor være en del af træningen. Så meget havde han dog regnet ud. Det var koldt. ikke bare koldt men helt ekstremt. 2-3 årgangs eleverne var for længst gået ind, det var alt for koldt til at de kunne kaste med sne derude. Slagpoplen var fyldt med istapper som hang halves nede mod jorden. og der var ikke en levende sjæl udenfor. dog kunne man fra lang afstand høre lyde fra Quidditch banen, så nogen måtte jo være ude og træne.
Hvordan kunne han dog være så dum. Han havde prøvet at få et smug kig af pigen fra hans eget kollegium, på biblioteket. han var virkelig forelsket. forelsket i en pige som han aldrig havde lagt mærke til før. og ved deres første "rigtige" møde havde han væltet halvdelen af biblioteket. Men var der en han kunne regne med, måtte det være Aiden. Han var der altid for ham. så det kunne ikke gå hurtigt nok. Han nåede Quidditch banen, løb han ind gennem de store porte. "Aiden! Aiden!". " Aiden! jeg skal snakke med dig"

tag aiden

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde været til time tidligere på dagen men havde fået lov til at droppe den sidste time for at være med til træningen. Der var ikke lang tid til sæsonens første kamp og hvis Gryffendor skulle vinde var det bare med at træne indtil da. Han havde været på banen i omkring en time efterhånden og selvom kulden ikke var til at holde ud sad han solidt på sin kost som susede gennem luften efter lynet. Han kunne høre Lous råb om at han da måtte kunne gøre det hurtigere hvilket han da også kunne. Han havde dog været en flink bror og givet sine handsker til sin søster og derfor kunne han næsten ikke mærke sine stive kolde fingre. Kom han op i yderligere høj fart ville han bare falde af kosten. Hans blik var rettet mod lynet og den ene hånd var rakt ud efter den. En smasher kunne han svagt ane gennem øjenkrogen, denne susede lige i hans retning så han måtte skifte retning. Med det samme opfattede han at en kaldte på ham og blikket gled rundt. Hans søster stemme skar gennem vinden der piskede omkring ham og gjorde ham opmærksom på at smasheren jagtede ham. hans blik faldt på Lucas og han fløj ned mod ham men også kun lige forbi ham inden han pludselig rettede op. Smasheren ramte jorden og forsvandt igen. Aiden standsede og svævede hen til Lucas ”Hvor brænder det min ven?” sagde han med en drillende stemme.

[lucas]

Lucas grinte let over Aidens pludselige entré, med den dødelig smasher i ryggen. Det var rart at kunne blive muntret lidt op allerede inden han havde snakket med ham. Kostene havde altid intresseret ham, også selvom hans egen kost næsten var en oltids antikvitet. Drømmen om at komme med på Hufflepuffs hold var for længst løbet af sporet. Og han havde heller ikke den største lyst til at tværde sin ven ud. Han grinte endnu engang lidt højere bare ved tanken om, hvordan hans kost langsomt sakkede bagud i forhold til Aidens. "ja kønt kunne det være" tænkte han. Han fjernede blikket fra smasheren der var på vej væk, og rettede det mod Aiden istedet. Han lignte en ispind, men dog så han lige så glad og frisk ud som altid. Gode gamle Aiden.
Jeg var på biblioteket... ikke for at læse.. men du ved.. Der er den her pige, og normalt intressere piger mig jo ikke så meget.. men hende her" sagde han ivrigt for at få ham til at forstå. han rystede let på hovedet igen. Åhhhh... det er lige meget.. hun kan sikkert aldrig falde for mig alligevel.. du skulle have set hende mand!" sagde han og rystede let på hovedet.

[Aiden Kane Ivory]

Han betragtede sin ven der øjeblikkeligt begyndte at plapre løs. Aiden lyttede naturligvis interesseret til Lucas´ hurtige snak og halve sætninger med et smil over læberne og morskab i øjnene. Da han endelig tav sprang Aiden elegant ned fra kosten og daskede sin ven helt venskabeligt på armen ”Hvad sker der lige for di Luc! Jeg har aldrig set dig sådan!” sagde han drillende. Det smigrede endelig Aiden at denne direkte var kommet ud til ham for at snakke om det, det viste ham bare for meget Lucas satte pris på ham som ven. Aiden kastede et blik op mod de andre spiller og bemærkede at lou så på ham ”Lad os gå ind inden hun bider hovedet af mig” hviskede han drillende til sin ven inden han lod blikket blive vendt mod Lou igen ”Jeg skal lige noget vigtigt.. jeg kommer tilbage hurtigst muligt” råbte han til Lou som straks kom ned til ham og fortalte ham at han ikke smuttede før han havde fanget lynet ”Okay okay så gøre jeg det” sagde han med et skævt smil og kastede et blik på Lucas ”Undskyld mig lige” sagde han og uden at få lov trak han handskerne af sin ven og trak dem selv på. Han gned hænderne mod hinanden og følte hvordan han hurtigt fik liv i de stive fingre. Lou var smuttede tilbage til sin plads og Aiden var hurtigt på sin kost igen. Han satte af fra jorden og susede endnu engang gennem luften. Med hjælp fra sin søster fik han hurtigt lokaliseret lynets plads på banen og så skød han gennem luften, farten på kosten steg og steg og steg og tilsidst var den næsten helt umuligt at følge med ham.

[lucas]

Lucas grinte lidt over hans kommentarer. Aiden havde fuldstændig ret. han var helt ude af sig selv, for han havde aldrig oplevet noget lignende. Han kunne ikke tænke på andet end hende. så Han bemærkede slet ikke at han manglede handskerne. Han stod bare der. Dagdrømte, om hvordan han holdt om hende. kyssede hende, og så stoppede han sig selv. Tankerne farede rundt i hans hoved, og han vidste ikke hvad pokker han skulle gøre. for hvad skete der med ham! han måtte vide det! Men indtil videre holdt han bare øje med kostene i luften. Lou Farede rundt, råbte og skreg til sine spillere, og Han begyndte med det samme at forstille sig selv på en kost, fare rundt blandt folk, score mål og høre eleverne fra Hufflepuff gå helt amok. og så var der jo.. "hende"... hun ville også stå der, huje på ham når han scorede. ååh tanken var så dejlig, lige indtil en velkendt stemme skar igennem luften. " KOM SÅ AIDEN!" lød det fra tribynen. og Lucas skulede med det samme op til Aidens lille søster. hun havde altid haft et horn i siden på Ham, det vidste han. så han frydede sig ved tanken om at han kunne efterlade hende deroppe mens han trak af sted med Aiden. Aiden var deroppe, men man kunne næsten ikke se ham. Hans kost var uden tvivl en ener. og der var ingen måde hvor på hans egen kost kunne måle sig med den. Det var jo langt tid siden, at en Nimbus 2001 var ind. gammel kost, arvet gennem generationer.
Kulden indfant sig igen, og det løb ham koldt ned af nakken. "Kom nu mand! jeg frysser af pommerns til her nede! Kan du ikke skynde dig?!" råbte han, og afventede et glimt af hans ven.

[Aiden Kane Ivory]

tilråbende fra publikum var der intet nyt I han var van til at folk kom med tilråb alligevel smilede han da han hørte Imogens stemme. Ja hun heppede hun på ham men det ville hun ikke når han fangede lynet under kampen mod Ravenclaw. Lucas´ stemme opfattede han kun svagt men alligevel opfattede han den da. ”FINT FINT…!” råbte han gennem vinden der piskede omkring ham. et smil hvilede over hans læber da han satte farten yderligere op så vinden piskede i tøj, hår og ansigt. Han indhentede lynet og slap kosten med den ene hånd mens han rakte efter lynet med den anden. Få sekunder efter havde han fået fat i lynet og et sejrshyl forlod hans læber. Et hyl der straks fik alle spillerne til at standse i luften og vende sig alle mod ham. hans to søstre kom med tilråb, Lou nikkede blot og de andre spiller både råbte og klappede. Han holdt endnu om kosten med den ene hånd og satte langsomt farten ned. Han fløj ned til kassen for at lægge lynet tilbage i den store kasse hvor boldene blev opbevaret, derefter fløj han i et roligt tempo hen imod Lucas inden han standsede helt og sprang af kosten ”Tålmodighed er en dyd” sagde han drillende og trak handskerne af som han rakte ham ”Tak for lån” sagde han og lod kosten glide over den ene skulder inden han lagde en arm rundt om Lucas´ skulder og førte ham ind i omklædningsrummet. "Nå..fortæl så.. hvem er hun..??" sagde Aiden mens han trak uniformen af.

[lucas]

Lucas greb handskerne, og tog dem omgående på. Kulden havde fået sit tag i ham, og han rystede som en skødesløs hund. Han var sandlig en rigtig søger. aldrig havde han set en klare sig så godt, med undtagelse af dem til verdens mesterskaberne, så var han virkelig en dygtig søger. Lucas kinder blussede atter under Aidens spørgsmål. "Hvem hun var" det var ikke bare end hun, det var en engel. "Erhmmm.. tjoo.. hun er..."sagde han og stoppede sig selv. Han rømmede sig, og så ned i gulvet. Hans kinder brændte, og han vidste at hans ansigt nok nærmere havde samme farve som en tomat. "Jo altså, hun hedder Alice" sagde han prøvende, og forsøgte at skjule sin flovhed overden situation han stod i. Han håbede aiden var forstående, overfor ham. for han vidste jo at Aiden selv. var meget populær blandt pigerne. og Aiden havde bestemt ingen problemer med at gøre sig bemærket. Han var jo søger, ja måske endda skolens bedste. og han kunne ikke lade være med at føle sig dum. tænk at han virkelig var så dårlig til piger.
Han rettede blikket mod Aiden igen, og så ham lige i øjnene. " jeg tror jeg er forelsket mand"

[Aiden Kane Ivory]

Aiden gik hen til sit skab med sine ting og tog den taske ud han brugte til at have sit skiftetøj i. han vendte sig halvt om for at se på Lucas og opdagede at knægten stod pog rødmede hvilket Aiden til at le en høj og drillende latter ”Jep.. du er forelsket” sagde han og trak kappens uniform af, derefter trak han den tykke trøje han havde ind under af og stof tilbage med skjorte på som han knappede op og trak af så han stod i bar overkrop. Han rodede sin taske igen mens han tænkte sig om. Jo han var omgivet af piger det meste af tiden men han havde ikke spor meget erfaring andet end at afvise på en venlig måde. ”Lad mig gætte.. du forventer et råd” sagde han og trak en ren skjorte op ad tasken som han trak på. Han var rimelig muskuløs dog ikke overdrevet. Han knappede skjorten mens hans blik hvilede på Lucas. Han havde ikke erfaring men han var alligevel ret god til at give råd, det havde han da gjort med Adam og det havde fungeret ret godt. Han satte sig ned og trak skoene af inden han trak bukserne af og hev nogle nye rene på. Han trak nogle andre sko på og rejste sig op igen. ”Fra hvilke årgang og fra hvilke kollegium er hun” navnet var ikke nok til at han forstod hvem det var så han måtte fortælle lidt mere så Aiden vidste hvem de snakkede om.

[lucas]

Lucas rømmede sig igen. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. "Jo, altså. hun går på min årgang, og samme kollegium... jeg har bare aldrig lagt mærke til hende før nu. forstår du? det er Alice! alice henton. tror jeg hun hedder."sagde han ivrigt, og et pludseligt smil bredte sig over hans læber. "Hun er bare så, fantastisk! Råbte han med stemmen fuld af glæde, og hjertet galoperende i brystet. Jeg vil gøre alt for hende" mumlede han, og gik rastløs rundt. Han havde aldrig følt sig så kuldret før. ikke engang kærligheds eliksir havde han drukket. Men alligevel følte han det som om han fløj på den vide sky. Han stoppede op og stirrede igen på Aiden. "jeg har da ikke en chance hos sådan en pige" sagde han bedrøvet og stirrede atter ned i gulvet. "Hvad skal jeg gøre?!" sagde han og fremtvang et lille smil. Han gik langsomt over mod dør åbningen, hvor han kastede et blik ud på de mange koste. Hvis han bare havde været populær ville han måske have haft en chance. Men Aiden måtte da vide noget han kunne gøre. " jeg er helt ude af den ven" sagde han og smilede drillende til Aiden.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden satte sig igen og betragtede sin ven mens denne snakkede og fortalte hvad han vidste om den pige han sådan var faldet pladask for. Smilet over Aidens læber var ikke til at fjerne mens han lyttede og pakkede sine ting sammen. ”Jeg er ved at være lidt bange for dit helbred Lucas” sagde Aiden drillende og folede sin kappe sammen inden han lagde den i tasken og smed tasken fra sig på gulvet. Han betragtede sin ven gå op og ned ad gulvet mens han fulgte ham med blikket. ”Gøre alt for hende? det ved hun forhåbentlig ikke” sagde han ”Sæt dig ned du stresser mig når du bevæger dig sådan” sagde han og klappede på bænken ved siden af sig som tegn til at han skulle sætte sig der. ”Hvem siger at du ikke har en chance.. du er da sgu endnu ret ung, ser godt ud og har du er da ret kvik.. for slet ikke at nævne at du er sjov og livlig.. du skal da bare snakke med hende og ikke noget med at begynde på.. jeg har følelser for dig det vil bare skræmme hende væk eller få hende til at tro at du er desperat” Aiden smilede drillende til ham som om han sagde at ja du er desperat men det holder vi kun mellem hinanden. Han lo ”Det siger du ikke” sagde han da denne sagde at han var helt ude af den.

[lucas]

Lucas grinte. Han grinte ikke bare normalt, men rigtig højt og venskabeligt overfor sin ven. Han luntede over til bænken og satte sig ned. "Tjaaaa måske har du ret ven " sagde han og klappede Aiden. "Du har muligvis ret, jeg skulle måske bare tage den mere med ro? du ved lade det komme af sig selv?" han grinte lidt videre. og tørrede sine øjne. Jeg har bare lyst til at flyve mand! sagde han og lod et kæmpe smil, brede sig over sine læber. koste var der nok af, og han kunne ikke se noget imod at de skulle tage en flyve tur. Aiden havde jo trods alt altid kunnet lide at flyve. Og det kunne muligvis være den perfekte måde at få tankerne på plads på. Han gik med korte skridt over mod skabbene med kostene, og hev i håndtaget. kostene stod der, forsvarligt, og urørt. og han skævede drilsk til Aiden. " hør... jeg ved du lige har skiftet.. men skulle vi ikke tage en flyvetur, på banen? har brug for at få styr på tankerne." sagde han prøvende og slog Aiden let på skulderen. Lige siden dengang hvor Aiden havde hjulpet ham fri af slytherinerne. havde de fløjet sammen. Så han håbede inderligt at Aiden ville med.

[Aiden Kane Ivory]

”Selvfølgelig har jeg ret” sagde han drillende ”Det har jeg altid” han fulgte Lucas med blikket da denne gik hen mod kosteskabet og trak en ud. ”Giv dig selv tid..lære hende at kende inden du kaster dig ud i noget” sagde han venligt. Han havde selv haft brug for råd hvad angik Lou for ganske få dage siden og det var endelig gået ret godt selvom Adam endelig ikke havde sagt noget Aiden selv ikke ville have prøvet. For nogen så det måske ikke ud til at Lou og ham havde nåede sammen når de var på banen men det var fordi de begge gik så meget op i spillet. Lucas´ næste ord fik ham til at smile skævt ”Helt klart” sagde han og var kommet på benene. Han trak en tyk sweater over skjorten og trak kappen på inden han rodede en skam igennem for handsker. Døren til omklædningsrummet blev åbnede og nogle af spillerne dukkede op, Aiden hævede brynet da Rachel også dukkede op og fik lige et dask over hovedet fra hende da hun så hans blik hun afleverede handskerne og smuttede igen. Han smilede til Lucas og trak sin taske over skulderen og trak sin kost inden han skubbede ham hen mod døren.

[lucas]

Han kastede en arm om skulleren på sin gode ven. og gik så ud af døren til banen. De andre spillere skullede efter ham. " Han er en hufflepuff! Du skal ikke træne med ham!" havde de råbt. men han var ligeglad. han svingede sig over kosten, og lettede så roligt af sted op i luften. han kunne mærke glæden der eksploderede i maven, da han hurtigt kom afsted. og han kunne føle, hvordan kosten spandt under hans vægt. Tribynerne var kæmpe store, og lange. tanken om alle de mange mennesker der stod og hujede på dem, var abnormt tilfredstillende. Han kastede et kort blik tilbage på Aiden, "Kommer du ikke ven? Råbte han, og smillede drilsk til ham. hvorefter han satte af sted. rundt fløj han. igennem mål ringene, og fløj drilsk omkring tribynerne. Se om du kan fange mig! Råbte han med et kæmpe smil på læben. Selvfølgelig kunne Aiden det. Hans kost var langt mere overlegen end sin egen. Men han kunne nu ikke lade være med at vile i mindet om dengang de legede kap løb over den sorte sø. Han grinte mens han sussede af sted, og mærkede vinden i håret.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde leet af sine holdkammerater og rystede på hovedet af dem “Bare rolig jeg skal nok holde vores trick hemmelig” sagde han drillende tilbage til sine kammerater. Han gik tilbage mod banen igen og smed sin taske fra sig på den hårde kolde jord. Imens var Lucas kommet op på sin kost og havde sat af fra jorden. Han fulgte drengen med blikket i et stykke tid inden han selv satte sig overskrævs på sin kost og satte elegant af fra jorden. Hans kost spandt tilfreds som om den var i live og som om det var længe siden sidst de havde været i luften. Aiden lo da han hørte dennes udfordrende stemme ”Ja ja hvis du insistere” sagde han drillende og fløj i en ikke spor høj fart hen imod ham. Nogle gange kunne han med vilje lade andre folk indhente ham eller flyve foran ham. Inden der var gået mange sekunder var han fløjet op på siden af ham ”Jamen dog.. hvad siger du til en tur rundt om slottet” sagde han med et skævt smil.

[lucas]

"Jeg er på! grinte han og satte af sted med den højeste fart hans kost overhoved kunne præstere. Han grinte let af de mange elever som stoppede op i kulden for at se efter ham. men alligevel kunne han ikke tænke på dem så meget. han var et andet sted. han var i sin egen verden med "Alice".
Han fløj til toppen af et torn og ventede på Aiden, som sikkert var lige bag ham. forsigtigt stod han af sin kost, og trådte op på en skulptur. Udsigten var fantastisk. og alle kunne se ham der fra. mon nogen nogensinde havde været her før? måske. måske ikke. men han ventede ihvertfald på Aiden før han ville rykke nogen andre steder hen.