Gravøl

[Miles Heeney]

Camille Thomas

De sidste solstråler var ved at gå ned over den forbudte skov og gav himlen en smuk, dyb-orange glød. Foråret var stadig på sin begyndelse, så ligeså snart solen forsvandt, kom kulden snigende. Det forhindrede dog ikke Miles Heeney i at sidde med sin Quidditchkammerat og drukne sig i ingefærøl. En pæn bunke af tomme flasker havde samlet sig på jorden ved siden af dem, og humøret var steget betydeligt.
'Cam', sagde Miles, der hang ind over et af bænke-bordene han sad ved, 'du er ikke så dårlig til Quidditch... Du.. skal bare arbejde på nogle ting'. Det var et lettere ynkeligt forsøg på at gøre op for det faktum, at han konstant råbte af Cam og pressede hende til det yderste under deres Quidditchtræning. Miles satte ingefærøl-flasken op til munden og tog en stor, mandig slurk. 

[Camille Thomas]

Camille så ud over det smukke solnedgang og vendte dovent blikket mod Miles, da hans stemme lød. Hans ord fik hende næsten til at smile skævt, men hun holdt sig og så - nogenlunde - seriøst på sin anfører.

"Kunne du ikke have sagt det lidt før, inden du ydmygede mig foran hele holdet? Igen!" svarede hun og gestikulerede med sin ølflaske. "Du er altså heller ikke en Brody Blance," tilføjede hun og hævede øjenbrynene og så sigende på den anden.

[Miles Heeney]

Miles skævede til Cam og smilede upåvirket da hun brokkede sig. Han strakte hånden frem og klappede hende godmodigt på låret. 'Så så, Cam. Nogle mennesker, ligesom dig, er som... som sværd! De skal bankes sammen og strækkes ud igen og igen for at blive perfekte'. Han nikkede konkluderende, temmelig stolt over at have præsteret sådan en metafor i sin nuværende tilstand. Blikket gled svømmende ud over Hogwarts landskab. 'Ikke Brody Blance endnu, nej... Men en eller anden dag', mumlede han drømmende. Blance havde i sandhed det perfekte liv. Damer, berømmelse og en strålende karriere indenfor Quidditch. Ak ja.

[Camille Thomas]

Cam hævede øjenbrynene i skepsis. Hvad fablede han dog om. Et sværd? Denne gang sagde hun dog ikke imod og satte i stedet ølflasken til læberne og drak det sidste i én tår.

Hun bemærkede ikke Miles' drømmende blik og lænede sig ind over ham for at gribe endnu en flaske fra den snart tomme taske. "Det tætteste du kommer på Brody Blance er Ballycastles fanklub," sagde hun drillende og slog sin frie arm om hans skuldre. Måske ville kollegiekammeraten blive professionel spiller en dag, det kunne hun ikke sige, men så længe de omgikkes hinanden, ville han ikke slippe for drillerierne. Det var trods alt kun for sjov, ikke?

[Miles Heeney]

Miles lænede sig høfligt tilbage så Cam kunne række ind over og gribe en anden ny øl. Han var dog ikke sen til at snuppe den ud af hænderne på hende og sætte den ned til bordkanten. 'Jeg ville ellers ikke have noget imod at komme helt tæt på den smukke mand', sagde Miles drillende og smilede skævt, idet han, med hånden støttende på toppen, bankede kapslens låg af og rakte den til Cam som en ægte gentleman. 'Men tornadoerne eller skaderne ville fandeme heller ikke være dårlige'.
Miles fulgte Cams eksempel og fiskede en ny ingefærøl frem. 'Hvad med dig Cam? Satser du på en karriere indenfor Quidditch?'

[Camille Thomas]

Cam lo muntert af hans kommentar og rystede let på hovedet. Nej, at spille for nogle af de andre hold ville heller ikke være helt galt.

Da Miles rakte hende øllen igen løftede hun flasken, samtidig med at hun nikkede som tak, og tog en tår. Tænksomt tappede hun kollegiekammeraten på skulderen med sin pegefinger. "Det var min plan til at starte med, men nu ved jeg ærligt talt ikke . . ." indrømmede hun og så ud over landskabet. "Der findes så meget at vælge imellem ligesom," tilføjede hun og hang lidt op ad hans skulder.

[Miles Heeney]

Miles skævede kort til fingeren der tappede taktfast på hans skulder, men blikket gled hurtigt op forsøgte at fokusere på Cams øjne igen. Han nikkede sympatisk, dog uden helt at erklære sig enig: for Miles var der kun én ting, og det var Quidditch. Alt andet synes et håbløst udkom af fremtiden.
'Du skal nok finde noget. I bedste tilfælde kan jeg ansætte dig til at holde styr på mine autografer'. Miles klukkede lidt over sig selv. Han lagde ikke noget synderligt i at Camille hang op ad ham. Modsat andre piger havde han aldrig set Cam på nogen seksuel måde. Hun var en holdkammerat som han spændte til bristepunktet.
Miles tog en ordentlig tår af sin øl. 'Tænk, om et par måneder er det sidste gang jeg sidder her...', mumlede Miles tænksomt, mest for sig selv.

[Camille Thomas]

Cam lo og skævede diskret til Miles. Han virkede så optimistisk, hvilket var uvant for hende - når det gik dårligt til træning eller en kamp, opførte anføreren sig som om, det var dommedag. Men lidt forandring gjorde hende ikke noget overhovedet.

"Ja . . . det er snyd," svarede hun mumlende og tog ligeså en tår øl. "Hvad er dine planer?" Med blikket fikseret på horisontens snurrede det bag panden, og hun blinkede sløvt.