Fyraften

[Kevin Maddox]

Sybil Attwater

Gennem grønne flammer dukkede Kevin op i sit ildsted med en tung taske over skulderen og en stak pergamenter i favnen. Da han trådte ud i stuen, lod han pergamenterne falde tungt ned på sofabordet, så en lille sky af aske stod op. I det han også lod tasken falde, lyste det kortvarigt og grønt op i stuen igen.

"Velkommen til mit ydmyg hjem. Du lægger bare dine ting, hvor du har lyst," sagde han, da han fandt Sybil med blikket, og tog selv sin kappe af for at smide den over sofaryggen. Det havde været en lang fredag, og nu havde han ærlig talt bare lyst til at slappe helt af uden at tage sig af formaliteter. "Kan jeg friste med noget? Øl, vin?" tilføjede han smilende og knappede sine skjorteærmer op, så de kunne smøges op til albuerne.

[Sybil Attwater]

Det skete meget sjældent at Sybil engagerede sig særlig meget med sine kollegaer udenfor arbejdet. Den eneste undtagelse var egentlig Finn, men efter en længere arbejdsdag befandt hun sig altså her – midt i Kevins stue. Sybil så sig en hurtigt gang omkring, inden hun nikkede til hans ord, hvorefter hun i modsætning til Kevin bevægede sig mod hans stumtjener, for at hænge sin kappe op. Hatten lagde hun øverst.

”Vin, tak”, svarede hun ham med et smil. Sybil søgte længere ind i stuen, og så sig omkring, mens hun betragtede de forskellige genstande han havde stående.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede til Sybils svar og søgte ud i køkkenet, hvor han fandt to vinglas og en flaske rødvin i overskud fra en aften med Azalea. Snart var han inde i stuen igen og fandt den anden med blikket.

"Har du fri i weekenden?" spurgte han og stillede tingene fra sig på sofabordet. Han kunne godt lide, at småsnakke med Sybil på denne måde. Da han havde hældt op i det ene glas, løftede han det og rakte det til heksen, før han vendte sig om og skænkede op til sig selv. Med smilet i mundvigene løftede han glasset i en skål og satte det derefter op mod læberne.

[Sybil Attwater]

Sybil glattede sin nederdel ud med hænderne inden hun satte sig ned. Hun tog imod glasset med antydningen af et smil, og lod det hvile i hånden lidt, inden hun tog den første tår. ”Overraskende nok.. Ja. Men det er nok kun et spørgsmål om tid før jeg får en masse overarbejde igen”, sandheden var at de i ministeriet havde givet hende mindre arbejde siden alt det med hendes bror. Sybil forsøgte dog at benægte at de to ting kunne have en sammenhæng.

”Hvad med dig? Er det stadig papirarbejdet der fylder mest?”

[Kevin Maddox]

Kevin fnøs et lavmælt grin og så på Sybil. Han havde ikke set ligeså meget til hende på Ministeriet, som han plejede, men samtidig vidste han, at der var sket meget i hendes personlige liv den seneste tid. Noget han på ingen måde turde bringe op - næsten ikke tænke tanken.

Med et tænksomt ansigtsudtryk slog han sig ned i lænestolen ved siden af Sybil. "Det er blevet bedre, men det fylder stadig meget," svarede han og lænede sig afslappet tilbage i stolen, mens hans blik hvilede på heksen. "Jeg kan følge dig i overarbejdet - Malfoy tager den i hvert fald ikke med ro," tilføjede han og trak lidt på det ene smilebånd.

[Sybil Attwater]

Sybil nikkede genkendende til hans ord, og det trak op i den ene mundvig, inden hun tog endnu en slurk af vinen. ”Nej, han er en streng underviser, men du gør klogt i at huske alt han lærer dig. Han er en mand der er ufattelig klog på sit fag – vores fag”

Sybil drejede overkroppen, så den var mere rettet mod hvor Kevin sad. ”Det er uundgåeligt at høre på arbejdet at du har dannet par med Azaela Holmwood. Tillykke”, sagde hun i mangel på bedre samtaleemner. Det var dog altid god pli at lykønske en person.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede til Sybils ord. Hun havde ret, og det var ikke fordi, han tog sin lærermesters undervisning for givet - det meste sad som limet fast, lige meget om han ville det eller ej - men han havde alligevel tendens til at blive lidt bitter, når taleemnet kredsede om ham. Personligt fungerede de på ingen måde godt sammen.

De efterfølgende ord rev effektivt Kevin ud af sine tanker, og han smilede bredt. At hun omtalte dem som et par, gav ham sommerfugle i maven. "Tak," svarede han og kløede sig kort i nakken. "Vi har forsøgt at holde lidt lavt niveau, men det har vist ikke fungeret så godt, kan jeg forstå," tilføjede han med et lille, forlegent grin og så på den lyshårede heks.

[Sybil Attwater]

Sybil lagde hovedet lagt på skrå og sendte ham et lille smil. ”Folk vil altid snakke – især hvis man prøver på at holde det væk fra resten af omverdenen. Tro mig.”, svarede hun, og lød kort medfølende, før et trist udtryk i et split sekund faldt over hendes blik.

Sybil rømmede sig svagt, og lod igen blikket vandre rundt i rummet, inden det landede på Kevin igen. Det var med en blandet følelse at hun sad her og småsnakkede med Kevin, i det deres få sammenstød førhen ikke ligefrem kunne puttes i den normale kategori for samtaleemner.

[Kevin Maddox]

"Ja, det er utroligt, hvad folk kan finde frem til, når de endelig har sat sig for det." Kevin lo lavmælt, men bemærkede Sybils kortvarige, triste ansigtsudtryk. Med en idé om, hvad årsagen var til det, kløede han sig i nakken og betragtede hende forsigtigt.

"Hvordan går det ellers med dig?" Spørgsmålet lå lidt mærkeligt i hans mund, men det var ment helt oprigtigt. Han forventede ikke, at hun ville krænge sit hjerte ud, men bare et eller andet, der fortalte, hvordan hun havde det. Og hvis hun nægtede, fred være med det. Det havde han også forståelse for.