Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 25, 2015 22:09:13 GMT 1
Louis havde trukket sig tilbage i lokalet og slået sig ned ved et tomt, rundt bord. Med krydsede ben lænede han sig tilbage i stolen og hvilede albuen mod bordfladen. Fraværende pillede han ved den dybblå maske, der matchede de halvløse troldmandsrober. Han kedede sig. Det havde han ikke svært ved at indrømme. Han havde ikke snakket med mange denne aften - han kunne jo ikke genkende nogen - men han havde ikke lyst til at tage hjem. Selvom tanken om en bog i skødet foran ildstedet oftest lød mere tiltrækkende end en larmende natklub, blev han alligevel, hvor han var. Hvorfor? Det kunne han ikke sige.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 22:19:46 GMT 1
Cleona var kendt for at være udadvendt, og hun havde endelig fået styr på sig selv. Hun dinglede ikke længere rundt, og hun kunne fokusere igen. Turen udenfor kombineret med kaffe havde været det hele værd. Men det gjorde også, at hun lagde mærke til en enlig skikkelse lidt længere tilbage i lokalet. Han så ud til at kede sig. Og eftersom hun var i et fremragende humør, brød hun sig ikke om at se en, der så ensom ud. Med et glas cider i den ene hånd, hankede hun op i sin lange og sorte kjole. Hun banede sig vej gennem mængden af mennesker, og da hun kom frem til den ensomme troldmand, satte hun sig ned ved bordet. "Du ser ud til at kede dig gevaldigt her til aften."
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 25, 2015 22:27:02 GMT 1
Louis så overrasket op, da en kvindelig skikkelse pludselig satte sig ved bordet. Mange følte sig langt mere udadvendte med en maske på, havde han bemærket til aften, men lige i denne heks' tilfælde var det ikke fordi, hendes ansigt var så skjult.
Han trak på skuldrene ved spørgsmålet. "Der er heller ikke særlig meget at lave udover at snakke med fremmede og danse," svarede han og så ud over menneskemængden. "Jeg er ikke særlig meget til nogen af delene," tilføjede han og så på den anden igen med let hævede øjenbryn.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 22:35:18 GMT 1
Cleona var lidt fandenivoldsk og havde ikke noget problem med, at hendes maske stort set intet dækkede af hendes ansigt. Hun havde kringlet sig ud af journalisternes søgelys på en elegant måde, så hun mente, at hun var anonym nok.
"Og alligevel er du her endnu," konstaterede hun for ham og lænede sig tilbage i stolen, mens hun så undersøgende på ham. Hun kendte ham slet ikke. "Det kan godt være, at du ikke er særlig meget til at snakke med fremmede, men du taler da med mig nu?"
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 25, 2015 22:45:37 GMT 1
Louis brummede til hendes kommentar. Ja, han var her stadig endnu, og han vidste ikke hvorfor. Måske håbede han lidt på for én gangs skyld ikke at være den kedelige og alvorlige Louis, der tog tidligt hjem for at læse bøger. Med hvorfor skulle han også være andet?
Heksens spørgsmål rev ham ud af sine tanker, og han trak let på det ene smilebånd. "Jeg havde ikke rigtig noget valg, havde jeg?" sagde han og rykkede sig lidt på stolen. "Med mindre jeg var en kæmpe idiot og ignorerede dig," tilføjede han uden helt at overbevise sig selv om, at han aldrig nogensinde ville kunne finde på at gøre noget i den stil.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 22:57:15 GMT 1
Cleona kunne mærke på troldmanden, at han normalt ikke kom så meget ud. Og det var synd. Hun kunne godt lide hans stemme, og det faktum at de snakkede sammen, uden at han gloede på hendes krop. Hun fandt det afslappende, til trods for, at hun lige selv havde opsøgt ham.
"Nej, det har folk sjældent, når jeg får øje på dem," sagde hun med et bredt smil, inden og rykkede sig frem på stolen og så direkte på ham. "Men det gjorde du ikke, og det er jeg glad for. Er du her alene?" Spurgte hun direkte, og brød sig ikke helt om tanken, at han skulle være her med en anden heks. Det betød jo, at hun skulle forlade hans beroligende selskab.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 25, 2015 23:31:34 GMT 1
Louis fnøs et grin ved heksens kommentar. Hun vidste uden tvivl, hvordan hun skulle svare. Et lille smil kunne dog ikke lade være med at finde fremt til hans læber.
Det efterfølgende spørgsmål kom mindre bag på ham - han havde nogenlunde forstået, at hun var ganske ligefrem. "Ja," svarede han og ville under andre forhold måske have flakket lidt med blikket, men masken forhindrede ham i det. "Og du?" Det ville undre ham en smule, hvis hun svarede nej. Ikke fordi han var ekspert i hekse, men han syntes at have erfaret, at mange kønne hekse oftest havde en ligeså køn ledsager. Men igen - så ville hun måske ikke sidde her og snakke med ham.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 23:41:06 GMT 1
Cleona bemærkede det lille smil, som hendes svar frembragte på hans læber. Hun jublede indvendigt, og synes at det var en lille sejr.
Hun så dog overrasket på ham, da han afslørede, at han var alene. Hun fastholdte hans blik med sine grønne øjne. "Jeg er her også alene. Mere eller mindre. Jeg fulgtes med min roommate, men hun forsvandt," sagde hun og løftede sit ciderglas op til læberne og tog en tår."Er der virkelig ikke noget her du kender?"
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 25, 2015 23:59:14 GMT 1
Louis var lige så overrasket over heksens svar, som hun var over hans, men skjulte det med et lille nik, der indikerede, at han lyttede aktivt. Ved det efterfølgende spørgsmål kunne han ikke lade være med at le lavmælt.
"Er du virkelig så overrasket?" spurgte han med hævede øjenbryn, men rystede derefter svagt på hovedet. "Nej. Et eller andet sted er der nogen, jeg kender. Jeg har mødt enkelte, men der gemmer sig sikkert flere et sted," sagde han og så kort ud i rummet. Håbede han. Ellers havde det været absolut formålsløst at tage herhen.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 26, 2015 22:15:39 GMT 1
Cleona trak på skuldrene. "Lidt, ja. Må jeg indrømme," svarede hun og sendte ham et undskyldende smil. Hun var overrasket over, at han ikke var omringet af venner, som hun havde været tidligere på dagen. Men så igen, hun kendte også virkelig mange, der var med til den her fest.
"Uanset hvad, så kender du mig nu. Godt nok ikke ved navn, men det er en del af charmen. Både ved festen, og mig," sagde hun og blinkede drillende til ham. Hun snakkede lige ud af posen, og sagde lige nøjagtig det, der faldt hende ind først.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 26, 2015 22:28:37 GMT 1
Louis' blik flakkede en anelse over heksens ansigt. "Så det mener du," sagde han og rettede sig op i stolen. Han var ikke den flirtende type - vidste ikke, hvordan man gjorde. Og derfor skøjtede han let over den del.
"Jeg vil sige, at det kræver lidt mere, før to personer kender hinanden," tilføjede han fornuftigt og gestikulerede lidt med den ene hånd. Lidt tør i halsen var han pludselig blevet, og han sank diskret.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 26, 2015 22:42:23 GMT 1
Cleona slog en venlig latter op, da troldmanden tydeligvis ikke reagerede, som hun havde forventet. Hun fandt ham forfriskende, og det var altid rart med nye bekendtskaber.
Hun lænede sig endnu engang tilbage på stolen, og lagde armene overkors, mens hun sendte ham et udfordrende blik. "Så, det mener du? Jamen, hvad venter vi på? Stil mig et personligt spørgsmål," hun var ved godt mod, selvom han var lidt svær at samarbejde med.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 27, 2015 0:01:43 GMT 1
Louis rømmede sig ved heksens spørgsmål og troede først, at det var for sjov, men forstod snart, at hun mente alvor. Nu skulle de altså til at lære hinanden at kende.
"Hm," brummede troldmanden eftertænksomt og kløede sig lidt på kinden. "Hvad er din yndlingsfarve?" spurgte han tamt og fandt den anden med blikket. Hvad skulle han sige?
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 27, 2015 0:04:32 GMT 1
Cleona rullede ganske let med øjnene ved hans spørgsmål. Hendes yndlingsfarve, det var nok et af de mest fjollede spørgsmål han kunne give hende.
"Rød. Helt klart rød. Det har det været, siden jeg startede på Gryffindor. Hvilket kollegie gik du på?" Spurgte hun nysgerrigt, og havde en hel masse andre spørgsmål, som hun gerne ville stille ham.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Feb 27, 2015 1:10:54 GMT 1
Louis bemærkede godt, at heksen rullede med øjnene, og han fnyst lavmælt for sig selv. Det var jo ikke hans skyld, at det bare var normalt at have en forsigtig og høflig tilgang til fremmede.
Hendes spørgsmål rev ham lidt ud af hans tanker, og han trak igrn lidt på det ene smilebånd. "Så du var en løve," bemærkede han. Det overraskede ham ikke. "Selv gik jeg på Slytherin," svarede han og rettede sig lidt på i stolen. "Afgangsår?" Han var så småt begyndt at blive lidt grebet af den her leg, selvom den var ganske fjollet.
|
|