|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 10, 2015 19:04:41 GMT 1
Wyat dukkede op i gårdspladsen udenfor Whowood familiens store hus og skuttede sig lidt over det kolde blæsevejr. Han gik derfor hurtigt indenfor, så hjemmevandt at han ikke engang bankede på, men nøjedes med at trampe det værste sne af støvlerne og hilse flygtig på en tjener, inden han begyndte sin søgen efter sin stedmor. Han fandt hende i en af de små stuer og smilede antydningsvist til hende, da han trådte ind af døren. "Godaften.." Hilste han og blottede tænderne i et lidt større smil "Her ser jo ud som det plejer.." Bemærkede han og så afventende på den ældre kvinde. |
|
|
|
Post by Winona Whowood on Feb 10, 2015 20:05:39 GMT 1
Winona sad og læste Aftenprofeten i en af de antikke læderstole, der prydede jagtstuen. Mandeværelset, om man ville. Det havde det dog ikke været i lang tid. En eller anden dag ville Wyat ganske vist arve huset, men det var der mange år til. I mellemtiden havde hun gjort det til sit eget.
Da en gæst kom uannonceret ind, kunne det selvfølgelig kun være Wyat. Hendes blik gled ned over ham og hun hævede et enkelt, slankt øjenbryn. "Betaler du for nye tæpper ud af din egen lomme?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 10, 2015 20:21:53 GMT 1
Wyat skar en diskret undskyldende grimasse over hendes ord og tog støvlerne af inden han gik videre ind i rummet. Han dumpede ned i en lede lænestol og vendte blikket mod sin stedmor og den avis hun sad og læste.
"Er der sket noget interessant i aften?" Spurgte han, da han ikke selv havde nået at tjekke Aftenprofeten før han tog herhen.
|
|
|
|
Post by Winona Whowood on Feb 11, 2015 0:25:28 GMT 1
Med svagt sitrende mundvige, betragtede Wyats stedmor de støvler, der blev stående og potentielt plettede hendes tæppe. Hun trak sin tryllestav op af lommen og pegede den imod parret, som svævede ud og væk fra hendes synsvinkel. Derpå vendte hun blikket imod sin stedsøn og rynkede brynene svagt. "Ikke videre," konstaterede hun.
"Hvordan går det?" Hun lukkede den opslåede avis og lagde den i skødet, imens hendes mørke øjne fæstnede sig ved Wyat.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 11, 2015 7:19:54 GMT 1
Wyat lærte aldrig at huske hvordan hans stedmor ønskede at han placerede sine sko og denne aften var ikke en undtagelse. Han skævede flygtigt efter sine støvler og trak på skuldrene over hendes spørgsmål.
"Fint." Bemærkede han og tilføjede kun en uddybende forklaring af ren høflighed. "Kimæren klarer sig udemærket, de nye dansere er ret populære" Han hvilede albuen på det ene armlæn og placerede hovedet mod sin hånd. "Sybil Attwater forsøgte at komme ind" Sagde han og så på hende med svagt løftede øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Winona Whowood on Feb 11, 2015 15:15:25 GMT 1
Winona smilede ganske tilfredst, før hendes øjenbryn fløj lidt op. Hun fnøs afdæmpet og betragtede sin stedsøn ganske roligt. "Jaså. Og det er vel et problem, på grund af hendes... Bror, antager jeg?"
Hun rynkede en anelse på næsen. Varulve. Hvordan deres slægtninge skulle høre til i godt selskab var ganske vist noget af et spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 11, 2015 17:18:30 GMT 1
Wyat nikkede langsomt mens han løftede sine øjenbryn. "Ja og hun var stædig og ville ikke gå lige med det samme.. Hun skabte lidt af en dramatisk scene" Han skar en mindre grimasse, han havde sympati for pigen men var samtidig irriteret over hvordan hun havde opført sig. "Jeg fik hende heldigvis overtalt til at gå uden mere påstyr." Tilføjede han med et antydningsvist smil.
|
|
|
|
Post by Winona Whowood on Feb 14, 2015 14:26:50 GMT 1
Winona betragtede sin stedsøn med en lille rynke på næsen og et udtryk der tydeligt viste, hvordan hun havde det med den slags mennesker, som skabte postyr og uorden på den måde. Hun nikkede dog let og smilede svagt over hans selvtilfredse konstatering.
"Hvis hun tager offentligt afstand til ham og hans... kriminelle aktiviteter, burde det vel i længden ikke være et problem at lukke hende ind. Men en lille afkølingsperiode, måske?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 14, 2015 15:50:08 GMT 1
Wyat nikkede med løftede øjenbryn, mens et smil bredte sig på hans læber. "Det var det jeg sagde til hende. Hun så ud til at acceptere den beslutning" Sagde han og trak på skuldrene.
"Heldigvis har jeg ikke set hende siden" Konstaterede han køligt og mødte derefter sin mors blik med lidt mere varme i blikket. "Hvordan går det ellers her?" Spurgte han og så spørgende på hende.
|
|
|
|
Post by Winona Whowood on Feb 14, 2015 18:14:03 GMT 1
Winona smilede og sank lidt tilbage i stolen Hun tog en dyb indånding og nikkede let. "Det går udmærket, min ven. Jeg skal dog tilsyneladende ud og finde en ny hushjælp. Jamya er med barn." Hun hævede øjenbrynene lidt og skar en grimasse. Hun var glad for sin hushjælp. Tråd afsluttet |
|
