|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 3, 2015 23:04:04 GMT 1
Sådan en helt almindelig tirsdag aften var der ikke specielt travlt på De Tre Koste og det passede Wyat fint at han kunne få et af de mere private borde, hvor der ikke var udsyn til ham fra hele kroen. De fleste havde dog knapt nok lagt mærke til ham, men han havde også taget et af sit mindre opsigtsvækkende outfits på, hvilket fik ham til at virke mere almindelig. Det var ikke hans fortrukne sæt tøj, men han kunne overskue tanken om sladderjournalister der fik færden af et helt uskyldigt møde med den unge kvinde han lige havde mødt. Et skævt smil fandt vej til hans læber mens han satte sig til rette i den bløde lænestol. Det var måske ikke så ringe endda, at bevæge sig lidt ud engang imellem. Han bestilte en kop kaffe og et lille glas whiskey og lagde derefter benene over kors, med et selvtilfreds smil på læberne. |
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 4, 2015 16:19:27 GMT 1
Maggie havde selvfølgelig ikke kunnet sige nej, da hun blev holdt op på lovningen om en kop kaffe. I virkeligheden havde hun da heller ikke lyst. Wyat var - så vidt hendes begrænsede erfaring fortalte hende - udmærket selskab, på trods af at han nogle gange var svagt ulæselig. Det var dog ikke nok til at skræmme hende væk, så hun tøvede ikke, da hun forlod Flourish & Blotts og satte kursen mod De Tre Koste.
Hun følte sig noget mere på toppen end sidst hun havde set ham. Bekymringen der havde ledt til mødet med ham var væk og på afstand. Hun var i væsentlig bedre humør end hun havde været på Tarantallegra og smilede allerede lidt, da hun skubbede døren op ind til den varme krostue. Maggie så sig søgende rundt, men skulle ikke lede længe. Smilet voksede en smule og i få skridt var hun ovre ved lænestolen. "Forfærdeligt koldt udenfor, ikke? Hej."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 4, 2015 16:49:47 GMT 1
Wyats blik fangede Maggie da hun kom gående hen mod ham og han lænede hovedet let tilbage og smilede til hende. "Frygteligt ja" Bemærkede han og smilede skævt, mens et drillende glimt skinnede i hans øjne. "Hej" Tilføjede han inden han slog ud mod lænestolen ved siden af hans, kun adskildt af et lille bord.
"Hvad vil du have? Kaffe? Te? Varm chokolade med flødeskum og krymmel?" Spurgte han og lagde hænderne bag ved sit hoved, mens han så på hende med et spørgende blik.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 4, 2015 22:55:27 GMT 1
Maggie smilede og viklede sit halstørklæde af, før hun lod både det og kappen falde over ryglænet på lænestolen. "Jeg tror hellere, jeg må holde mig til kaffe," svarede hun med et lille smil og satte sig ned. Hun gned hænderne lidt mod buksebenene for at få varmen tilbage i dem.
"Det føles som en evighed siden sidst," bemærkede hun. Det var ikke særligt længe siden i virkeligheden, men der var bare sket så meget siden. Hun følte sig nærmest som en helt anden person.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 5, 2015 16:35:06 GMT 1
Wyat fik fat på en tjener og bad om endnu en kop kaffe, som ville blive skrevet på hans egen regning. Han betalte altid når han var ude og mødes med folk, det var en gammel vane, der var svær at slippe af med. Han vendte sig derefter mod heksen med en forbløffet mine.
"Virkelig? Jeg synes ellers det føles som om jeg mødte dig igår" Bemærkede han og tog en tår af sin kaffe, mens han betragtede hende. "Hvad er der da sket?" Spurgte han og sænkede sin kop, mens han løftede sine øjenbryn i en spørgende mine.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 5, 2015 20:21:36 GMT 1
Maggies blik flakkede svagt, men ikke bemærkelsesværdigt - mest af alt fordi hun stadig smilede. "Det vil jeg ikke kede dig med," svarede hun afslappet og næsten ikke anspændt - temmelig godt klaret, hvis hun selv skulle sige det - som hun glattede sine bukser lidt.
"Går det godt?" skiftede hun i stedet emne og så interesseret på den ældre troldmand.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 5, 2015 20:27:53 GMT 1
Wyat mærkede emneskiftet og selvom han egentlig hellere ville snakke om hende, måtte han forsøge at tale om sig selv, på trods af at det overraskende nok ikke var hans favorit emne.
"Glimrende. Kimæren kører fint, min husholderske har som altid travlt med at få ideer om ægteskaber til mig og jeg går stadig ud næsten hver aften. Der er ikke sket meget siden du var der sidst" Sagde han med et skævt smil og et glimt i øjet, hvorefter han drak lidt af sin kaffe.
"Hvor arbejder du henne?" Spurgte han og betragtede hende nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 5, 2015 23:31:09 GMT 1
Maggie så lidt overrasket ud over Wyats svar. Hun kunne ikke rigtigt huske så meget fra aftenen på Tarantallegra, men måden han forklarede det på, fik hende til at tro, at det ikke burde være nyheder. Hun var ikke sikker. Hun nåede dog aldrig spørge ind til det, før han havde stillet endnu et spørgsmål, der fik hende til at smile lidt.
"Jeg forsker i drager for Ministeriet. Jeg har været i Rumænien de sidste mange år, men nu er jeg hjemme på orlov, så for at få tiden til at gå, hjælper jeg også lidt til i Flourish & Blotts," forklarede hun, velvidende at det var lidt af en mundfuld. Det havde været nemmere bare at kunne sige 'auror', men hun var nu meget godt tilfreds.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 6, 2015 17:10:53 GMT 1
Wyat løftede øjenbrynene lidt over hendes ord, han havde svært ved at forestille sig hende forske drager i Rumænien. Det virkede så voldsomt. "En del anderledes end det jeg foretager mig. Hvilket selvfølgelig er intet" Bemærkede han og blottede tænderne i et skævt smil.
"Hvorfor har du taget orlov?" Spurgte han, uden at tænke på at det måske var et ømt punkt. Han vidste ikke meget om almindelige arbejdsforhold, han tog sig ikke selv af sine ansatte.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 7, 2015 16:19:41 GMT 1
Maggies smil falmede ikke, men blev til gengæld temmelig tøvende i et øjeblik. Længe nok til at hun kunne flytte lidt på sig og samle hænderne i skødet. "Arbejdsulykke," svarede hun endelig, så tydeligt og så lidt detaljeret som hun kunne slippe afsted med. Hun havde ikke rigtigt lyst til at tale om det.
"Det lyder i øvrigt usandsynligt, at du ikke laver noget. Det må da kræve en del af holde sit eget sted kørende?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 7, 2015 17:29:10 GMT 1
Wyat nikkede lidt over hendes ord og satte sin kaffekop på bordet, for i stedet at tage en tår af den whiskey der stod ved siden af. Han blottede derefter sine tænder over hendes spørgsmål og grinede afdæmpet.
"Jeg har folk der står for den daglige ledelse, jeg er måske officielt egeren af stedet, men jeg behøver ikke dukke op hver dag.. " Bemærkede han og smilede en anelse. "Så ud over at finde ud af hvad jeg skal bruge mine penge på, laver jeg ikke så meget" Tilføjede han og så rundt i lokalet. Nogle gange ville han ønske at han kunne tage et bartender job og slippe fra sit livslange fængsel, det var bare ikke en mulighed, selv hvis han kastede sin arv fra sig, ville folk stadig vide hvem han var.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 8, 2015 12:49:11 GMT 1
Maggie så lidt overrasket ud og ville ikke ærligt kunne sige, at hun forstod hvor Wyat kom fra. Ærligt talt syntes hun at det lød temmelig opblæst, men hun nøjedes bare med at smile lidt og var glad for den afbrydelse det var, da en bartender dukkede op med en kop kaffe til hende.
Hun var stille i et øjeblik endnu, mens hun sad og så overvejende ned i kaffekoppen. Så smilede hun forsigtigt, lettere genert og skævede op mod Wyat igen. "Sådan tror jeg ikke, at jeg ville kunne leve." Hendes blik var svagt beklagende, nervøs for at fornærme ham.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 8, 2015 13:08:40 GMT 1
Wyat så undersøgende på hende og rynkede sine øjenbryn en anelse. "Det kan man blive nødt til" Bemærkede han og trak på skuldrene mens hans blik blev en anelse mørkt, inden han tvang et smil frem på sine læber.
"Jeg har ikke noget valg" Sagde han og drak en tår af sin whiskey mens han så flygtigt på hende og overvejede om dette møde havde været en fejltagelse. Det virkede ikke som om hun var særlig godt tilpas i hans selskab, hvilket egentlig ikke var noget nyt.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 9, 2015 16:51:40 GMT 1
Maggie rynkede lidt på brynene og syntes ærligt talt ikke at Wyat gav så meget mening. "Hvorfor ikke?" spurgte hun uforstående og lukkede begge hænder om sin kaffekop.
"Jeg mener..." Hun tøvede lidt. Hun kendte ham jo ikke så godt, men nu sagde hun altså sin mening. "Hvis du siger, at du alligevel ikke behøver at være der hver eneste dag, hvorfor laver du så ikke noget du gerne vil, når du har tid til det?" Hun rødmede lidt. "Altså, ikke at du ikke har lyst til det du laver... Undskyld at jeg blander mig."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 9, 2015 21:09:14 GMT 1
Wyat havde aldrig fået sådan et spørgsmål før og det fik ham til at se længe på hende inden han kom frem til et svar, som så alligevel ikke var fyldestgørende. "Det ved jeg ikke.. Jeg ved ikke hvad jeg kan lide at lave.. måske venter jeg bare på at tiden går" Bemærkede han og trak nonchalant på skuldrene mens han satte sit glas fra sig. "Har du nogen ideer til hvad jeg kan lave? For lige nu bruger jeg mest min tid på at sove når jeg har været ude om natten" Sagde han og så spørgende på hende med et antydningsvist smil.
|
|
