Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 26, 2015 20:58:27 GMT 1
Finn havde placeret sig ved et af bordene hos De Tre Koste hvor han ventede. Han havde aftalt at mødes med Kevin til en fyraftensøl efter træning og nu sad han her og ventede på den medstuderende, kollegaen, eller hvad han nu skulle kalde det. Det var i grunden også underordnet. Umiddelbart glædede han sig bare til en aften der forhåbentligvis var lidt mere useriøs end hvad livet normalt kunne være. Næsten med det samme havde han hevet en notesbog frem samt skriveredskaber og sad nu med fjerpennen mod pergamentet. I stedet for at skrive tegnede han lidt ubevidst. Det havde altid hjulpet ham at lave kruseduller.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 26, 2015 21:26:00 GMT 1
Kevin trådte ind på De Tre Koste med vindblæst hår og røde kinder. Han skulle mødes med Finn Kestrel, og hans blik gled derfor søgende rundt i rummet som det første. Da de gråblå øjne fandt den anden, smilede han og tog et smut forbi baren, inden han slentrede hen til den anden.
"Hey," hilste han afslappet, da han stillede de to ølflasker ned på bordet og gav sig til at tage sin kappe af. "Malfoy gav mig lige en ekstra opgave helt til sidst. Jeg håber ikke, at du har ventet længe," sagde han, hang kappen på stoleryggen og slog sig ned med et hørligt suk. Han så hen på den anden, før han greb en af ølflaskerne og løftede den op til læberne.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 26, 2015 22:23:07 GMT 1
Finn fjernede fjerpennen fra pergamentet og rettede blikket op da Kevin kom og sagde hey. Han sendte ham et smil og svarede med et "Hej - og tak." Et kort nik mod øllene på bordet, som han gik ud fra var til deling, og et skub til bogen og pennen så det sagde sig ud i siden af bordet.
Efter hans forklaring nikkede Finn forstående. "Det er helt i orden - det synes jeg ikke at jeg har. Men alt er jo relativt. Følte du at det var længe du måtte blive?" Selv tog han også fat i en af øllene og drak en god tår af den. Det var lige hvad han havde brug for, blev han enig med sig selv om.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 26, 2015 23:55:45 GMT 1
Kevin nikkede, mens han slugte øllen. "Ja," svarede han med en lille grimasse og ventede med at sætte flasken ned på bordpladen igen. "Jeg fik halvanden time senere fri end aftalt, fordi jeg havde glemt en rapport," sagde han og tog endnu en tår øl. Det var befriende med den kolde drik, og han følte, hvordan roen lagde sig tungt over ham.
Det var egentlig ikke Kevin, der havde glemt rapporten, men hans lærermester, der i sidste øjeblik hev fat i ham og påstod, at den var faldet ned bag skrivebordet. Men den unge troldmand sørgede for ikke at tale ondt om hans lærermester, selvom der var nok af det. Det gav ikke et godt indtryk at beklage sig på den måde - især ikke når man kun gik på sit første år.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 27, 2015 0:59:58 GMT 1
Finn rynkede på næsen da Kevin forklarede sig og nikkede så en smule. Han var enig i at det var ret lang tid. "Nå, ja. Det lyder ret surt," svarede han og tog endnu en stor tår af sin øl. Papirarbejdet var ikke ligefrem årsagen til at han selv var begyndt i faget, i hvert fald. Det var en del af det, ja, og det gjorde ham ikke forfærdeligt meget. Men at det var det den ekstra tid skulle gå på, var næppe det mest festlige.
"Med den hastighed bliver du da hurtigt færdig. Jeg giver næste," lød det henkastet fra Finn, imens hans blik stille og roligt afsøgte området. Ikke af nogen særlig årsag, det var nok mere en slags vane og indbygget nysgerrighed. Og han havde jo siddet med hovedet i sin bog i noget tid, så der kunne jo være sket noget mens han havde været fraværende. Det så der dog imidlertid ikke ud til at der var.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 29, 2015 19:09:22 GMT 1
Et varmt grin forlod Kevin, og han stillede flasken fra sig. Med et lille suk placerede han albuerne på bordpladen og begyndte at massere sine tindinger. "Den er virkelig tiltrængt," sagde han med et smil og så op på den anden.
"Men nok om mig. Hvad med dig? Hvordan har din dag gået?" Kevin fjernede fingerspidserne fra sine tindinger og krydsede i stedet armene. Han sørgede for at fange flasken med den ene hånd halvvejs igennem handlingen, så den lå sikkert i hans greb.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 29, 2015 20:27:16 GMT 1
Finn nikkede til Kevins påstand, for det kunne han godt forestille sig med den omgang på kontoret. Så grinede han en smule over hans kropssprog mens han havde sagt det. Endnu engang rakte han ud efter flasken og tog en tår. Samtidigt lyttede han til Kevins spørgsmål. Han var ikke den bedste til at tale til om sig selv, men han kunne jo godt gøre et forsøg.
"Den er faktisk gået rimelig smertefrit i dag," svarede han og nikkede en smule. "Så jeg må være kedelig og sige at der sgu ikke er så meget at fortælle." I situationer hvor han ikke følte at han havde så meget brug for at filtrere bandeordene lagde han knapt nok mærke til at de kom ud, store som små.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 29, 2015 20:52:51 GMT 1
Kevin vendte kortvarigt mundvigene nedad og tog en tår øl. "Er der egentlig stor forskel på første og andet år?" spurgte han interesseret og stillede flasken ned på bordet igen.
Selvom Kevin var en meget social person, havde han kun lært få aurorlærlinge fra andet år og op og færdiguddannede aurorer at kende. Eller - lært at kende kunne man vist ikke lige påstå. De fleste havde han kun mødt ordentlig en gang og derefter passeret på gangene. Heldigvis var han god til navne, hvilket var en fordel.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 29, 2015 21:31:35 GMT 1
Finn trak lidt på skuldrene. "Jeg tror at det kommer meget an på hvilke opgaver du skal med ud på. Det er sværere generelt, men det føles ikke som en voldsom overgang." Det havde det i hvert fald ikke gjort for ham selv.
Endnu en tår af øllen røg ned og han kunne konstatere at den var ved at være tom. Hurtigt rettede han dog blikket mod Kevin. Det var nu meget rart at have en at tale med og han brød sig også ret godt om denne troldmand.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 30, 2015 15:11:47 GMT 1
Kevin nikkede til det, Finn sagde, og tappede fraværende pegefingeren mod flasken. "Og mindre papirarbejde?" tilføjede han i spøg, selvom han i sit stille sind håbede, at det passede. Han var ikke særlig meget til stillesiddende arbejde og misundte de historier, han havde hørt rundt omkring, om aurorer aktive på feltet.
"Har du været ude på nogle spændende opgaver siden sidst, vi mødtes?" spurgte han konverserende og trak øjenbrynene tænkende sammen. "Jeg har sikkert spurgt før, men hvem er nu din lærermester?"
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Jan 30, 2015 19:28:19 GMT 1
Finn kunne ikke lade være med at grine over Kevins næste spørgsmål. "Jeg tror desværre at det er en af de ting som der altid er for meget af." Selv kunne han også godt bruge mindre, men det var jo nødvendigt så det var en af de der ting han bare accepterede. Han en sidste tår af sin øl og rykkede lidt på sig i sædet.
Han rystede lidt på hovedet men endte også med at trække på skuldrene som han tænkte det lidt igennem. "Ikke sådan rigtigt. Jeg har været med til at agere livvagt og udover det har vi arbejdet en del på spor på en kriminel. Jeg tror at vi er ved at være tæt på, men der har ikke været voldsomt meget... action." For en stund pillede han ved øllen inden han rykkede den lidt væk og rettede blikket imod Kevins øjne, fik svaret på hvem hans lærermester var, og samtidig sendt spørgsmålet retur. Han kunne heller ikke helt huske hvem Kevin havde.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 1, 2015 22:03:23 GMT 1
Kevin lyttede interesseret og tog samtidig en tår af øllen. Han vidste godt, hvem Finns lærermester var - han havde nok spurgt om det før - og det var højst sandsynligt også den andens tilfælde, da Kevin fortalte om hans lærermester.
"Men det lyder da ikke helt slemt igen," kommenterede han og så på den anden. "Og hvis I er tætte på at spore den kriminelle, kommer der vel snart noget action," tilføjede han med et smil. En lille smule var i hvert fald bedre end ingenting.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Feb 1, 2015 22:37:29 GMT 1
Finn var også godt udmærket klar over hvem det var da Kevin nævnte sin lærermester. Men nu var kontoret jo heller ikke så stort, så selvom man ikke var så nært inden på livet af de andre var det svært at undgå at have set dem før.
Han grinede over den andens tilføjelse. "Måske," svarede han og trak kort på skuldrene inden han rejste sig. Man kunne aldrig vide og Finn var af den overbevisning at det var farligt at lægge sig fast på noget hvis det viste sig at være en dead end. "En til øl?" spurgte han så, da det jo egentlig også havde været grunden til at han havde rejst sig i første omgang.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 2, 2015 20:46:09 GMT 1
Kevin lænede sig afslappet tilbage i stolen, og kun kort efter rejste Finn sig. Han fulgte troldmanden med blikket og let hævede øjenbryn, før han smilede mildt og nikkede. "Ja, tak," svarede han og så kort efter den anden, før han lod blikket glide rundt i rummet.
Han løftede flasken for at tage den sidste tår, og et tungt suk undslap hans læber. Arbejdsstressen havde lagt sig og alt virkede pludselig mere overskueligt. Forhåbentlig blev han bedre til at håndtere travlheden på et tidspunkt.
|
|
Finn Kestrel
Box-navn | eggs |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Fange i Azkaban |
Andet | Animagus |
|
Post by Finn Kestrel on Feb 2, 2015 21:06:18 GMT 1
Finn nikkede og gik op i baren hvor han bestilte to øl og betalte. Nu var det jo en arbejdsdag i morgen, så han var ikke sikker på at han skulle have så meget, men han kunne helt sikkert sagtens klare to.
Han vendte tilbage til bordet med en øl i hver hånd. Den ene stillede han ved Kevin og den anden beholdte han i hånden indtil han havde sat sig ned og taget en tår. Han så hen på troldmanden med et lille smil i mundvigen, uden egentlig at have noget relevant at sige i netop det øjeblik.
|
|