Splittet

[Catherina Philips]

Terrance Tweedy

Det var bare endnu en korprøve Catherina havde mødt op til og selvom hun plejede at elske dem, sang hun slet ikke så godt med som hun normalt gjorde. Hun havde i stedet forsøgt at gemme sig bag en af de højeste i koret, hvor hun kunne stå i skjul for Terrys opmærksomme blik. Hun havde ikke mod til at synge, ikke længere. Casimir var blevet smidt ud og hendes veninde var ked af det og hun var selv trist fordi hun stadig var helt fortabt i den slibrige slange. Hun gad ikke længere skolen, lektierne lavede hun kun halvt og hun havde ingen appetit og havde derfor tabt sig. Nu stod hun og gloede på noderne til den sidste dumme sang de skulle synge og hun forsøgte at tvinge sig selv til at synge med.

[Terrance Tweedy]

Terrance var ikke blind. Ganske vist var han ikke overhoved for den unge Phillips, men hun var vejleder og normalt en man lagde mærke til. På det seneste var hun dog sunket fuldstændig i baggrunden og professoren var optaget nok af sine elevers velbefindende til at bemærke, at det også gjaldt i korundervisningen. Da de stoppede for dagen og han havde givet dem de generelle beskeder, myldrede de fleste ud.

"Phillips! Jeg skal lige tale med dig inden du går," sagde han over tumulten. Han tog imod noderne fra en af eleverne og lagde dem oveni sin egen bunke, før han så efter Catherina.

[Catherina Philips]

Catherina havde gjort et bravt forsøg på at snige sig ubemærket ud fra korlokalet, men det viste sig desværre ikke at lykkes hende. Hun stoppede brat op da hun hørte sit efternavn og mumlede nogle flygtige ord til sine veninder, inden hun vendte sig om og tvang et smil frem på sine læber da hun mødte Tweedys blik.

"Ja Professor Tweedy?" Spurgte hun og havde taget så hårdt fat i sit nodehæfte at det så ud som om hun var bange for han ville stjæle det fra hende. På trods af sine varme følelser for den ældre mand, havde hun mest lyst til at stikke af og da hun ikke kunne gøre det, undgik hun i stedet at se ham i øjnene.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede venligt til den unge kvinde og kastede et blik imod døren, hvor de sidste var på vej ud. Han tog en dyb indånding og rynkede panden igen over hendes undvigende blik. "Frøken Phillips," lagde han ud, undertrykkende det suk, der ellers lå klar.

"Jeg har bemærket, at du på det seneste ikke rigtig er til stede. Hverken i timerne eller i koret. Er der nogen forklaring på det? Problemer i familiesituationen, måske?"

[Catherina Philips]

Catherina overvejede om hun skulle fortælle ham hvad der var sket, men det kunne hun jo umuligt gøre, han ville mene hun var den mest fjollede og dumme pige hvis han vidste at hun havde gået i seng med Miles. Det kunne hun ikke bære, hun respekterede Tweedy alt for meget til at se hans mening om hende dale. Derfor smilede hun blot og trak på skuldrene.
"Nej slet ikke, hvad mener du med ikke til stede? Jeg har da været både til timerne og her, er det ikke nok?" Spurgte hun med et nervøs smil, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt.

[Terrance Tweedy]

"Lad være med at spille dum," svarede Terrance med en streng mine. Bekymret var han, men han var hendes professor og han fandt sig ikke i teenagenykker. Specielt ikke kvikke vejledere, der lod som om de ikke forstod et simpelt spørgsmål.

"Hør her, Phillips. Hvis jeg..." Han bremsede inden han fik sagt noget grimt om en kollaga og rankede ryggen lidt. "Hvis du har brug for en voksen at tale med, så er jeg her. Det er tydeligt, at der er sket noget, men jeg vil ikke tvinge dig til at indrømme det." Blikket han sendte hende var lettere skuffet. Såfremt der intet var sket, trængte hun til at blive hevet op i nakken og få et par klaps, så hun kunne tage sig sammen.

[Catherina Philips]

Catherina dukkede sig en anelse over hans ord og knuede nodehæftet endnu tættere, så hun krøllede det mod sin mave. Hun så tøvende op på ham, mens han tilbød hende hjælp og på trods af at hun havde gjort sit bedste for at holde sin hemmelighed skjult var hans venlige ord vandet der fik bægeret til at flyde over. Tårene trillede frem på hendes kinder og da hun forsøgte at stoppe sig selv lykkedes det ikke for hende, i stedet satte hun i løb hen mod døren, som så ud til at være eneste udvej lige nu.

[Terrance Tweedy]

Terrance stod lamslået og så efter det tudende pigebarn, da hun løb ud af rummet. Han stoppede hende ikke, selvom han havde muligheden, men blev stående i et stykke tid og betragtede den åbne dør, før han tog en dyb indånding og pakkede sammen.

Phillips var ikke hans problem, men nogen burde gøre noget og det så ud til, at den nogen kunne gå hen og blive ham.

Tråd afsluttet