|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 21, 2015 22:44:06 GMT 1
Nora rynkede en smule på øjenbrynene, dog med et lille smil samtidig. "Virkelig? Hvis det var mig ville jeg være ret glad for ikke at være dækket af pels i menneskeform." Det næste der kom fik hende nærmest til at bryde sammen i grin, bare fordi det lød så... spøjst. "Undskyld, hvad?" spurgte hun under grinet, som en hentydning til at han altså nok blev nødt til at uddybe.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Jan 24, 2015 19:07:02 GMT 1
Raphael nikkede, fordi hun jo egentlig havde ret. Men så igen, hun havde trods alt taget varmt overtøj på, det havde han ikke lige fået gjort. "Min mor er også animagus. Og om morgenen tager vi altid en rask lille løbetur rundt på grunden. Det er virkelig svært at slå en snehare." Sagde han, og sukkede let. Hans mor var i fantastisk form. "Men så igen, hun har lidt mere tid til at komme i form end jeg har." Han hentydede til, at de faktisk havde ret travlt på syvende årgang, og det ikke var så tit han kom ud at løbe. "Men nok om det. Hvorfor er du herude?"
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 26, 2015 2:09:11 GMT 1
Nora smilede en smule da han sagde at det var svært at slå en snehare i løb. Hun lyttede lidt til det han sagde, men forholdt sig stille. Armene bevægede sig fra den lukkede position og gled ned i lommerne på hendes halvstore magikerfrakke, hvor hun så gav slip på sin stav.
"Jeg havde bare brug for noget luft," svarede hun, ærligt nok. Selvom det jo heller ikke var hele sandheden. Hun trak en lille smule på skuldrene. "Pas nu på at du ikke bliver syg," sagde hun og hentydede til den manglende mængde tøj. Hun kunne jo egentlig være ligeglad, tænkte hun ved sig selv. Men samtidig kunne hun ikke helt finde ud af om hun var det.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Jan 27, 2015 19:46:11 GMT 1
Raphael sendte hende et undersøgende blik, ikke helt sikker på, om han skulle tro på det, som hun sagde. Det virkede som om, at der var noget lidt mere end bare at skulle trække frisk luft. Det kunne man trods alt gøre i skolegården, og ikke helt herude. "Er du sikker på, at det bare var frisk luft?" Det der med at være ligeglad, når nu de ikke var sammen mere, det havde han virkelig svært med. Han pustede lidt på sin kolde hænder. "Det går nok. Så får jeg bare en eller anden eliksir oppe hos healeren."
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 27, 2015 21:54:10 GMT 1
Noras øjenbryn rykkede sig kort ind imod hinanden ved hans spørgsmål og så nikkede hun. "Frisk luft, stilhed, plads... alt det der..." Med en trækken på skuldrene så hun sig lidt omkring. Der var nu flot på skolens grund, det måtte man give den.
"Du kunne også lade være med at blive syg i første omgang." Hun rystede lidt på hovedet af ham, dog med et svagt smil. Hvis det var det mod han besad, virkede det bare... dumt.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Jan 29, 2015 10:52:09 GMT 1
Raphael nikkede. "Ja, plads kan man ikke finde så meget af i skolegården. Men herude, der kan man finde masser af det, og få vind i pels... Øh, håret." Han sendte hende et smil, og trak let på skuldrene. "Det er rigtigt, men der skal mere end et par minutter ude i kulden til at gøre mig syg. Et godt immun forsvar." Sagde han og klappede sig selv på maven. "Vil du med indenfor?
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 29, 2015 19:08:27 GMT 1
Der kom et svagt smil som reaktion på hans, men ved hans spørgsmål tøvede Nora en smule ubeslutsomt. "Ellers tak... smut du bare indenfor," endte hun med at svare. Hun pillede lidt ved sin jakke, men stoppede hurtigt sig selv og rettede sig lidt op. Realiteten var at hun godt kunne bruge noget mere tid alene.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Feb 1, 2015 19:19:21 GMT 1
Raphael sendte hende et undskyldende smil. "Som du vil Nora. Det var godt at snakke med dig efter..." Han valgte ikke at færdiggøre sætningen, Nora vidste jo godt hvad han mente. Et svagt suk kom over hans læber, da han slog blikket ned, skubbede lidt af sneen væk med skosnuden. "Vi ses jo til eliksir-timen i morgen eftermiddag." Sagde han, tog et skridt bagud, og drejede rundt så han stod med siden til hende. Så løftede han hånden i et vink, inden han sprang frem og forvandlede sig til den lille hårboldt, som han holdte meget af. Den lille hvide hermelin, med den sorte halespids, satte efterfølgende i sprint hen over sneen.
// Out
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Feb 1, 2015 22:01:11 GMT 1
Nora smilede endnu engang svagt, denne gang over sætningen han ikke færdiggjorde og som vidst kom til at hænge lidt i luften. Hun fulgte hans bevægelser med blikket, men hverken gjorde eller sagde det særlige til noget af det. "Vi ses," svarede hun, eller måske nærmere gav hun ham ret. Stadig med blikket på ham fulgte hun synet af ham, gengældte den vinkende gestus, og så ikke væk før han havde forvandlet sig og havde løbet nogle meter. Hånden som hun havde løftet for at vinke stak hun ned i den varme lomme igen, inden hun begyndte at gå lidt væk derfra. Tråd afsluttet |
|
