|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 15:48:06 GMT 1
Hogsmeade-weekender var altid kaotiske. Den forventningsfulde summen lå i luften blandt Hogwartseleverne hele dage op til afgangen og hele vejen hen til den relativt store troldmandsby. Alligevel var det nogle af Eleanoras yndlingsweekender. Det var som om, det at komme væk fra slottet, gav hende et lille pusterum fra presset omkring at få Quidditchholdet i form. Derfor var det i hendes go' røv-bukser og den mindst to numre for store velour-skjorte under den sorte kappe, at hun begav sig med de andre elever ned mod byen. Kvalitetsudstyr for Quidditch lå selvfølgelig først på hendes liste. Med forventnings glæde skinnendei hendes øjne, trådte hun ind i butikken. Duften af læder og behandlet træ ramte hende straks. Mmmmh. Nysgerrigt bevægede hun sig mod en slags spil, der lod til at have tiltrukket en ordentlig portion nysgerrige blikke. Da hun kom frem, forstod ravnen straks hvorfor. Et miniature-quidditchspil. Vågent observerede hun de to, der var i gang. Den ene lod til at struggle, og tabte kort efter.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 16:05:06 GMT 1
For en gangs skyld havde Kevin fået fri en fredag. Hans lærermester havde lagt sig med influenza samme morgen, og det havde derfor været for sent at finde en anden løsning. Han ville få ekstra træning en anden gang, men det lod han være med at tænke på nu for ikke at tabe i spillet foran sig.
Kevin knyttede næven i triumf, da hans miniature-søger fangede lynet og afgjorde kampen. "Tak for kampen," sagde han med et skævt smil og gav hånden til modstanderen, der derefter trak sig tilbage med en skuffet mine. Det var tredje kamp i træk, han havde vundet, og han havde derfor ingen planer om at gå lige foreløbig - også selvom det var begyndt at blive en anelse trængt. Kevin så omkring sig med spillende øjne. "Hvem vil spille?"
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 16:16:26 GMT 1
Eleanoras blik gled fra spillet og op på vinderen. Ud fra den selvtilfredse mine, han havde, var det nok ikke første spil, han havde vundet. Skamløst gled blikket over ham. Ikke værst.
"Jeg er game." Ravnens stemme var kæk, som hun trådte frem fra den noget tilbageholdne menneskeflok. De havde sikkert set ham vinde et par gange, men det holdt ikke Eleanora tilbage. Tværtimod, nu havde hun fået blod på tanden. Selvsikkert blinkede hun til den, ud fra udseendet at dømme, lidt ældre fyr ved spillet. "Hvis du altså tør få tæv af en pige." Altid så høj i hatten.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 16:33:46 GMT 1
Kevins øjne fangede en rødhåret skikkelse, der trådte frem til bordet. Hans øjenbryn fløj op i panden ved hendes meget kampklare kommentar, og et grin gled over hans læber. "Jeg er ikke så let at skræmme," sagde han og gjorde sig klar til et nyt spil. Der var ikke tid til formaliteter på nuværende tidspunkt.
Kevin så ned på den skærmlignende plade foran sig, hvor man med fingrene styrede de forskellige spillere. Da dommerens lille fløjte pev og tromleren kastedes op, var troldmanden hurtig til at styre en angriber i den rigtige retning og gribe bolden. Med tungen i mundvigen undveg han pigens forsøg på at stoppe ham og snart havde han fået angriberen til at tyre bolden mod målringene. Smilet hvilede stadig på hans læber.
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 16:40:02 GMT 1
Et udfordrende bryn hævedes af den meget selvbevidste Ravn. Vi får se, kommenterede en kæphøj stemme i hendes indre, mens hun tog plads overfor ham. Hendes fingre fandt straks pladsen på pladen. Begynderheld var ikke noget, hun behøvede, mente hun selv, som hun fik stillet sit hold klar.
En piften satte kampen i gang, og Eleanora bandede indvendigt, da den fremmedes angriber greb tromleren. Hendes tungespids blev synlig i mundvigen og røbede hendes koncentration, men forgæves. Der blev scoret i hendes midterste ring. Et bittert smil lå på hendes læber. Okay, hun skulle bare i gang. Det var jo også et nyt spil, og han havde prøvet det før. Tromleren blev givet op igen, og denne gang var hendes angribere hurtigst. En grim tackling fik dog lagt den tilbage i troldmandens angreb, og snart efter gik den igennem hendes laveste målring. Heksens bryn samledes.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 17:01:53 GMT 1
Kevin fnyste ubevidst et lille grin, da tromleren for anden gang gik i mål. Hun havde muligvis ikke prøvet spillet før, men den konkurrerende del af ham - der uundgåeligt opstod i forbindelse med sport - viste ingen hensyn. Som en gentleman skulle han måske have skruet lidt ned for det, men hendes flabede kommentar, der lå i hans baghovede, forhindrede ham i det.
Med et lille svip med fingeren sendte troldmanden en smasher efter pigens angriber, der havde kursen mod tromleren der lå i hans egne spillers hænder, men ramte ikke. Han fik nu taget tromleren fra sig, og mens han sendte to angribere efter hendes ene, gjorde han målmanden klar til at forsvare ringene.
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 17:27:27 GMT 1
Troldmandens grin provokerede Eleanora mere end det egentligt burde. De blå øjne samledes til smalle sprækker, mens de analytisk bevægede sig over skærmen. Hendes fingre bevægede sig mekanisk dansende, mens de sendte hendes spillere rundt ud på banen. Nu var det seriøst.
Heksens angribere bevægede sig i formationer, hun havde trænet med sit hold, mens de banede sig ved ned mod målet. Trompeten blev kastet. Forventningsfuldt fulgte hun dens rejse mod Troldmandens målringe. Hun længtede efter at tørre det selvtilfedse smil af hans læber. Hun ville vise ham. Det skulle nok ske. Hun fik et mål. En tilfreds lyd undslap hende, men øjnene fjernede sig ikke så meget som et sekund fra skærmen.
Spillet fortsatte. Troldmanden var god - ingen tvivl om det. Der blev lagt mange gode afleveringer, men Eleanora begyndte langsomt at få taget på det, og hans føring blev begrænset.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 17:39:16 GMT 1
Kevin lagde godt mærke til, at spillet begyndte at vende. Og det irriterede den konkurrerende del af ham. Spillet blev mere intenst, og det kunne mærkes både på spillerne og de omkringstående, der havde delt sig op alt efter, hvem de heppede på.
Et mål til troldmandens hold løftede hans humør, og han tog en dyb indånding, mens blikket var som klistret til spillet. Da han pludselig fik øje på det gyldne lyn, flakkede hans blik fra hendes søger til sin egen, og sendte derefter spilleren afsted efter den bevingede kugle. En rynke fandt frem til hans pande, og han kneb let øjnene sammen. Han var kommet til at tøve, og det kunne være afgørende for hele kampen.
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 17:50:40 GMT 1
Eleanoras smil var vokset støt i takt med at spillet vendte. Det gjorde kun hendes spil bedre, at hun pludselig stod i den førende situation, og da konkurrenten pludselig stivnede var hun ikke sen til at regne ud, hvorfor. Straks blev hendes søger smidt afsted mod lynet, mens hendes angribere benyttede muligheden for at presse hans opmærksomhed og snige sig hen mod målet med tromleren.
Spillets intensitet steg og ligeså gjorde tilskuernes. Mange havde tilsluttet sig Eleanora i håb om at se mesteren få frataget sin krone, som han havde jordet dem. Så blev lynet grebet. Det krævede al hendes selvkontrol ikke at komme med et sejrshyl, da kampen blev fløjtet af, og hendes små Quidditchspillere gav sig til at omfavne hinanden. I stedet trådte hun selvsikkert frem mod den fremmede troldmand og rakte sin hånd frem. "Tak for spillet."
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 18:01:01 GMT 1
Kevin gjorde sit bedste for både at styre søgeren mod lynet og samtidig afværge den modsatte spillers angribere, men det lykkedes ham ikke. Hans tøven havde alarmeret pigen, og hun havde været hurtig nok til af reagere - og nu havde hun vundet.
Kevins hoved hang, og han lo ærgerligt. Der gik dog ikke lang tid, før han havde rettet sig op igen, og i sit stille sind måtte acceptere, at han havde tabt. Han var trods alt ikke en dårlig taber. "Selv tak. Og tillykke," sagde han med et smil og klemte let hendes hånd. Det var først nu, han fik set ordentligt på hende, og det var virkelig noget af en yndig heks der havde sejret, måtte han indrømme.
Trænglsen omkring de to magikere blev pludselig værre, da andre forsøgte at komme til. Stadig med hånden i den andens så han på hende med en lille grimasse. "Har du lyst til at gå lidt væk?" spurgte han venligt og nikkede mod den anden ende af butikken, hvor der var langt mere plads.
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 9, 2015 18:16:56 GMT 1
Eleanora kunne ikke lade være at sende et koket smil til troldmanden, da hans hånd tog hendes. Han var bestemt ikke hård mod øjnene, konstaterede hun hurtigt. Så begyndte folk at flokkes om dem. Hurtigt nikkede hun og fulgte ham ud af trængslerne.
Ravnen åndede lettet op det sekund, de kom væk fra spillet. "Eleanora," præsenterede hun sig selv, stadig med smilet siddende som en let trækning opad i venstre mundvige. Hun trak hånden til sig og førte den igennem de røde krøller, mens hun studerede ham med blikket. Sejrsglæden summede i hende. I det mindste var han ikke en dårlig taber. "Har du løst til at tage en ingefærøl?"
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 9, 2015 19:39:43 GMT 1
Kevin så kortvarigt ned på deres hænder, som heksen endnu ikke havde sluppet, og derefter op på hendes røde hår. Da hun igen stod med fronten mod ham, bukkede han let og smilede. "Kevin," svarede han og lod hånden glide ned i bukselommen, da Eleanora gav slip.
Spørgsmålet kom bag på troldmanden, men han skjulte det ved nonchalant at kaste et hurtigt blik på sit armbåndsur. "Gerne. Så kan jeg ryste det frygtelige nederlag af mig," tilføjede han med et grin og gestikulerede mod døren. Det var koldt udenfor, men ikke lige så blæsende som det havde været de andre dage. Kevin lukkede kappen tættere til. "Tager jeg helt fejl, eller spiller du selv Quidditch?"
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 10, 2015 18:14:10 GMT 1
Eleanora nikkede og kunne ikke lade være at trække på smilebåndet over det sjuskede buk, han lavede. Hurtigt fik hun trukket sin kappe en anelse tættere om skuldrene, og rettede på det blå- og gråstribede halstørklæde, før hun åbnede døren fra butikken og trådte ud i vinterkulden med Kevin bag sig.
Blæsten tog straks fat i den tykke kappe, og Eleanoras fingre lukkedes tættere sammen om den, før hun vendte blikket tilbage mod Kevin. Et selvsikkert smil foldedes ud på hendes læber, før hun igen så mod vejen. "Jo, jeg har positionen som målmand. Har også spillet basker tidligere." Så studerede hun hans ansigt igen. "Hvad med dig?"
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Jan 12, 2015 14:52:50 GMT 1
Kevin bemærkede det blå- og gråstribede halstørklæde. Gik hun på Hogwarts? Eleanoras efterfølgende svar bekræftede Kevins tanker - hun spillede for Ravenclaw. Kevin måtte skjule sin forbløffelse, da han trods alt havde regnet heksen for at være ældre. Aldersforskellen var måske ikke så stor igen, men Kevin følte alligvel et lille stik af dårlig samvittighed, da han tidligere havde tænkt, hvor køn hun var.
Eleanoras spørgsmål hev ham ud af sine tanker. "Øh, ja, jeg spiller også selv," sagde han med smilet genfundet og så på hende. "Men det er en fritidsinteresse. Jeg er ikke altid lige god til at overholde reglerne, når det kommer til Quidditchkampe," tilføjede han og grinede kort, før han så frem for sig igen for ikke at støde ind i nogen.
|
|
|
Post by Eleanora Sinéad Llewellyn on Jan 15, 2015 22:04:08 GMT 1
Ravnen nikkede opmærksomt til Kevins ord, som de traskede ned igennem Hovedgaden mod De Tre Koste. Hun trak lidt ind mod den fremmede troldmand for ikke at støde frontalt ind i en hogwartselev, der tydeligt havde vildt travlt. "Bekymrer du dig mere om resultatet end spillet?" morskaben glimtede i hendes øjne, som hun vendte blikket mod ham.
Hun stoppede op, da de nåede til de tre koste og trak døren op, før hun selv smuttede ind og holdt døren, så han ikke fik den i hovedet. Det skæve smil hvilede stadig om hendes læber.
|
|