Party uartig

[Catherina Philips]

Oliver Morecambe Young
31. december 2109

Catherina kunne ikke længere huske hvordan hun var kommet til festen, hun havde været sammen med en masse grævlinge, inklusiv et par stykker der var en del ældre end hun og de var endt i et hus uden at hun kendte værten. Hun havde ikke fået særlig meget at drikke, men da hun ikke havde meget mere erfaring end den vin hun i ny og næ fik lov til at få derhjemme, havde det ramt hende forholdsvist hårdt og hun var en smule beruset. Hun var taget afsted i en lang og artig kjole, men havde skiftet til en anden på badeværelset, samt et par høje støvletter der var snørret tæt om hendes ben. Aftenen var gået fint og hun havde moret sig en del, men samtidig været en smule nervøs over alle de quidditchspillere der var til stede. Nu fandt hun sig så i den situation at hun stødte lige ind i en af dem og formåede at spilde sin drink ud over sig selv. "Undskyld" Hviskede hun, selvom det klistrede stads kun havde ramt hende, hvorefter hun akavet forsøgte at finde ud af hvad hun skulle gøre. Hendes blik flakkede fra den ene våde hånd til den anden og op i Oliver Youngs øjne, som hun kun kendte fordi han var den nye søger for Ballycastle Bats. Hun stirrede på ham med en snert af ærefrygt i øjnene, men så til sidst væk og forsøgte at finde noget smart at sige.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver havde en fest. Han var allerede i godt humør - ikke overvældende fuld - men ganske festlig. I hvert fald hvilede et afslappet smil mere eller mindre permanent på hans læber og selv da han vendte sig rundt og ved et uheld ramlede sammen med en ung kvinde, som han ikke umiddelbart kendte, forsvandt det ikke helt.

Hans øjenbryn gled op i overraskelse og i et øjeblik stod han bare med armene spredt ud og så lidt underfundigt ned ad pigen, der var blevet ramt af sin egen drink. "Hey, det er jeg sgu ked af," røg det ud af ham og han smilede beklagende. "Fuck." Han rynkede overvejende på brynene i et øjeblik, før tænderne kom helt til syne igen og han nikkede i retning af en halvåben dør. "Kom med her, der er papir i køkkenet."

Han kunne have overvejet at gøre det med magi, men han havde ikke ligefrem været klassens topelev og det faldt ham ikke ind, bare at bede pigebarnet om at ordne det selv. Han var en anstændig knægt.

[Catherina Philips]

Catherina betragtede ham himmelfaldent mens han talte og hun opdagede at hun slet ikke hørte efter, før han nåede til sine sidste ord. Derfor blottede hun bare sine tænder i et bredt smil som svar og nikkede, inden hun fulgte med ham ud i køkkenet. Det var ikke helt nemt at komme igennem lokalet, hun havde ikke erfaring på høje hæle og slet ikke når hun også var beruset. Det gav hende en god undskyldning til at gå tæt op af ham, selvom hun forsøgte at undgå at smøre ham ind i det klistrede stads. Ude i køkkenet stillede hun sig op og så sig omkring, spejdende efter det omtalte papir.
"Bor du her?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå med et smil, mens hendes blik faldt på ham igen.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie havde absolut ikke nogen anelse om, hvem pigebarnet var, men det hindrede ham ikke i at følge hende ud i køkkenet. Der var heller ikke tomt derude, men dog ikke lige så tæt pakket som inde i stuen, hvor det virkede som om at hele den yngre del af det magiske samfund, der havde samlet sig.

Det var også væsentlig nemmere at høre noget ude i køkkenet, hvor musikken ikke bragede helt så højt og han så på den uheldige pige over skulderen, da han stillede et spørgsmål. "Jeps," erklærede han, ikke overrasket over, at hun nok ikke vidste, hvem han var. Han regnede i hvert fald altid med, at de fleste kom fordi de kendte Brody, Howl eller Ajax. "Jeg er Oliver," tilføjede han og hev papiret af rullen. Han stod i et øjeblik med det i den ene hånd, før han drejede sig rakte det frem mod hende. "Her."

[Catherina Philips]

Catherina overvejede hvad der ville være mest mærkeligt, men hun endte med at konkludere at det ville være underligt at lade som om hun ikke vidste hvem han var. "Tak" Sagde hun smilende og tog imod papiret, hvorefter hun begyndte at tørre sine fingre af. "Mit navn er Catherina, men de fleste kalder mig bare for Cathy." Bemærkede hun og så flygtigt på ham mens hendes kinder blussede op i en kraftig rosa farve.
"Ja.. Du er den nye søger for Ballycastle Bats.. Det ved alle vel" Hun så kortvarigt op med et genert smil og fik pludselig meget travlt med at tørre sine hænder, indtil hun lagde mærke til at hun havde gnubbet det samme sted i noget tid og hun gik derfor igang med den anden hånd i stedet. Forhåbentlig havde han ikke lagt mærke til det.

[Oliver Morecambe Young]

Olivers øjenbryn gled lidt op, da han indså at hun udmærket vidste hvem han var. Det var en lidt underlig følelse og han så næsten forlegen ud, da han kløede sig i nakken. "Nåh. Ja. Det kan jeg jo ikke løbe fra," svarede han med et drenget smil, før han endte med at lade hånden glide igennem det tykke, rodede hår.

"Cathy?" gentog han og så overvejende ud i et øjeblik. "Vi har ikke mødt hinanden før, har vi?" spurgte han med et svagt beklagende smil. I virkeligheden var det ganske sandsynligt. De fire beboerer kendte (kendte) så mange forskellige mennesker.

[Catherina Philips]

Catherina løftede sine øjenbryn og så på ham med et sigende blik, mens hun slog med hovedet så hendes hår faldt om bag hendes skulder. "Det tror jeg ikke, jeg har i hvert fald aldrig været her før" Hun smilede skævt til ham og gav sig derefter til at forsøge at tørre pletten af sin kjole. Det var desværre et ret akavet sted hun havde valgt at spilde over sig selv og det tog en del beherskelse rent faktisk udføre bevægelsen uden at grine dumt.
"I forstår at holde fest.. kommer der altid så mange mennesker?" Hun så op og mødte hans blik, stadig med røde kinder og bandede indvendigt over at hun aldrig havde formået at styre sin rødmen.

[Oliver Morecambe Young]

Olivers blik gled ned, ikke med vilje, men for fanden, det var rimelig svært, når hun stod og skød brystet frem på den måde. Han rev det dog lige så hurtigt væk som det var faldet og kløede sig lidt i nakken igen. "Øh, ja," svarede han og smilede lidt mere afslappet, som han lænede sig op ad køkkenbordet.

"Jeg har ikke altid styr på, hvem der kommer, men det ender sgu altid med at være meget sjovt alligevel," erklærede han muntert og stak hænderne i lommerne på de mørke bukser. Han rømmede sig lidt. "... Er det til at få af?"

[Catherina Philips]

Catherina opgav at få mere af tøjet og lagde papiret fra sig på køkkenbordet. Hun rystede på hovedet over hans spørgsmål. "Jeg tager mig af det når jeg kommer hjem.. " Hun viftede opgivende med hånden og smilede flygtigt. Hun ville gerne gøre det nu, men hun ville nødig risikere sin vejleder titel ved at lave magi udenfor Hogwarts trygge vægge. I stedet satte hun sig op på køkkenbordet ved siden af ham og var svagt lettet over at få lov til at sidde ned, hendes fødder var en smule ømme.
"Jeg kunne i hvert fald godt finde på at dukke op igen, hvis jeg altså må selvfølgelig, ikke at jeg spurgte om lov i første omgang" Bemærkede hun og bed sig i underlæben mens hun smilede kækt til ham. "Det håber jeg er okay" Hviskede hun ind i hans øre.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver nåede kun lige at nikke, før Cathy sprang op på bordet og han smilede afslappet. Han åbnede munden for at svare hende, men nåede det ikke, før hun havde lænet ham til siden og hvisket ham i øret.

Det fik hans øjenbryn til at glide en anelse op og han trak hovedet en anelse tilbage for at se på hende, mens han kløede sig i nakken. "Eh, nej, det er helt fint," svarede han med en skuldertrækning og et skævt smil. "Her er så mange alligevel, at du sikkert ikke er den eneste," bemærkede han muntert.

[Catherina Philips]

Catherina fandt hans akavede opførsel ganske charmerende og tabte slet ikke modet over hans manglende handlekraft, hun var desuden alt for fuld til at tænke over hvad hun gjorde. Hun smilede derfor skævt og lagde hovedet lidt på skrå. "Godt så" Mumlede hun og bed sig i underlæben mens hun overvejede hvad hun nu skulle sige.

"Har du lyst til at danse?" Spurgte hun og blottede sine tænder i et stort smil, mens hun lænede sig lidt frem mod ham.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver så lidt på den yngre (så meget kunne han vurdere) pige, før han trak på skuldrene og skubbede sig fri af køkkenbordet. Tænderne kom til syne i et smil. "Det kan vi vel godt," svarede han, påvirket af alkoholen og musikken der bragede ud af højtalerne. "Det er vel det mindste, nu jeg spildte på dig," tilføjede han med et drenget grin og nikkede i retning af døren ud til stuen igen.

I virkeligheden havde hun jo egentlig spildt mere på sig selv end han egentlig havde spildt på hende, men det tænkte småberusede Oliver ikke så meget over. Han smilede bare afslappet igen, som han ledte vejen tilbage ud af køkkenet og på vejen løftede en hånd i hilsen til en af sine kammerater på tværs af rummet.

[Catherina Philips]

Catherina var glad for at nå det larmende lokale igen, det havde været hyggeligt at snakke med ham, men hun var efterhånden løbet tør for samtale emner og følte sig besynderlig tryg i rummet fyldt med støj og mennesker. Hun holdt sig tæt ved Oliver og lagde diskret en hånd om hans arm for ikke at blive skubbet væk af nogle af de fulde gæster. Musikken viste sig heldigvis at være nogenlunde at danse til, men hun bed sig nervøst i underlæben da de nåede dansegulvet. Hun følte sig pludselig meget ung, hun havde måske danset lidt med Rysse i ny og næ, men ud over de formelle danse på skolen var det ikke en situation hun kendte særlig meget til. Hun var dog heldigvis rytmisk anlagt og tog derfor den ukendte situation med løftet pande og kunne ikke holde et strålende smil tilbage fra sine læber, da hun begyndte at danse til det energiske nummer.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver var temmelig afslappet. Han følte sig ret godt tilpas i sig selv og der var så mange mennesker i forvejen, at han absolut ikke havde nogen betænkeligheder ved at slutte sig til dem. Det hjalp at han havde drukket godt til og han blottede tænderne i et muntert smil, da Cathy også syntes at overgive sig.

Han så opmuntrende på hende og rakte ud for at tage hendes ene hånd og snurre hende rundt en enkelt gang med et lettere beruset grin. Der var dog ikke længe i mellem nogen der kaldte et hej, så hans opmærksomhed var måske en anelse splittet. Ikke mere end man kunne forvente af en af festens værter, dog.

[Catherina Philips]

Catherinas latter blev overdøvet af musikken da han snurrede hende rundt, men da hun igen havde front mod ham var det med et stort smil på læben. Det var overvældende at hun rent faktisk i dette øjeblik, med alle hendes andre problemer, var glad og hun morede sig så meget at hendes smil nærmest ikke forsvandt fra hendes læber.
"Det er en virkelig god sang" Sagde hun højt og strøg sine bølgende lokker væk fra ansigtet, mens hun vrikkede med hofterne. Hun havde efterhånden fået varmen, men hun havde heller ikke så god kondition som en trænet quidditchspiller, tænkte hun og dansede videre til musikken. Sangen nærmede sig dog snart enden og da den gjorde skiftede den til en anden, mere langsom melodi, der fik Cathy til at stoppe en anelse rødmende op.