|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 12:32:02 GMT 1
Alastair skævede til Camille og himlede med øjnene. Hun var typen der brød regler bare for at gøre det, og det kunne Alastair ikke sætte sig bag. Han havde brug for et mål og krydsede kun over i det forbudte hvis der ikke var en alternativ løsning.
"Sidste gang vi lavede noget "sjovt".." Sagde med en meget rolig stemme, "Endte jeg med at få eftersidninger i en måned.."
Nej, Alastair havde lært for længst ikke at inkludere Camille i sine eventyr medmindre det var højst nødvendigt.
"Og du slap derfra uopdaget.." Mumlede han en anelse irriteret.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 14:21:28 GMT 1
Cam kvalte et grin, da hun huskede tilbage på episoden, og rystede på hovedet. "Nogen måtte jo tage skraldet," sagde hun med grinet truende i struben og rømmede sig diskret. "Men ha' nu ikke så ondt af dig selv - jeg har også måtte tage mine uretfærdige straffe! Det er konsekvenserne."
Heksen havde op til flere gange fået trukket point og siddet til eftersidninger alene med sine konspiratorer på fri fod. Det var surt, men det var ikke på tale, at man afslørede hinanden - så var man ikke værd at lave narrestreger med.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 16:17:19 GMT 1
Moralprædiker, eller hvad der nu svarede til det for Camille, det var i hvert fald ikke noget Alastair havde vildt meget lyst til, oven på en fejlslået ekskursion. Han skævede op på hende, for gang rigtigt i hele samtalen.
"Jeg hader dig.." Mumlede han tvært, men man kunne se det trække en smule opad i hans ene mundvig. Det var lidt interessant forhold han havde til Cam, men på trods af trætheden var det her en af de bedre dage.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 23:15:09 GMT 1
Selv hvis Alastair havde sagt ordene med oprigtig had, ville Cam alligevel have lyst op i et smil, som hun gjorde nu. "Det varmer," sagde hun og vippede lidt med skuldrene, hvorefter hun smed et blik ned på sin taske.
"Så hvor meget skal du have for at lave mine eliksirlektier?" spurgte hun og så op på den anden igen. Smilet spillede stadig på hendes læber, men hun mente, hvad hun sagde.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 1, 2015 13:53:32 GMT 1
Alastair blinkede, lige for træt til at se om hun mente det alvorligt eller ej.
"10 sølvsejl," svarede han tørt. Det var egentlig bare et tal han fandt på, folk plejede ikke at ligefrem at gå til ham for stile.
Især ikke i fag han havde dumpet. Alastair overvejede om Camille virkelig ikke havde bemærket at han ikke var i hendes klasse længere, men hvis hun gerne ville have ham til at skrive en stil kunne han næsten finde på det - han kunne sikkert score hende et U for under forventning.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Jan 4, 2015 23:47:37 GMT 1
Camille vidste egentlig godt, at Alastair var dumpet i eliksirer, men lige nu var det smuttet ud af hendes hukommelse. Hvis hun havde anstrengt sig bare det mindste smule og husket sig selv på det, ville hun selvfølgelig ikke lade ham lave hendes lektier, men ganske uanende hev hun tasken op på skødet og begyndte at rode rundt i den med den ene hånd.
"Du kan få fem" sagde Camille og fandt, hvad hun ledte efter - en lille pengepose. Den var god at have med sig, når man skulle bestikke folk. Heksen kastede posen gentagende op og ned, mens hun afventende så på den anden.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 5, 2015 0:07:50 GMT 1
"Fem..?" gentog Alastair med afskyen dryppende som syre fra hans ord, "Hvem tror du jeg er..?"
Han slog arrogant ud med håret som for at vise at han var alt for god til at lade sig gå ned i pris. Nej Alastair var en mand af princip og et af de principper var at han ikke skulle underkende sit eget arbejde under nogen omstændigheder. Og dog.. Han skævede til hendes pengepose.
"Ni.."
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Jan 5, 2015 0:49:04 GMT 1
Camille plantede begge fødder på jorden og lænede sig ind over tasken. "Vi mødes på midten," sagde hun med et seriøst ansigtsudtryk og åbnede munden igen, så Alastair ikke kom hende i forkøbet, "syv."
Heksen fandt hurtigt det halve af syv sølvsejl frem og lagde dem på bordpladen med hørlige klik, hvorefter de mørke fandt den anden igen. Dette var en seriøs forhandling.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 5, 2015 16:50:33 GMT 1
"Top.." Sagde Alastair hurtigt, "Men så kan du ikke kræve pengene tilbage hvis du ikke får fremragende.."
Han fik hurtigt mønterne til at forsvinde ned i sine lommer og skævede så til uret og besluttede sig for at der godt kunne være tid til søvndrukken stilskrivning efter aftensmaden.. Men på den anden side.. Lektierne var til mandag, så vidt han vidste. Måske skulle han vente med at skrive til søndag så hun ikke havde tid til at skrive om.
Alastair smilede for sig selv.
"Nå, Camille.." Sagde han og rejste sig med en beklagende lyd, "Jeg tror jeg vil gå op til aftensmad.."
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Jan 5, 2015 17:03:17 GMT 1
"Du gør dit bedste!" sagde Camille bestemt og rettede sig op igen. "Du får de anden halvdel, når den er afleveret," tilføjede hun og kastede pengeposen en enkelt gang op i luften, før hun begravede den i sin tasken igen. Da Alastair rejste sig, fulgte hun med og smed samtidig taskeremmen over skulderen. Et smil spillede nu på hende læber. "Hvis du venter her, smider jeg lige min taske ind på sengen, og så kan vi følges!" Camille gav den anden et dask på skulderen, før hun satte kursen mod sovesalen, men da heksen vendte tilbage, var Alastair ikke til at se, og hun fnyste irriteret, før hun fandt nogle andre, hun kunne følges med. Out |
|
