Latter og sang

[Geneva Greengate]

Aldrian Coppernan

Geneva var taget til premiere på en ny teaterforestilling der handlede om den gode gamle historie om Merlin, hun fandt den dog en smule kedsommelig og havde derfor hurtigt rejst sig op da de nåede til pausen. Efter at have udvekslet et par ord med sine ledsagere, gik hun ud i forhallen og fandt et glas boblevand, der måske kunne gøre aftenen lidt mere fornøjelig. Derefter fik hun øje på et kendt ansigt, som garanterede i hvert fald en interessant samtale i aften. "Coppernan" Hilste hun da hun var nået hen til ham og drak en tår af væsken i glasset, mens hun så på ham hen over det. Han var en smuk mand, men han var alt for klar over det til at hun nogensinde havde givet sig hen til ham. Desuden var ministeriet et farligt sted at lede efter romancer. "Hvad synes du om forestillingen?" Spurgte hun og strøg en lok af sit løse sorte hår om bag øret. Hun var selv klædt i en mørkelilla kjole, der var syet til at understrege hendes krops former.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian havde kæmpet sig igennem den første del af stykket, men der var mange andre ting, han hellere ville have lavet denne aften. Der var dog gode grunde til, at han var her denne aften og langt hen af vejen kunne det koges ned til et eneste ord. Status. Som et sofistikeret og civiliseret medlem af magikersamfundet, var det nødvendigt at man viste sig til denne type sociale interaktioner og Aldrian gjorde det altid troligt og nøjedes blot med at kede sig på indersiden. Han havde netop undskyldt sig over for sine ledsagere og havde placeret sig i nærheden af baren for at få fat i noget at styrke sig på, inden næste halvdel af stykket.

Han genkendte stemmen, allerede inden han vendte sig om og så ansigtet, som hørte til. "Frk. Greengate. Hvor hyggeligt at møde dig på denne aften. Og må jeg sige, at du ser blændende ud!" Han leverede et let buk i hendes retning og drak derefter en lille sip af sit glas. "Jeg må indrømme, at den desværre falder en smule uden for min smag. Hvad synes du selv?"

[Geneva Greengate]

Geneva smilede over hans ord og så på ham med et glimt i øjet, mens hun lagde vægten hen på den ene hofte og lagde hovedet let på skrå.
"Dødkedelig" Hviskede hun og løftede sigende sine øjenbryn, mens hun lænede sig ind mod ham. "Jeg overvejer at smutte her i pausen, men jeg er bange for at det ville være aldeles uanstændigt.. men på den anden side, hvornår har jeg sidst foretaget mig noget, der kunne lægges under kategorien 'anstændigt'?" Hun trak sig en anelse væk fra ham igen og mødte hans blik og blottede tænderne i et hemmelighedsfuldt smil mens hendes øjne skinnede en anelse i det dæmpede lys i salen.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian nød den måde hendes krop bevægede sig på og smilede. Det kom ikke spor bag på ham, at hun kedede sig. "Ja, det er vist en ganske rammende beskrivelse." Han smilede igen. "Ja, jeg er bange for, det ville være ganske uanstændigt. Selvom jeg vil betro dig, at jeg har den allerstørste lyst til at gøre dig selskab." Han var klar over, at hun måske kunne finde på at gøre alvor af sin trussel, men selvom han havde lyst til at gøre hende følge, så havde hun alle dage været mere drevet af sine impulser end han.

"Tja, du har da aldrig været andet end anstændig over for mig." Han fangede hendes øjne med sine og lænede sig let ind over bordet, mens han kunne mærke magnetismen bygge. Han havde ved flere lejligheder forsøgt at gøre tilnærmelser til hende. Hun var en flot kvinde og ville være et strålende trofæ at have på sin hylde, men hun havde endnu aldrig givet efter. 

[Geneva Greengate]

Geneva betragtede ham med et lille sitren i mundvigen og løftede øjenbrynene lidt på ordet 'lyst' og hun kunne ikke lade være med at tænke på hvad hun ellers havde lyst til at gøre. Det involverede Aldrian, hjemme hos hende, i hendes seng, men hun havde holdt sig selv på måtten så længe at det virkede dumt at give efter nu. Selvom det var vanvittigt svært, specielt for en kvinde som hun der tog hvad hun ville have uden at tænke meget på konsekvenserne.

"Selskab, er du nu sikker på dette?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn, mens hun lænede sig hen over bordet ligesom ham og hvilede armene på bordpladen som støtte. "Jeg har altid troet at du satte pris på min gennemtrængende uanstændighed, så måske skal vi bare forsvinde for i aften" Et skævt smil fandt vej til hendes læber, hvorefter hun hvilede hagen på ryggen af sin hånd og mødte hans blik.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian mærkede, hvordan han blev svagt opstemt over hendes modspil, hvilket han gjorde faktisk hver eneste gang, de talte sammen. Endnu en grund til, at han havde forsøgt at få hende med sig hjem ved flere lejligheder. Han havde dog også en murrende fornemmelse af, at hvis det en dag lykkedes ham, så ville spændingen imellem dem sikkert være ødelagt og når sandt skulle siges, så nød han deres små sammenstød. Dette betød dog ikke, at han havde tænkt sig at stoppe med at forsøge. 

"Hvem skulle tage sig af mine ledsagere, hvis jeg pludselig forsvandt?" Spørgsmålet blev stillet med en drillende undertone. Når sandt skulle siges, kunne han finde på temmelig mange undskyldninger, som ville kunne lade ham smutte fra denne forestilling, hvis han mente, det kunne betale sig for ham. Det var han dog ikke så sikker på, var tilfældet denne gang. "Hvad kunne du da tænke dig at foretage dig i stedet for?" Han lod sin tunge glide let langs kanten af sine hvide tænder, mens han hævede og sænkede sine øjenbryn i en hurtig og fræk gestus.

[Geneva Greengate]

Geneva trak på skuldrene og strøg håret bag på sin ryg med en doven bevægelse, mens hun så ligegyldigt rundt på de andre gæster, som om de repræsenterede hans ledsagere. "Mon ikke de overlever uden din vidunderlige tilstedeværelse?" Spurgte hun men forventede egentlig ikke at han ville svare hende. I stedet smilede hun sigende over hans næste ord og løftede det ene øjenbryn.

"Jeg har den mest fantastiske te derhjemme som du bare bliver nødt til at prøve" Hun blottede sine tænder i et stort smil og lænede sig lidt længere hen over bordet. Hun var ikke helt sikker på hvad hun havde gang i, men hun kunne åbenbart ikke stoppe mens legen var god.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian tog sig god tid til at overveje hendes tilbud, mens han så hende i øjnene og han havde et tænksomt og intenst ansigtsudtryk. At hun inviterede ham med hjem til hende, var trods alt længere, end han nogensinde var nået, men noget sagde ham, at hun ikke havde tænkt sig at være let at indfange. Og spørgsmålet var, om en kop te med Geneva virkelig kunne opveje det faktum, at han skulle lade vigtige sociale kontakter alene tilbage. På den anden side, så havde han altid godt kunnet lide en udfordring og hvis der var noget, dette stykke ikke var, så var det en udfordring. Geneva derimod. "En te siger du? Den må jeg simpelthen prøve." Hans blik udforskede hendes et øjeblik mere, inden han rettede sig op. "Undskyld mig et øjeblik, mens jeg siger farvel." 

[Geneva Greengate]

Geneva tænkte over hvad hun havde rodet sig ud i mens hun selv fandt et par folk hun skulle sige farvel til og undskyldte sig med at hun havde fået det lidt skidt. Umiddelbart kunne hun ikke finde Aldrian igen og hun overvejede om det var et tegn, da hendes øjne pludselig mødte hans. Hun var på dette tidspunkt igang med at tage sin kappe på og bed ned i sin underlæbe, mens hun rettede på stoffet. Hun var for stædig til at trække sit tilbud tilbage nu og ville ikke virke ubeslutsom i hans øjne, så på trods af at en lille stemme fortalte hende at det måske var en dårlig ide, lagde hun sin arm rundt om hans og nikkede mod døren. "Skal vi?" Spurgte hun og smilede mere selvsikkert end hun egentlig følte sig, hun skubbede dog stædigt frygten for at blive såret væk og fulgtes med ham ud af døren, i retning mod sit hus.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian fandt hurtigt frem til sine ledsagere og stak dem en plade om, at han havde fået besked fra Ministeriet om, at der var en bestemt sag, som han var nødt til at tage sig af personligt. På den måde ville det kunne forklare, hvis nogen så ham tage af sted med Geneva og samtidig give indtryk af, at han besad en uundværlig og meget vigtig stilling - hvilket han efter egen mening også gjorde.

Han fandt Geneva så godt som klar henne ved døren og tog selv imod sin egen kappe fra portieren. "Meget gerne." De trådte ud i den aftenkolde luft - mest fordi det var det høfligste at gøre i stedet for at borttransferere sig inde fra selve lobbyen, hvorefter han hægtede sig på hende og de drejede omkring sig selv og forsvandt i den tomme luft.

[Geneva Greengate]

Foran hendes hus i Fønixengen, som lå så tæt på teatret at det havde været en anelse usmageligt arrogant at transferere sig hertil, stod de to kollegaer nu i sneen på fortovet. Geneva sendte ham et flygtigt smil inden hun begyndte at gå op af trapperne til døren for at låse den op. Derefter åbnede hun døren og gik selv ind, mens hun holdt den for ham, uden at tænke over at hun måske burde have gjort det omvendt.

"Velkommen til mit ydmyge hjem. Jeg har en udlejer der sover nedenunder, men ud over dette er det hele mit" Hun drejede en omgang rundt om sig selv og blottede sine tænder i et stort smil da hun igen stod med front mod ham. Derefter tog hun sin kappe af og lagde den på en stol der stod i entreen. "Det var den te.. Bare lad som om du er hjemme.. stuen er lige ved siden af" Bemærkede hun og gik ud i køkkenet som lå i forlængelse af entreen.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian smilede til Geneva, da de pludselig stod foran hendes lejlighed. Han var ikke overrasket over placeringen, da han gennem årene havde gjort det til en opgave for sig selv at vide, hvor de højtstående medlemmer af Ministeriet boede. Man vidste jo aldrig, hvornår en sådan viden kunne vise sig nyttig. Han fulgte efter hende op af trapperne og nød det faktum, at hun kunne holde øje med hendes vuggende bagdel, uden at der var chance for, at hun ville tage ham i det.

Inde i lejligheden tog også han sin kappe af og lagde den over den samme stol. ”Det ser hyggeligt ud.” Han sagde dette mest af høflighed, for selvom han så rundt, så var hans tanker alligevel på Geneva og det var begrænset, hvor meget han egentlig opfattede af omgivelserne. Han gik ind i stuen, som hun anviste og gav sig til at gå rundt og kigge på de forskellige nips-ting og billeder, hun havde stående.

[Geneva Greengate]

Geneva kom tilbage ind i stuen med en bakke med te svævende foran sig, den landede på bordet ved lænestolen og sofaen foran pejsen og hun lagde derefter sin tryllestav tilbage ind i ærmet. Derefter gik hun hen til ham og standsede bag ved ham mens hun betragtede de billeder der bevægede sig på væggen. Der var ingen billeder af familie, kun prestigefyldte folk hun gav hånd og gamle billeder fra skoletiden. Dengang hun havde været en lille pige der så næsten uskyldig ud.

Geneva smilede lidt ved synet og hviskede lavmælt tæt på hans øre. "Forsøger du at finde svagheder ved mig du kan bruge senere?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn og blev stående, mens hun betragtede ham undersøgende.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian tænkte sit, da han ingen familiefotos fandt i samlingen, men det var trods alt ikke negative tanker. Han selv havde kun et enkelt billede af sin fader hængende og hvis han havde været mugglerfødt, som han vidste, hun var, så havde han heller ikke valgt at skilte med det. Han drejede hovedet en anelse, da hun kom ind, men forsøgte på ingen måde at skjule, at han havde snusset rundt. Han kunne mærke en næsten elektrisk strøm fra hendes krop, da hun stillede sig bag ham og den blev stærkere, da hun hviskede i hans øre. "Kun hvis det er svagheder, som jeg kan drage nytte af i aften." Han drejede hovedet, så han kunne se hende ind i øjnene og det intense udtryk var tilbage i dem. 

[Geneva Greengate]

Geneva rykkede sig ikke selvom hun stod så tæt på sin kollega at hun kunne mærke hans ånde på sin kind. Hun smilede en anelse over hans ord og mødte hans øjne med et blik der var ualmindeligt tøvende. Hun havde det som om hun blev trukket ud af sig selv og ind i ham og den intense følelse stoppede kun, da hun blinkede et øjeblik. Hun havde ikke mange svagheder, men lige nu var hendes største vist hendes følelser for troldmanden der stod foran hende. "Så må jeg være opmærksom på at skjule dem langt væk" Svarede hun og holdt vejret mens hun kørte tungespidsen hen over sin underlæbe.