Julekager og nissemænd

[Lyra Lowell]

Oliver Morecambe Young

Lyra væltede ind på Den Tørstige Hat, indpakket i en tyk vinterkappe og en hue der sad langt nede over hendes ører. I den ene hånd bar hun på en stofpose, der var fyldt til randen med ting hun havde købt på markedet. Det var hårdt at have en så stor familie, hun havde nu købt sig fattig i julegaver, tænkte hun, mens hun gik igennem kroen uden at se sig om efter nogen hun kendte. Hun skulle have en plads ved ilden, ingen nogen anden tog den.

Et suk undslap hende da hun fandt frem til en stol ved pejsen og tog derefter sit overtøj af, hvorefter hun satte sig i stolen og strakte sine hænder ud mod ilden for at varme sine kolde fingre. Efter et øjeblik trak hun dem dog tilbage igen og placerede dem i stedet på sin næse, som hun håbede at få varme i igen, da den var blevet helt rød af bar kulde.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver trænede ikke længere næsten dagligt i Godricdalen, så hans mor havde sikret sig, at han huskede at komme på besøg alligevel ved at invitere på jævnlige kopper eftermiddagskaffe. Julestress havde dog sneget sig ind i Morecambe Young-familiens hjem og Oliver havde valgt at mindske sin mors sandsynlighed for snarlige grå hår, ved at annoncere at han ikke blev til aftensmad. Med det sagt havde han dog heller ingen trang til at kaste sig ud i madlavning selv, så af samme grund slog han vejen forbi Den Tørstige Hat.

Han var allerede i færd med at vikle halstørklædet af da han kom ind og slog med det samme kursen forbi disken, for at bestille et aftensmåltid. Først efter det lod han blikket glide omkring og da det fæstnede sig ved en velkendt skikkelse, lyste han op i et skævt smil. Få skridt senere stod han ved siden af hende. "Lyra," hilste han. "Venter du på nogen?"

[Lyra Lowell]

Lyra havde stadig hænderne over sin næse, da nogen stoppede op ved siden af hendes stol og hun smilede ved lyden af Olivers stemme og så op. "Oliver" Hilste hun bag sine hænder og sænkede dem derefter, så han bedre kunne høre hende.

"Nej, jeg har været ude og købe julegaver og jeg endte med at fryse så meget, at jeg måtte herind. Jeg håber på at kunne få en god skål med suppe.. eller måske.. en varm kop kakao." Sagde hun med et stort smil på sine læber mens hun lagde hænderne på sine arme for at forsøge at holde varmen.
"Har du det godt? Kan du holde ud at træne sammen med din storebror?" Spurgte hun med et lille smil, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver tog svaret som den invitation han havde fisket efter til at sætte sig ned. Han fnøs lavmælt over hendes spørgsmål og sendte hende et sigende blik. "Ja, det er en ren fest," svarede han tørt og tydeligvis ikke alvorligt. I virkeligheden var det ikke så slemt, men det kom til at tage noget tid at skabe sin egen personlighed på holdet.

"Og hey, jeg hørte at du fik pladsen hos Appleby. Tillykke," tilføjede han hurtigt og puffede let til hendes arm, med tænderne afsløret i et skævt smil.

[Lyra Lowell]

Lucy forestillede sig Oliver og Brody på samme hold og smilede lidt ved tanken, hun glædede sig til at se dem spille sammen. Det skulle nok blive interessant, selvom der var en chance for at hun også skulle spille mod dem, hvilket var lidt mere nervepirrende.

"Åh tak" Svarede hun og rødmede en anelse, da han puffede til hendes arm. "Glæden er ikke så overvældende når jeg nu ved de kun valgte mig fordi du forlod dem" Hun smilede en anelse og så på ham med et diskret glimt i øjnene. "Ej okay, selvfølgelig er jeg glad. Jeg dansede hele vejen til træning forleden dag" Tilstod hun mens hun mødte hans blik og blottede sine tænder i et smil.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver så nærmest helt forlegen ud over Lyras kommentar. Han skjulte det dog ved at klø sig lidt i nakken og se efter det måltid han havde bestilt. Det var ikke på vej endnu. Han var glad for at hun selv hurtigt sprang videre fra det lettere akavede emne og han slappede en anelse mere af.

"Det er et virkelig godt hold. Appleby. Det kunne være fedt, hvis du kommer på førsteholdet." I virkeligeheden var Applebys søger helt på toppen, men det havde Ballycastles også været. Uheld skete.

[Lyra Lowell]

"Det ville det virkelig.. Selvom jeg så ville skulle spille mod dig og det ville være en helt ny situation, som jeg ikke er helt tryg ved" Hun smilede drillende til ham, inden hun satte sig tilbage mod ryglænet og fik bestilt en suppe, da en af medarbejderne gik forbi.

Derefter rakte hun ned i sin pose og tog en lille pakke frem. "Se her, jeg har også fundet en gave til dig." Sagde hun og gav den til ham med et smil. "Men du må først åbne den d. 25" Tilføjede hun og løftede sine øjenbryn med et bestemt blik i sine øjne.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo, en anelse småforvirret, og kløede sig bare lidt mere i nakken, uden helt at vide, hvad han skulle sige. Ærligt talt var det en anelse underligt, at fortsætte med at spille med de andre fra skolen, når det ikke var hele holdet, der var samlet. Det føltes underligt amputeret.

Hans øjenbryn fløj op. "Øh," røg det uintelligent ud af ham og han tog imod posen med et lettere beklemt ansigtsudtryk. "Eh. Jeg vidste ikke, at vi var på julegave..." Han så beklagende ud.

[Lyra Lowell]

Lyra havde slet ikke tænkt på at de ikke var på julegave. Hun havde fundet et lille lyn med Olivers navn på som hun havde fået lyst til at give ham. En impulsiv tanke der ikke blev taget så godt imod som hun havde troet.
"Nånej.. Det glemte jeg.." Mumlede hun og blev helt rød i hovedet, mens hun rettede på sit hår. "Du behøver ikke finde noget til mig" Bemærkede hun og smilede undskyldende.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver flyttede lidt akavet på sig og smilede en anelse genert. Han var ærlig talt lidt i tvivl om, hvorvidt Lyra bare lod som om at de ikke var på gave og han i virkeligheden bare havde glemt alt om, at de havde aftalt det.

Det havde han ikke, men man kunne aldrig være sikker. "Lad mig i det mindste give aftensmad," tilbød han så - i mangel på bedre - og smilede et prøvende, lettere drenget smil, stadig med posen med gaven i den ene hånd.

[Lyra Lowell]

Lyra så på Oliver med et undskyldende blik mens et lille smil spillede på hendes læber. "Ja, selvfølgelig.. Hvis du vil." Svarede hun og tvang blikket væk fra hans pæne smil.

Heldigvis dukkede deres mad op et øjeblik senere og hun kunne derfor fokusere på at sænke skeen ned i græskarsuppen, hvorefter hun pustede forsigtig på den.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver rømmede sig lidt og nikkede bekræftende. "Helt sikkert," konstaterede han beslutsomt. Det var i hvert fald temmelig billigt sluppet, for ikke at have købt Lyra en julegave.

Han takkede servitrices for maden og endte med at sætte posen lettere akavet ned mellem sine fødder, før han selv gav sig til at skære kartofler ud. Han stak den første bid i munden og stillede et spørgsmål, halvt gennem den. "Glæder du dig til jul?"

[Lyra Lowell]

Lyra kastede et blik efter servitricen, smilede kort til hende, inden hun vendte blikket mod Oliver og trak håret bag sine skuldre mens hun tog en prøvebde mundfuld af den alt for varme suppe.

"Øhm ja.. det er jo det samme som hvert år. Jul ude på vores lille gård. Hele familien samlet." Hun smilede til ham og lagde skeen ned i skålen. "Hvad med dig?" Spurgte hun og forstørrede sit smil en anelse.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver stak en smule mere mad i munden og tyggede det sultent i sig. Han nikkede lidt til Lyras ord, mens han tyggede af munden og kørte en ny bid kartoffel rundt i sovsen.

"Vi skal bare være hjemme i Godricdalen," svarede han med en let skuldertrækning og tømte gaflen igen. "Hvordan har dine søskende det?"

[Lyra Lowell]

Efter måltidet havde Lucy ladet Oliver betale og havde fulgt med ham udenfor i kulden, dog uden at have lyst til at gå hjem til sin familie lige med det samme. Hun smilede lidt til ham og trak sin hue ned over hovedet, mens hun så ham i øjnene. "Skal du hjem til Hogsmeade nu eller bliver du her lidt længere?" Spurgte hun og trak et par varme vanter over sine hænder.

"Jeg forsøger bare at strække tiden ud til jeg skal hjem til julestress og en mor der er ved at gå i spåner" Forklarede hun med et skævt smil og hankede lidt op i sin taske, hvor hun havde formået at få alle sine pakker ned i ved hjælp af en besværgelse. Derefter vandrede hendes blik hen på et lille kor der stod og sang julesange.