|
Post by Camille Thomas on Dec 11, 2014 20:01:19 GMT 1
Cam så sig over skulderen, da hun smuttede ud af storsalen. Med tungen i mundvigen satte hun halvt i løb ned ad korridoren med den grønne kjole flagrende efter sig, hvor hun havde aftalt at mødes med Wez Meadows. Punchen var for sød og kedelig, men det havde hun forberedt sig på. Slangen skubbede døren op til et tomt klasselokale og så søgende rundt. Der var ingen. Forsigtigt gik hun længere ind i rummet, ganske målrettet mod et bestemt bord, hvor hun satte sig på hug. Tryllestaven lå oppe på sovesalen, så heksen måtte med sine egne hænder løfte en af gulvets stene op og afsløre skatten.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 11, 2014 21:11:00 GMT 1
Af en der havde det som indgroet vane at glemme alt, var det ret imponerende at selv samme person havde lagt så mange planer for sig selv denne aften. Wez bevægede sig hen mod udgangen, men måtte stoppe op, da et par yngre løver plagede ham om at udføre hans ’kendte’ trick; at jonglere med chokoladefrøer og sprøjte græskarjuice ud gennem næsen samtidig.
Af den grund kom han halvluntende et stykke tid efter aftalt, og slog døren teatralsk op, med et drenget smil malet om læberne. ”Cammie”, hilste han, og lod døren lukke sig selv, mens han trådte længere ind i rummet. Han vædede læberne for at sige noget mere, men fik så øje på det der befandt sig under gulvbrædderne, hvilket fik ham til at presse sine håndflader mod sit bryst, mens han så helt stolt ud. ”Cam, jeg troede ikke jeg var en snemand.. Men du har lige fået mit hjerte til at smelte”, derefter lod han som om han tørrede to glædestårer væk fra sine kinder, inden han bevægede sig helt hen til hende.
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 11, 2014 21:22:37 GMT 1
Cam fløj forskrækket op, da døren ind til klasseværelset pludselig sprang op. "Wez!" hvæsede hun anklagende, men pustede derefter lettet ud. Den unge slange skulle lige til at skælde sin ven ud, men han kom hende i forkøbet, og et grin gled over hendes læber. "Den er smuk, ikke?" sagde hun med et smørret smil og fandt flasken med ildwhiskey frem, der havde ligget gemt under stenen. Hun løftede den op, som om hun havde vundet quidditchpokalen.
"Jeg tænkte, at vi havde brug for noget andet end flydende sukker," tilføjede hun med hævede øjenbryn og så på Wez.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 13, 2014 16:17:51 GMT 1
Wez så direkte på flasken mellem hendes hænder, mens et drenget smil formede sig på hans læber. ”Cammie, Cammie, Cammie” gentog han, og rakte ud efter flasken, for betragte den tættere på. Så vendte han de brune øjne mod hende, mens han skruede låget af, og lagde det fra sig på bordet.
”Før jeg tvinger dig til at fortælle mig hvor du har den fra.. Hvad skal vi så skåle på?”, spurgte han, og duftede hurtigt til indholdet, inden han rakte den hen ad mod hende.
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 13, 2014 16:32:02 GMT 1
Cam satte veltilfreds hænderne i siden, da Wez tog flasken fra hende og så nærmere på den. Det havde ikke været nemt at snige den ind, og hun havde også været nødt til at slette nogle husalfers hukommelse for, at det skulle lykkes - men det gjorde vel ikke noget?
Heksen så på den anden, da han talte og tænkte sig om et øjeblik. "For smarte hoveder som os," sagde hun og snuppede flasken fra ham. "Men mest mig," tilføjede hun med et flabet smil og tog en tår af whiskeyen. Hun skar en grimasse, da det brændte i halsen, hvorefter hun rakte den tilbage til Wez.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 14, 2014 22:09:49 GMT 1
Der var ingen tvivl om at Cam var en rigtig slange så snu hun havde været til at få denne flaske sneget ind på slottet. ”Skål på det!”, sagde han i et bredt smil, og betragtede hende let mens hun tog en tår, hvorefter han satte sig på et bord lige ved siden af hvor de stod. Han tog imod flasken og tog en god tår. Han skar ligesom Cam en grimasse og lo derefter.
Han så på hende med et lusket blik. ”Hvad så nu? Er det her hvor vi starter en god gammeldags ’flaskehalsen drejer på’”, sagde han i et af sine spøjse tonelejer, og smilede drenget til hende, inden rakte den halvt hen mod Cammie igen.
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 15, 2014 13:20:01 GMT 1
Cam fulgte Wez' eksempel og hoppede op på bordet ved siden af ham. Ganske uformelt satte hun sig i skrædderstilling og lænede sig tilbage på sine håndflader, mens blikket hvilede på den anden.
Hun så undersøgende på ham et øjeblik, mens hun lod tungespidsen glide over fortænderne, og nikkede derefter. "Okay, Wezzie. Men husk på, at jeg ikke er en tøs," sagde hun med et nu udfordrende blik, snuppede flasken fra ham igen, skruede låget på og gav den en rundtur på bordoverfladen. Hun så på den anden et øjeblik, før de mørke øjne faldt på den snurrende flaske.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 15, 2014 21:29:34 GMT 1
Wez kneb øjnene sammen, mens de glimtede af morskab. ”Nu fornærmer du mig..”, svarede han bare, og mundvigen krusede sig opad i et skævt smil, inden han lo lavmælt. Næh nej, Wez skulle ikke være den der kønsdiskriminerede.
Wez så på flasken i spænding i det den drejede rundt, og da den landede ud for ham, tog han sig til brystet, og lagde hovedet bagover som var han blevet ramt. ”Uhhhhhh”, hylede han, med sammenknebne øjne i et øjeblik, inden han vendte de brune øjne mod hende. ”Sandhed”
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 16, 2014 1:02:24 GMT 1
Cam grinede af Wez' reaktion og tog flasken op i begge hænder, mens hun tænkende bed sig i læben. Efter en kortvarig pause så hun den jævnaldrende direkte i øjnene. "Er det sandt, at du måtte løbe nøgen rundt i Gryffindors opholdsstue for at blive formand for Spytkugleklubben?" spurgte hun, mens et udfordrende samt drillende glimt spillede i hendes øjne.
De spinkle fingre pillede spændt ved flaskens låg efter at have stillet spørgsmålet - dette var langt sjovere end at danse, mente den unge slange.
|
|