|
Post by Magdalene Abbey on Dec 7, 2014 21:40:14 GMT 1
Maggie så sig lidt søgende omkring, drejende en pokal med punch lidt rastløst mellem hænderne. Hun var ikke sikker på, hvem hun ledte efter. Det skiftede lidt mellem at være Brody og Hector, men ingen af dem syntes at være i umiddelbar nærhed. Da hun havde stået og vippet lidt på hælene i næsten ti minutter, var behovet for bare at tale med en eller anden stort nok, til at hun nærmest var ligeglad med hvem det var. At stå alene fik nemlig levende billeder fra sidste julebal hun havde været med til, til at stå lysende klart. Heldigvis rodfæstede de sig aldrig og Maggie lyste op, da hun fik øje på nogen, der var cirka lige så godt, som Brody eller Hector ville have været. I et virvar af sorte frynser, satte hun kursen mod sin veninde og lyste op i et varmt smil. "Pippa!"
|
|
Philippa Blythe
Box-navn | Mer |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Sekretær hos Howes Husremedier |
|
Post by Philippa Blythe on Dec 7, 2014 21:59:41 GMT 1
Philippa var ankommet med Oliver Howe, og havde hygget sig i hans selskab et stykke tid, til en arbejdspartner var kommet hen for at snakke med Oliver. Hun blev stående under snakken et stykke tid, men endte så til sidst med at liste sig væk, med det mål at hun mens de snakkede ville hente hende og Oliver et glas et eller andet.
Det var der Philippa befandt sig nu, et stykke ude for dansegulvet, med et blik søgende rundt efter en tjener. Hun nåede dog ikke at søge længe før hendes blik fik øje på en, der kort fik hende til at glemme alt om drikkevarer. ”Maggie”, hilste hun, og lyste op i et varmt smil, i det hun trak sin veninde ind i et kram. ”Hvor er din kjole fin”, komplimenterede hun, og skævede hurtigt rundt, inden hun rettede de grønne øjne mod veninden igen. ”Er du her med nogen i aften?”
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 10, 2014 22:59:14 GMT 1
Maggies skuldre faldt tydeligt, som hun gav sin veninde et kram. Pippa var en af de veninder, som Maggie holdt allermest af og hun smilede varmt, som hun trak sig tilbage igen. "I lige måde," svarede hun med et hurtigt blik ned over veninden, der virkelig så køn ud.
"Jeg kom her med Hector," svarede hun og kastede instinktivt et søgende blik rundt efter selv samme. Hun fandt ham dog ikke. "Kan du huske ham? Vi var sammen i skoletiden." Hun smilede varmt, undladende at nævne Brody for nu. "Hvad med dig, Pippa?"
|
|
Philippa Blythe
Box-navn | Mer |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Sekretær hos Howes Husremedier |
|
Post by Philippa Blythe on Dec 14, 2014 19:18:40 GMT 1
Det varme smil falmede meget svagt da hun nævnte Hector, og Pippa kløede sig lidt akavet i nakken, inden hun nikkede. ”Hector.. Jo, jo ham husker jeg da godt”, svarede hun hende, og undlod at fortælle hende om de seneste sammenstød hun havde haft på det seneste med netop ham.
”Oliver Howe, han gik på samme årgang som os..” forklarede hun, selvom Maggie nok ikke havde brug for det, for hun var trods alt bedre til at huske folk, end hun selv var. Philippa skævede hen til der hvor hun havde forladt Oliver, og så at han ikke stod der længere. ”Jeg ved faktisk ikke hvor han forsvandt hen.. Måske hen til Brody Blance.. ”, hun tænkte Maggie godt vidste hvem Brody var, han var trods alt en kendt quidditchspiller.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 15, 2014 14:21:36 GMT 1
Maggie bemærkede ikke Pippas reaktion, men smilede i stedet blot varmt til sin veninde og nikkede i retning af et af de mange, opstillede borde der var blevet skubbet ud til væggen, for at gøre plads til dans.
"Åh, ja. Jeg kender godt Oliver. Han bor sammen med Brody," bemærkede hun og tog plads på en stol, der i festens anledning var dekoreret med knitrende, perlemorsfarvet stof. Hun rynkede lidt på brynene og sendte Pippa et diskret spørgende smil. "Er I to...?"
|
|
Philippa Blythe
Box-navn | Mer |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Sekretær hos Howes Husremedier |
|
Post by Philippa Blythe on Dec 15, 2014 15:28:32 GMT 1
Philippa nikkede til Maggies ord, og tænkte ikke yderligere over, hvorfra præcis hun havde den information – måske havde Philippa endda selv fortalt hende det. Det kunne hun ikke rigtig huske.
Philippa satte sig ned på en stol ved siden af Maggie, og lod sit blik glide rundt på de mange dansende par, i det et spørgsmål fik hende til at løsrive sig fra dansegulvet, og placere det på sin kære veninde i stedet. ”Er hvad?”, spurgte hun forvirret, og ventede på at hun færdiggjorde sætningen, da der tydeligvis manglede noget. Der gik adskillige sekunder før Philippa opfangede hvad hun havde hentydet til, og det fik hende til at spærre øjnene op, hvorefter hun rystede halvakavet på hovedet. ”Når.. altså.. nej, nej..”, fik hun sagt rigtig kludret, og drejede hovedet lidt væk, da hun kunne mærke at en svag rødmen var på vej. For at være ærlig, så vidste hun ikke hvad Olivers invitation betød. Hun forsøgte ikke at lægge for meget i den.
”Hvad med dig og Hector?”, spurgte hun lidt efter, et desperat forsøg på at vende samtalen over på hende.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 15, 2014 15:52:50 GMT 1
Maggie skyndte sig at nikke. Hun var ikke just typen der skamløst prikkede for at få mere information. Hun var udmærket klar over, netop hvor irriterende det var. "Han er flink," kommenterede hun i stedet bar en anelse tamt, før hun også selv måtte ryste på hovedet.
Hun pillede lidt i dugen. "Nej, Hector og jeg er bare venner," svarede hun mildt og kastede et flygtigt, undersøgende blik. "Faktisk er jeg sammen med Brody."
|
|
Philippa Blythe
Box-navn | Mer |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Sekretær hos Howes Husremedier |
|
Post by Philippa Blythe on Dec 15, 2014 15:59:28 GMT 1
Philippa nikkede, og sendte hende et smil der strålede af lettelse, selvom hun ikke helt selv registrerede at det var det der blev lagt i smilet. Så vendte hun hovedet udad mod salen igen, og tog sig selv i netop af kigge efter personen der lige nu vandrede i hendes tanker, mens hun førte en hårtot om bag øret.
Hun flyttede blikket hen på Maggie, og smilede let af hendes ord, mens hun virkede overraskende tilfreds med det svar. Det forvirrede hende kort, men følelsen og tankerne forduftede hurtigt i takt med at Maggie sagde det næste. ”.. Men jeg troede din ledsager var Hector?”, sagde hun forvirret, og hævede et bryn, mens hun tydeligvis behøvede mere, før det ville gå op for hende at det ikke var det Maggie mente.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 15, 2014 16:09:50 GMT 1
Maggie smilede en anelse forlegent. "Det er han også," forsikrede hun Pippa om og strøg en undsluppen hårlok om bag øret. Hun fortrød allerede halvt, at hun i det hele taget var kommet ind på emnet. Det var aldrig et hende og Pippa havde været gode til at snakke om. Der var ikke ligefrem nogen af det, der brillerede på det felt.
"Jeg mente bare, at vi er ikke, du ved... Romantisk involverede. Hector og jeg." Hun rynkede lidt på brynene og kastede et flygtigt blik ud i salen. Hun forsøgte at finde ordene til at uddybe, men gav op og forsøgte i stedet at skifte emne. "Hvordan har du det, Pip?"
|
|
Philippa Blythe
Box-navn | Mer |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Sekretær hos Howes Husremedier |
|
Post by Philippa Blythe on Dec 15, 2014 21:45:39 GMT 1
Philippas pande rynkede sig endnu mere, da Maggie igen gav hende et svar som hun personligt fandt snørklet, og hun overvejede kort hvor meget Maggie mon havde fået af den punch der var i omløb.
Phillippa nikkede med et let smil, og godtog det svar, selvom hun stadig var lidt forvirret over hvordan Brody var kommet ind i samtalen. Dog ikke mere forvirret end at hun nemt kunne lægge det til side da Maggie stillede hende et spørgsmål. ”Jeg har det godt.. Dagene ligner meget hinanden”, svarede hun hende, et lidt kedeligt svar, men om ikke andet et oprigtigt et. ”Hvad med dig?”, igen, lidt af et automatsvar, men i denne sammenhæng var hun oprigtig interesseret i svaret.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 15, 2014 22:32:49 GMT 1
Maggie drejede glasset med punch mellem hænderne. Det var ikke ligefrem værd at drikke, men det var rart at have noget at beskæftige hænderne med. "Det går godt," svarede hun, lige så oprigtigt som sin veninde. "Det er rart, at bruge lidt tid i Flourish & Blotts. Og de har brug for de ekstra hænder så tæt på hjul."
Hun tog en tår, halvt fortrydende med det samme og satte hurtigt pokalen fra sig igen. "Jeg så at der lige er kommet en ny bog om kampen mellem tryllestavsmagere og buetruller i 1100-tallet. Det lød som noget, du kunne være interesseret i?"
|
|