Udflugt

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy
Den 5. december, 2109

Det lille teater i Fønixengen var temmelig velbesøgt og Terrance havde haft udfordringer med at få billetter til den rigtige dato. Det lykkedes dog i sidste ende alligevel og han var temmelig tilfreds, som han kom gående med Agnes og så køen udenfor. Billederne udenfor bevægede sig og gengav lydløst dele af det skuespil, som de om lidt skulle ind og se.

Han skævede til den unge kvinde ved sin side og trak lidt på smilebåndet. "Kommer du her tit?"

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede for sig selv, som de nærmede sig teateret. Hun var iklædt en mørkerød kappe af fløjl og en spidspuldet hat, der tilsyneladende var lavet af det samme. Skyggen var på den ene side dekoreret med roser, der så overraskende ægte ud, men måtte være fortryllet for stadig at kunne være så friske. Efter hendes egen mening, blev hendes fremtræden dog i største grad forbedret af, at hun havde armen hvilende i Terrance Tweedys.

Hun kastede et nysgerrigt blik på billederne udenfor, uden at vide hvad hun kunne forvente af magisk teater, andet end at det uden tvivl måtte være noget helt særligt. Hun så op på Terry med et smil. "Det kan man ikke sige. Det er første gang, jeg er her," fortalte hun og lod blikket glide ud over køen. "Jeg har aldrig været i andet end mugglerteater."

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede begge øjenbryn. "Virkelig?" Han så underfundigt på Agnes og det trak i hans mundvige, som han lod blikket glide over køen igen, før de begge tog plads i den. "I så fald har du noget at se frem til."

Han funderede lidt over hendes manglende besøg på teateret, men kom ikke frem til et svar. "Hvorfor, egentlig? Jeg mener. Hvorfor har du ikke været her?"

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede over Terrances konstatering, som hun igen lod blikket glide undersøgende mod indgangen til det lille teater, som de langsomt kom nærmere. Hun trak lidt på skuldrene. "Jeg er den eneste magiker i hele min familie. Vi har været en del i teateret, men af gode grunde ikke her."

"Og en tur ud i byen med mine venner og... Ja. Det har oftere ført til en tur på De Tre Koste end noget andet. Det er ikke så højkulturelt," svarede hun afslappet med et muntert smil. De typer hun normalt gik ud med, var ikke just nogen, der fandt på at invitere med i teateret.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede langsomt og smilede svagt. Han rømmede sig lidt og trådte frem, da køen rykkede sig. "Teateret her er heller ikke nødvendigvis højkulturelt" konstaterede han langsomt, som om han tænkte sig om imens han talte.

"Det rummer de fleste forskellige dele af det magiske samfund. Der er også plads til plat humor og seksuelle referencer." Hans mundvige sitrede en anelse. "Men måske ikke lige i det her stykke. Jeg er jo en ældre, raffineret mand," spøgte han tørt.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo lavmælt over Terrances svar og tiltede hovedet en anelse for at kunne se op på ham under hattens skygge. "Så meget påstår du," konstaterede hun i samme, spøgende tonefald og gav hans arm et drillende klem.

I virkeligheden var det nok ikke helt usandt. I hvert fald ikke i forhold til så mange andre. "Men fortæl mig så. Hvis det ikke er en falde-på-halen-komedie, hvad er det så?" Hun sendte ham et nysgerrigt blik, uden selv at have haft tid til at få fingrene i en folder og læse sig frem til det.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede skævt og blinkede en enkelt gang til Agnes. Så gammel var han heller ikke, men i sammenligningen med hende og hendes venner var der noget om sagen. Han dvælede dog ikke ved det, men nikkede let til hendes spørgsmål og gik videre frem i køen, der nærmede sig indgangen.

"Det er en dramatisk fortælling om en troldmand, der forelskede sig i en dyndkvinde. Ingen af deres familier forstår kærligheden og det ender i en vældig masse forviklinger."

[Agnes Tweedy]

"Oh," svarede Agnes i et tonefald, der umiddelbart virkede positivt overrasket. "Capulet og Montague," musede hun for sig selv med et lille smil, uden at tage sig så meget af, at det var mest sandsynligt at Terrance ikke ville forstå sandsynligheden. På den anden side, så havde han kendt til noget af den mugglerlitteratur, der fyldte hendes bogreoler.

"Ulykkelig kærlighed. Det har altid været underligt populært," musede hun og så frem for sig med et mildt smil. "Måske fordi det er noget, mange kan se sig selv i."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede krøllet. "Ikke helt," kommenterede han på hendes kobling, før hans øjenbryn trak lidt op. "Men jeg forstår hvorfor du kom til at tænke på Shakespeare. Han var i øvrigt en af vores, selvom det ikke er et bredt kendt faktum. Han stak jo af fra sin magiske familie og efterlod dem i Stratford-upon-Avon for at brede sig ud i mugglernes London."

Han rankede sig lidt, da de nåede indgangen, hvor en trind lille heks tog imod de forheksede billetter, som straks efter berøring med hendes tryllestav glødede svagt lilla. Terrance fortsatte ind i indgangshallen, der summede af stemmer. "Vil du have noget at drikke?"

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn gled en anelse op og det var tydeligvis ny information. "Tænk, det anede jeg ikke," musede hun med et underfundigt smil. "Ikke en videre sympatisk mand," tilføjede hun. "Men en dygtig kunstner. Omend Romeo og Julie aldrig bliver en favorit."

Mere fik hun ikke sagt, før heksen tog imod deres billetter og Agnes smilede venligt til hende. Hun fortsatte med Terrance ind i teateret og kastede et fascineret blik rundt på det fortryllede rum, hun ikke havde set før. Hun løsrev blikket fra et flok svævende halvmåner, der blinkede og lo ned til hende og så tilbage mod Terrance med en bevægelse, der fik den lange, tykke fletning til at svinge. Hun smilede let. "Blåbærvin?"

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede underfundigt, før han trådte ind i teatrets indgangshal med Agnes på armen. Desværre måtte han slippe hende, da hun havde afgivet sin bestilling og han havde nikket let. "Et glas blåbærvin på vej. Hvis jeg var dig, ville jeg i mellemtiden studere montrerne derovre. Der er kostumer fra deres sidste optræden."

Han hævede et enkelt øjenbryn med et sigende blik, før han forsvandt i mylderet og tog opstilling i køen til den lille bar, der lå i rummets ene hjørne.

[Agnes Tweedy]

Agnes drejede hovedet i retningen Terrance nikkede, før hun selv gjorde det samme og fulgte ham diskret med blikket. Så smilede hun underfundigt og fulgte anbefalingen.

Kostumerne var ganske rigtigt imponerende, især i en skrædders øjne. Farverne måtte være forstærket magisk, så meget som de sprang i øjnene og et enkelt af skørterne blafrede let, som blæste der en blid brise. Med fascination trådte hun en anelse tættere på glasset med fingrene der kløede efter at komme til at undersøge nærmere.

[Terrance Tweedy]

Terrance drejede hovedet lidt, da først han stod i køen. Han kunne lige se Agnes ovre ved montrerne og smilede for sig selv, inden han vendte sig helt imod baren. Det tog lidt tid, før det blev hans tur og han fik bestilt blåbærvin og cider fra en rødhåret og ranglet knægt, der ikke kunne være en dag over 20. Han tog begge glas og gik imod Agnes samme øjeblik som en blid ringlen lød over hele teatret og signalerede, at det var tid til at gå imod salen.

Han bød glasset frem, da han nåede sin ledsager. "Række 10, sæderne 5 og 7. Det må være... Herovre." Med et let nik i den rigtige retning, tilbød han også sin arm igen.

[Agnes Tweedy]

Agnes blev effektivt revet ud af sine tanker, da Terrance dukkede op igen og et smil voksede sig frem, allerede før hun så på ham. Hun tog imod glasset med et lavmælt "tak," og afslog heller ikke armen. Tværtimod spidsede hun læberne underfundigt og fulgte med ham.

På vej til salen passerede de garderoben og inden længe havde Agnes befriet sig selv for kappe og kat. Hun rettede en anelse på den smaragdgrønne kjole, før hun fangede sit vinglas og fandt op ved siden af Terry igen. Sammen fortsatte de ind i salen og Agnes kunne ikke skjule sin fascination over rummet i sig selv.

[Terrance Tweedy]

Terrance befriede sig selv for den bløde hat og solide uldkappe, før han var ved Agnes' side igen og imponeret forsøgte at lade blikket glide diskret over hende, uden helt at lykkes med det diskrete. Han rømmede sig i midlertidig og førte hende med ind i salen med blikket flakkende kort til de to billetter han holdt i samme hånd som sit krus med cider.

"Herovre, tror jeg. Ah ja. Der er et og to, så. Undskyld mig, Madam." De sneg sig ind forbi et ældre ægtepar og Terrance fandt ned på den ene plads med et smil til Agnes og en ærgerlig følelse over, at han havde været tvunget til at slippe hende i processen.