Efterårsferie

[Martha Thomas]

Camille Thomas

2109, efterårsferien, Bristol

Martha havde med stor fornøjelse allernådigst fået fri fra kontoret i nogle dage, så hun kunne besøge sin familie i Bristol. Hun havde en lille rejsekiste under armen og en papirspose med små brune pakker i hånden, da hun marcherede op af indgangen til hendes barndomshjem i Bristol. Hendes røde og gule uld tørklæde flagrede let i vinden bag hende, og da denne også var kold, lød der små snøft fra hendes næse. Foran rækkehuset lå efterårsbladene i store bunker og græskarlygterne var lige blevet tændt her i tusmørket. Med en del besvær bankede hun på døren uden at tabe noget. Hun måtte være den sidste, der ankom. Chris, Samuel og Camille var vidst allerede kommet hjem i går.

[Camille Thomas]

"Tutshill Tornadoes? Ej, kom nu, Chris - du ved da godt, at det ikke er mit yndlingshold?" Cam lå foran den optændte pejs med blikket vendt op på sin storebror, der sad med en bog i skødet. "Bare vent. Når Martha kommer, kan hun sige svaret hurtigere, end Harry Potter kunne fange det gyldne lyn!" Og som om hendes ord fungerede som en besværgelse, bankede det på døren. "Jeg åbner!" råbte Cam, fløj op fra gulvet og stormede ud i entréen, som om hun konkurrerede mod nogen (hvilket ikke var tilfældet, da de resterende familiemedlemmer med velbehag ikke havde rykket sig en tomme), hvor hun rev døren op.

"Martha!" Den unge heks slog armene om sin ældre søster med et grin uden at tage hensyn til al baggage. Hun slap dog sit greb hurtigt igen. "Skynd dig at sige, hvem mit yndlingshold er!" Cam slog armene om sig selv på grund af kulden, men så ellers ikke ud til at ville gå indenfor - i hvert fald ikke før Martha havde givet et svar.

[Martha Thomas]

I øjeblikket efter at Martha havde banket på blev hun nærmest væltet omkuld af hendes søster. ”Camille!” lo hun og gengældte krammet. Hun så ud til at have det, som hun plejede. Velkomsten havde i hvert tilfælde ikke ændret sig. Hun hankede op i bagagen, som pludseligt var kommet i overvældende fare for at falde på jorden. ”Jeg må desværre tilkendegive, at min søster er Ballycastle Bats fan, og ikke Appleby Arrows tilhænger, hvilken enhver ellers kan se er et overlegent hold.” drillede hun kærligt med et skævt smil.

[Camille Thomas]

Cam rystede på hovedet af sin ældre søsters kommentar. "Ja, som om," mumlede hun, mens hun trådte ind i entréen og derved også lod Martha komme ind i varmen. "Chris mente det var Tutshill Tornadoes - hvor han har fået det fra, aner jeg ikke," tilføjede hun med et grin og lænede sig op ad dørkarmen, så hun kunne se hen på den anden.

Det var lang tid siden, de to søstre havde set hinanden sidst. Cam havde ærligt talt savnet Martha meget, men det kom ikke til udtryk verbalt - der var altid et eller andet, der forhindrede den unge slange i at begive sig ud i de mere følelsesladede områder.

[Martha Thomas]

Martha rystede på hovedet, imens at hun trådte ind i entréen. ”I ved ikke hvad der er godt.” Baggagen nærmest dumpede ned på gulvet, hvorefter hun rettede sig op. ”Det er I nok for unge til.” tilføjede hun med et blink og et snøft.

Hun viklede sig ud af overtøjet, og smilte stort til hendes lillesøster. Hun så ud til at have det godt. Af og til bekymrede hun sig over om hendes søskende havde det godt, hvor end de var. Nu fik hun syn for sagen. ”Det er godt at se dig.” Hun bøjede sig og rodede i baggagen. ”Jeg har taget noget med til dig.” Hun gravede med besvær videre. ”Jeg faldt over den i London.”

[Camille Thomas]

Cam grinede og slog ud med hånden i luften. Denne form for drilleri kunne fortsætte i evigheder, men da Martha nævnte noget med en gave, faldt den unge heks' interesse på det i stedet.

Hun skubbede sig væk fra dørkarmen med hoften og trådte et skridt nærmere. "Hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt og slog hænderne sammen. Gaver faldt altid i den unge slanges smag.

[Martha Thomas]

Fra dybet af den skramlende papirpose rev hun en rektangulær brun pakke op. ”Aha!” grinte hun. ”Du kommer til at elske den.” (En bog med titlen ”Ballycastle Bats historie”) Hun smilte stort, og rejste sig fra gulvet igen. Hun rakte gaven med begge hænder til Camille. ”Til dem, frøken.” Hun havde været lidt fraværende fra familien på grund af arbejdet, og havde overvejet ikke at tage gaver med, da hun var bange for, at det var en for åbenlys forsoningsgave, men nu havde hun gjort det alligevel.

[Camille Thomas]

Cam tog imod gaven med et nysgerrigt glimt i øjnene. "Tak, storesøster," sagde hun med et skævt smil og så fra Martha ned på gaven igen.

Der gik ikke lang tid før gavepapiret blev revet af og smidt på gulvet, og en interesseret lyd forlod den unge heks. "Som en tro Arrows-tilhænger var jeg lige bange for, at det var noget andet," grinede hun og så op på sin søster igen, før hun omfavnede den anden endnu en gang. "Tak!"

[Martha Thomas]

Martha holdt Camille ind til sig med et smil. Da hun slap hende igen begyndte hun at le. "Jeg blev også nødt til at gå ind i butikken med forklædning på." spøgte hun. "Der skulle jo nødigt være nogle, der genkendte mig og troede, at jeg var gået over til fjenden." Hun blinkede til Camille og samlede papirsposen med de andres gaver op i favnen.

Hun tænkte ofte på hendes yngre søskende på arbejdet, når en Hogwarts-elev var på afveje med magi uden for skolen. Tankerne på arbejdet lagde hendes ansigt i mere alvorlige folder. "Hvordan går det i skolen?"

[Camille Thomas]

Cam lo af sin søsters kommentar og fortsatte ind i stuen, da Martha havde fået fat i papirsposen. Chris sad ikke i sofaen mere, men der ville nok ikke gå lang tid, før familien Thomas samlede sig for at snakke på kryds og tværs.

Med ryggen til sin storesøster krammede Cam bogen tættere ind til sig. Hun brød sig ikke om at snakke om skolen med Martha, da hun aldrig havde noget at sige, der kunne leve op til søsterens forventninger. "Tjo . . ." startede hun tøvende og slog sig ned i sofaen. "Det er altid lidt svært i starten," fortsatte hun og fugtede de fyldige læber, før hun så op på den anden.

[Martha Thomas]

I stuen konstaterede Martha, at de andre gavemodtagere ikke var tilstede, og hun placerede derfor papirsposen på gulvet ved siden af en af forældrenes gyngestole. Der duftede af varm græskarjuice og sirupstærte og brandeovnen gjorde rummet næsten ulideligt varmt.

Hun så ned på Cam, der tøvende svarede på hendes spørgsmål om skolen. "Hvad mener du med svært?" udfordrede hun hende men i et neutralt toneleje. Efter hun havde spurgt placerede hun sig selv i en af gyngestolene, hvor hun lænede sig tilbage og afventede svar.

[Camille Thomas]

Den unge heks satte sig i skrædderstilling og lod bogen hvile i skødet. Uden at se på sin søster pillede hun ved bogens kant og trak let på den ene skulder. "Det er bare meget mere arbejde at lave på sjette år, og det er svært at vænne sig til," sagde hun og så kort op på den anden. Hun undgik selvfølgelig at nævne, hvor meget ikke-skole relateret hun også rendte rundt og lavede, men det var en naiv tanke fra Cams side af at tro, at søsteren ikke var klar over det.

"Men jeg gør mit bedste!" tilføjede hun og så på den anden i håb om, at hun kunne få noget lignende et skulderklap. Også selvom det ikke altid var helt fortjent.