it's all for you

[Theodore Blythe]

Havde det været enhver anden, som troldmanden skulle mødes med, så havde han i det mindte prøvet på at rede de uglede krøller ud. Men Theodore havde opgivet den besværlige kamp, med de viltre krøller, der nægtede at gøre som han ville .Derfor var han bevæget sig ud fra sin lejlighed i Godricdalen, med hætten over sit hovedet – ikke fordi det var koldt, men fordi at hans hår ville blive endnu værre, hvis det blev lukket ud i det blæsende vejr. Den unge troldmand hastede til toget, og nåede kun lige at træde ind i den ene vogn, for at de forlod stationen. Med et lettet suk, lod han sig dumpe ned i et ledigt sæde. Turen gik til Hogsmeade, hvor han skulle mødes med sin kære søster.

Theodore trådte ind på De Tre Koste med varme kinder, og røde ører, men stadig med smilet dansende om læberne. Klokken over døren kimede efter ham, og med hastige skridt gik han op til baren, hvor han bestilte to ingefærøl. Med et hurtigt ”tak” og et lille smil, tog han imod drikkevarerne, og begav sig længere ind i kroen, for at finde et par pladser. De blå øjne fandt hurtigt hvad de søgte; et ledigt bord, med to stole. Theodore tog en slurk af sit glas, før han satte glassene ned, og trak stolen ud, så han kunne sætte sig. Flere gange gled hans blik over mod døren, fordi klokken kimede. Men hans søster var ikke kommet endnu.

[Philippa Blythe]

Philippa forlod sin lejlighed, og bevægede sig i et roligt tempo mod De Tre Koste, trods hun egentlig var forholdsvis sent på den. Hun havde ikke tænkt så langt som at tage en hue på, så hun kunne bogstaveligtalt mærke sit hår stritte til forskellige sider, og tværs over hendes ansigt, da hun trådte ind i varmen. Hun børstede stille hår væk med sine kolde finger, og åbnede op for sin jakke, mens hun så sig rundt efter sin bror. Det tog ikke lang tid for hende at se hvor krøltoppen havde placeret sig.

Hun stillede sig foran den ledige stol, og smed sin jakke over den, inden hun selv satte sig ned. ”Det var tæt på jeg ikke kunne genkende dig med det garn. Det er lige før du er ved at have længere hår end mor.”, sagde hun og sendte ham et drillende smil. Theo var en af de få hun følte sig helt komfortabel omkring, og som hun rent faktisk kunne læse, noget af tiden i hvert fald. 

[Theodore Blythe]

Ansigtet fik et påtaget forfærdet udtryk, og Theodore tog sig til hjertet med højre hånd, for at spille fornærmet.”længere hår end mor?” spurgte han, og fnysede fornærmet. Det overdrevne udtryk hvilte på hans ansigt i et par sekunder, før at smilet igen dansede på hans læber, som sædvanligt. Han tog en hurtig tår af sin ingefærøl, før han rejste sig op, så han kunne lægge armene om skuldrene på sin lillesøster, med et: ”godt at se dig.” Theodore ventede med at sætte sig ned, til Pippa havde sat sig, og så slog han bagdelen i sædet igen, og foldede hænderne sammen på bordet.

”min hår situation har jeg prøvet at fikse.” Startede han, og pillede ved en hårtot, der faldt i øjnene på ham. ”Men det nægter at gøre som jeg vil have det.” afsluttede han opgivende, og prøvede at køre en hånd gennem det viltre hår, men måtte hive den ud halvvejs gennem. Med et akavet grin, tog han endnu en tår af sin øl. ”hvordan har du det?” ordene var fyldt med varme, og reelle følelser. Selvom søskende parret boede så tæt på hinanden, var det sjældent at de så hinanden, på grund af deres arbejde.  

[Philippa Blythe]

Philippa lo over sin bror. ”Du må tage og bruge noget af fars hårgele. Jeg var hjemme på besøg i sidste weekend, og jeg sværger ved Merlins skæg, der var ikke et eneste hår der strittede på noget tidspunkt.”, svarede hun, og det indre billede af deres fars klistrede hår og duggede briller, fik et bredt smil frem på hendes læber.

Philippa rakte ud efter sin øl og tog en god tår. Det var netop i det han stillede sit spørgsmål, og hun måtte synke hurtigt, så hun kunne give ham et svar. Det fik hende til at lave en lidt mærkelig grimasse kort. ”Fint, det går fint. Jeg mener godt. Jeg savner Europa, men det er godt at være tilbage, så.”, hun smilede skævt til ham, og pillede lidt ved kruset, inden hun vendte blikket mod ham. ”Hvad med dig? Er dine målmandsevner blevet forbedret mens jeg har været væk?”

[Theodore Blythe]

Det ene øjenbryn hævede sig, og lavede fine rynker i panden på ham. Theodore så meget op til sin far, men når det kom til frisuren, så var det alt for meget gelé for hans smag .”måske jeg springer over.” Mumlede han, og tog en stor slurk af sin ingefær øl. “Det kan også være at jeg bare skal klippe det af, ligesom far foreslog?” spurgte Theo henkastet, selvom tanken om at skulle sige farvel til sine krøller gjorde lidt ondt I brystet på ham. Han prøvede at lade som om han ikke brød sig om sine viltre krøller, men han kunne nu godt lide dem.

”Hvordan kan du savne Europa, når din fantastiske og totalt uselviske storebror befinder sig her i Godricdalen?” De grå øjne glimtede, og et stort smil spillede om hans læber. Der var ingen tvivl om at Theodore ikke længere var en ung knægt, og hans smilerynker var et tydeligt tegn på dette. Trods hans alder opførte han sig dog ikke som en troldmand på 27 år. Opslugt af sine egne tanker, der for det meste drejede sig om de mennesker, som gik ude på gaden, fik han endelig revet sig ud af sin egen lille verden. ”jo. Ja. Selvfølgelig er de det!” sagde han forfjamsket, men fik hurtigt reddet sig selv ud af sin egen akavethed. ”Jeg er jo anfører nu!” Man måtte gerne prale engang imellem.