Caffeine cravings

[Beatrice Sinclair Ivory]

Ajax Rhodes

Kaos. Klædeskabet lå allerede på gulvet, da Bea kom i tanke om, hvordan Agnes egentlig havde forberedt en ærmeløs, lækkert turkis buksedragt med orange prikker på til lejligheden. Tøjet blev smidt på og håret blev pjusket op i en rodet hestehale, før hun med et flygtigt blik på sig selv i spejlet i forbifarten var stormet ud ad døren i lejligheden og spænet ned mod De Tre Koste. Selvfølgelig kunne hun være kommet derned både hurtigere og mindre besværligt, men med tanke på det var det eneste friske luft, hun havde fået siden træningen, virkede det som en ganske fornuftig ide bare at tage benene på nakken og kappen om skuldrene og så ellers løbe fra Tudselommen til Hovedgaden.

Kulden havde nevet lidt i siderne, der var blottede det meste af vejen langs ribbenene – man måtte jo følge sine kendetegn, men det hurtige tempo satte hurtigt temperaturen op igen og novemberkulden blev atter glemt. Klokken over døren meldte hendes ankomst og Bea kunne ånde lettet op, da hun lige umiddelbart ikke kunne få øje på Ajax Rhodes, som hun havde en aftale med til et interview. Selvtilfredst luntede hun op i baren og lagde en bestilling på en sort kaffe. En anelse distræt lod den unge angriber blikket vandre over lokalet. Først der var det som om det gik op for hende, at hun faktisk aldrig havde mødt Rhodes før, og ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan han så ud. Well, han måtte vel kunne genkende hende. Med den tanke vendte hun blikket tilbage til kropigen, der nu var vendt tilbage med den sorte kaffe, som Bea taknemmeligt tog imod.

[Ajax Rhodes]

Ajax' koncept om professionalintet var praktisk talt ikke eksisterende. Til gengæld tog han Quidditch meget alvorligt og havde derfor, han ikke havde taget shorts på til interviewet. Han lignede ikke nogen ministeriel ansat i officielle rober, men han var.. relativt præsentabel.
Dingelingeling.
Han trådte ind i kroen som en krigsherre, åbenlyst forsøgende at erobre rummet alene ved sin tilstedeværelse. Han kastede et bredt, selvsikkert blik rundt i folkmængde før det landede på Beatrice Ivory. Målrettet krydsede han gulvet og lænede sig op af baren relativt tæt på sin interviewsperson.
"Hey Ivory." Sagde han med et skævt smil, "Jeg' Ajax. Tak for' du ville komme."

[Beatrice Sinclair Ivory]

Prøvende havde Bea lagt læberne mod den skoldhede kaffe. Det kunne jo godt være, det ikke ville brænde, hvis bare hun tog en lille nok tår. Smerte. Heldigvis fik hun andet at se til, da et velduftende eksemplar på hankønnet slængede sig ind ved siden af hende ved baren. Introduktionen fremtryllede et smil. ”Godt, du fandt mig.” konstaterede hun fornøjet uden at have bemærket, hvordan den pangturkise buksedragt alene skilte sig ud fra mængden.

”For resten, du kan bare kalde mig Bea.” En slank finger vandrede over kaffekoppens kant. ”Og vent med at takke mig, til du ser, om du kan få noget brugbart ud af mig.” Det spøgefulde glimt var tilbage i de blå øjne. Med blikket hvilende på Ajax, tog hun endnu en forsigtigt tår af sin kaffe. Han virkede da temmelig nede på jorden og så var han udstyret med et sødt smil. Måske det alligevel ikke var all work and no play. Den frie hånd rettede lidt på tøjet.

[Ajax Rhodes]

Ajax havde luret lidt til Beas kaffe og han gestikulerede lydlyst til en tjener så han kunne vænne sig mod quidditchspilleren i tid til at hun fortsatte.
"Det tror jeg ikke bliver et problem, Bea." svarede han med et udtryk der sagde at han ikke ligefrem ville være ærgerlig hvis det ikke endte med at være quidditchrelevant.
Han grinede ugenert og, efter et øjebliks stilhed, slog ud med hånden mod et lidt mere stille hjørne. Hans kaffe kom netop da og han efterlod et par mønter på bordet og satte så kursen mod det udvalgte bord.
"Skal vi springe direkte ud i det..?" spurgte han og pustede lidt til sit krus.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea sendte Ajax et sigende smil, der blev akkompagneret af et konspiratorisk blink over kaffekoppen, før hun igen nippede til den skoldhede drik. Den fandt bordet igen, mens hun placerede nogle mønter på bordet, før hun adræt hoppede ned fra barstolen, der lige akkurat havde været høj nok til, at hendes fødder ikke havde været plantet på jorden.

Med den ene hånd greb hun koppen og ventede, til Ajax havde modtaget sine drikkevarer. Hyperbevidst om sine blødt svingende hofter skridtede hun, foran ham, hen til en mere stille krog, hvor hun igen plantede bagdelen. "Du fyrer bare løs." Et lille nik understregede, at hun var klar til spørgsmål.

[Ajax Rhodes]

Ajax havde fundet en lille notesbog og en magisk pen frem og så lige pludselig væsentlig mere professionel ud - det gjorde det i hvert fald lettere at glemme hvordan han få øjeblikke forinden havde gået med blikket limet på hendes dertil indrettede. Det blik var nu overraskende intenst, selvom at hans kropssprog var afslappet og stemningen stadig let.
"Så, Bea. I Bats' sidste kamp mod magpies udførte du det berømte D'Orazio dyk og scorede på mellemste ring. Der er sgu ikke tvivl om at det er en imponerende teknik der kun har lykkes for en håndfuld spillere i den britiske liga, men den er også blevet kritiseret for at være upraktisk og farlig og.. Ja, rent blær." Konstaterede Ajax med et grin. Det havde måske været mere typisk at han havde startet i de simple spørgsmål, hvor længe hun havde spillet osv., men han havde simpelthen brændt efter at spørge ind til det, siden han havde set hende udføre dykket.
"Det er der vist ikke nogen der kan sige længere." Han lo lavt, "Men kan du huske hvad du tænkte i det øjeblik op til, der fik dig til at forsøge den legendariske teknik?"

[Beatrice Sinclair Ivory]

Ajax' intense blik fik kortvarigt angriberens kinder til at gløde, før hun fik vænnet sig til ændringen i det. I det mindste lod stemningen til at være uændret. I takt med spørgsmålet, voksede Beas smil for til sidst at ende i latter. "Skal jeg være helt ærlig med dig, Ajax?" spurgte hun teatralsk og rykkede lidt tættere på redaktøren, mens en slank hånd fandt vej til hans ene underarm. "Der var et hav af tanker, der strømmede gennem mig. Jeg vidste, der skulle noget særligt til at få den ind i det øjeblik. Magpies* har et virkelig organiseret forsvar, så på en eller anden måde skulle de overraskes og ærligt så de lidt pressede ud efter det."

Igen undslap en fornøjet latter hendes læber, før hun hovedrystende tog en tår af sin kaffe. "Med det sagt var det selvfølgelig også fuldt op på blær. Potentielt livsfarligt, ganske vidst, men du ved.. Blær." Bea trak igen hånden til sig og lænede sig lidt ind over bordet.




*Cannons eksisterer ikke længere, så valgte at ændre det til Magpies. Hiv endelig fat, hvis du er imod det!

[Ajax Rhodes]

"Vildt.." mumlede Ajax, men hun havde jo ret. Det havde virket som skræmmeteknik og magpies havde sidenhen haft langt mere opdækning på Bea. Det regnede han dog ikke med at han behøvede fortælle hende, selvom at der nok ikke var meget han elskede mere end at dele quidditch-trivia med en smuk tøs. Det smørrede smil var efterhånden blevet en permanent ansigtstilstand for ham som han hurtigt gik videre til næste spørgsmål.
"Du kom, for ikke så længe siden, tilbage fra New Zealand hvor du spillede for Moutohora Macaws.." Sagde han, mest for pennen's skyld så han ikke behøvede at skrive det ind en anden gang, "Hvordan var det.. skift og opdagede du nogen forskelle på den New Zealandske og den britiske måde at spille på?"
New Zealand var ikke så stort et Quidditchland som visse andre, så Ajax vidste oprigtigt ikke så meget om det men verdensmesterskaberne var altid spændende fordi de afslørede taktiske og tekniske forskelle fra land til land.


((Skal vi timeskippe interviewet?))

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea nikkede som han fik introduceret sit næste spørgsmål. Hun havde altid fundet det med en optakt til et spørgsmål underligt, men det måtte vel være for læsernes skyld. Godt, hun ikke arbejdede med det. Nej, hun hørte til på en kost og sådan var det. Spørgsmålet fik sendt hende i tanker og der gik et langt øjeblik, før hun fik valgt ordene til at beskrive det med.

"Skiftet var som et skift nu er." slog hun hurtigt fast, men indså hurtigt, at hun nok ville være nødt til at uddybe for folk, der ikke selv havde prøvet det. "Man falder altid til hos et hold - bliver ligesom en helhed. Man kender hinanden ind og ud, og den tæthed er selvfølgelig hård pludselig at mangle. Men jeg elsker det hos Bats, og jeg er hurtigt blevet glad for den mere offensive spilstil. Macaws sætter stor vægt på defensiven, og selvom det lærte mig en del, har jeg altid været stærk indenfor offensiven." Ordene lagde et sigende smil på hendes læber, mens øjenbrynene hævedes mod Ajax. Bea vidste godt, pennen ville fange hvert et ord, men en lille flirt i blikket kunne vel ikke skade.

/Lad os

[Ajax Rhodes]

OG således fortsatte interviewet.
Ajax havde en masse tekniske spørgsmål men fik dog også plads til et par lidt mere sensationalle ind. 'Hvordan havde hun følt da..'. Det var ikke ligefrem den slags han interesserede sig i, men han var blevet fortalt at der var folk der kunne lide at vide det. Og det var selvfølgelig heller ikke værst at lære Bea bedre at kende.
Kaffekoppene var efterhånden tomme da Ajax lænede sig ind over bordet og for alvor etablerede at interviewet var afsluttet da han sagde.
"Så hvilken type fyr er du til?" Han dumme grin gjorde det meget tydeligt at han forventede at være i hvert fald delvist inkluderet i den kategori, ellers havde han da gjort et eller andet forkert.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea havde forsøgt at svare ærligt på alle spørgsmålene, Ajax var kommet med i løbet af interviewet. Selvom der selvfølgelig var nogle ting ved både Macaws og Bats, som hun ikke måtte gå i dybden med, var hun selv ret tilfreds over ærligheden i sine svar, og hun havde gjort sig det helt mageligt i stolen med et selvtilfreds smil om læberne.

Det pludselige ændring i både tonefaldet og smilet på redaktørens læber sendte Beas ene øjenbryn en tur op i panden, før hun med et skævt smil lænede sig ind over bordet. "Den slags, der giver en øl." Et drilsk blik havde fundet vejen til hendes blå øjne, der havde fanget hans blik.

[Ajax Rhodes]

Ajax lo. Det var sgu dejligt når pigen var frisk. Han skævede over mod kroens bar og tilbage til Bea hvor hans holdt øjenkontakten en stund, før han, uden skam, lavede det gode, gamle elevatorblik. Han kunne lige så godt lade hende se at han værdsatte goderne.
"Er det ikke lidt tidligt at begynde at drikke?" Spurgte han, men den slags tonefald man måske ville finde hos en ateistisk der læste højt af biblen. Han sendte hende et grin.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Det var ganske klart for angriberen, at det havde været Ajax' intention, at hun bemærkede elevatorblikket. Dette fik hende dog kun til at holde øjnene trodsigt på hans, selvom det var tydeligt at Bea nød opmærksomheden, der blev smidt efter hende. Ikke at det var unormalt - hun var jo trods alt Quidditchspiller for et kendt hold, og hendes oprykning til førsteholdet havde skabt en del omtale. Det var dog en helt anden opmærksomhed, Ajax skænkede hende, det var der ingen tvivl om, og hun solede sig gerne i varmen af det.

"Jeg troede, I kunsteriske typer startede dagen op på den måde." gav hun igen med et kækt smil limet til læberne.

[Ajax Rhodes]

Ajax blinkede et par gange da han blev kaldt kunsterisk. Det havde han sgu ikke oplevet før, men at dømme fra det grin der ganske langsom blev smurt ud over hans ansigt kunne han godt vænne sig til det.
Her skrev man bare et fanzine månedligt og så var man pludselig.. kunstnerisk. At han så - bogstaveligt talt - havde folk til netop det kreative.. Behøvede hun ikke at vide.
"Hah. Det kan du have ret i.." svarede han leende og - som for at understrege det -gik han op til baren og vendte kort efter tilbage med to flasker, den ene af hvilke han placerede foran hende.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea smilede bredt, da han bevægede sig op i baren. De blå øjne var som klistret til hans bagparti, før hun hurtigt vendte det væk, da Ajax bevægede sig tilbage mod bordet igen. "Tak!" Hun hævede flasken i en skål, før hun tog en tår. Ugen havde virkelig været fyldt med aftaler, der alle var endt med en øl, men det var først nu, det slog hende, at hun muligvis burde tage en pause de næste par dage. Bare indtil fredag, så hun kunne få det sidste alkohol ud af systemet.