Quidditch for nørder

[Deleted]

Beatrice Sinclair Ivory

Den ubestridte favorit butik, i følge Jonathan, var Kvalitetsudstyr til Qudditch. Det undrede sikkert ikke nogle. Heller ikke at han kunne stå der inde og glo i flere timer, for selvom han havde det bedste udstyr, var det altid sjovt at se hvad man ellers kunne se. Helt nostalgisk kunne man også blive af at se de gamle koste, som de gerne havde i rastsalg. Nogle havde de også, for blot at have nogle billige, for de dyre havde en tendens til at blive voldsomt dyre. Noget alle der kunne lide Qudditch vidste. Det var heller ingen hemmelighed.
Efter at have stået i evigheder og kigget på en plakat med en oversigt over koste, trådte Jonathan væk og begyndte at drive rundt i butikken på må og få. Han var en af de typer der så med fingrene, så han havde travlt ved at pille ved tingene og tjekke kvalitet. Noget han ikke kunne undgå, fordi han var så dybt inde i faget. Selvfølgelig sagde han ikke noget højt, han havde ikke brug for at tiltrække sig opmærksomhed. At være sammen med fans gav han sig gerne god tid når der var en kamp, men i det private liv var han meget privat.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Det var altid et helvede, når noget af Beas Quidditchudstyr blev slidt op eller der ikke var mere pudsecreme tilbage. Ikke bare fordi det krævede, at hun rent faktisk brugte sin sparsomme fritid på at rokke ind til Hovedgaden i bidende kulde, men fordi en tur i Kvalitetsudstyr til Quidditch netop ikke bare var en smuttur. Det var nok mere et heldagsprojekt. Baaare lige hente pudsecreme blev altid også til ’Gud, kommer der snart en ny model på banen?’ eller ’Nej, hvor smart, at de har udviklet en ny metode til fremstilling af handsker.’ for selvfølgelig ikke at glemme ’Shit, nogle lækre Quidditchstøvler – de slår i den grad de otte par, jeg har derhjemme.’ Det var selvfølgelig alt sammen kun, hvis hun ikke rente ind i nogen hun kendte.

Dørklokken sang. Hætten blev slået ned. Kort stoppede Bea i døråbningen for at danne sig et overblik over butikken, selvom hun nok ville kunne finde rundt der i søvne, før hun rettede en smule på den løse top, der med sin brede udskæring var søgt lidt for langt ned mod barmen i stedet for ud mod skulderne som det havde været planlagt. Nogenlunde målrettet søgte hun mod pudsecremen. Der var ingen grund til at gøre det til endnu et heldagsprojekt. Så gik hun rundt om hjørnet. Jonathan.

”Rider!” udbrød hun med malplaceret overraskelse. De var vel i en butik for Quidditchudstyr. ”Hvad så, min v?” Overraskelsen blev erstattet af ren fornøjelse. Selvom Bats’ne var de mennesker, hun så mest sammen med Nicholas var det altid til stor begejstring.

[Deleted]

Halvforskrækket fór Jonathan sammen og kiggede næsten skræmt over skulderen, hvor Bea stod og virkede lidt for overrasket. Hun burde ikke være overrasket over at se ham i en Quidditch butik. "Davs!" Han vente sig helt imod hende og kastede et blik på hvad andre folk ville kalde deres kollega. De arbejdede jo sammen, men ordet havde aldrig rigtig passet ind i munden på Jonathan, der selv bare kaldte det hans venner eller noget i den dur. De sad jo ikke på et kontor hele dagen. Nej, de var på banen og havde det sjovt med flyvende koste og bolde.
"Nå, hvad bringer dig her, nyt udstyr eller bare ude og se på hvad der er af nye ting?" I samme øjeblik fik han øje på et par briller, som lignede noget piloterne havde brugt under anden verdenskrig. Straks var han henne ved dem og tog et par ned, for at prøve dem på. "Hvordan ser det ud?" Han tvivlede alvorligt på at det så godt ud, men han kunne lige så godt tage risikoen og forsøge at finde ud af det. Mest af alt følte han det som om han havde et par sugekopper på øjne, for de skulle jo sidde fast når man fløj rundt. Det skulle alt der sad på en Quidditchspiller.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea sendte ham et skævt smil og trak en tot hår bag øret, mens han talte. ”Pudsecreme” blev svaret, mens hun nikkede sigende hen til dåsen, der stod et par hylder fra dem. ”Af og til tror jeg seriøst, der er hul i bunden eller sådan, med den hastighed, det forsvinder. Det er jo en af de største pengeslugere.” Bea rystede opgivende på hovedet under en let latter. Det blev dog straks til et større latterudbrud, da Jonathan fik presset de designmæssigt flere hundrede år gamle briller ned over ansigtet.

”Jeg ved slet ikke, om du har lyst til at høre svaret.” grinede hun. Ord kunne ikke udtrykke, hvor åndssvag han så ud med brillerne på. Til trods for det var han jo egentlig meget sød at se på. Bea rystede på hovedet af sig selv og tog selv et par alt for stramme, pink briller på, der var udstyret med lidt glitter i siderne. Den pludselig tæthed ved båndet havde presset hendes mørke hår op i en svampelignende form. ”Jeg vil bare gerne være fabolous.” læspede hun.

[Deleted]

Jonathan forsøgte at se såret ud, men det gik på ingen måder godt. Både fordi Beas grin smittede af og fordi brillerne gjorde det helt umuligt at bevæge nogle muskler i ansigtet, fordi de sad så stramt. "Nej, så lad heller være." Lød hans svar, efter han havde fået fjernet brillerne, hvorefter han gned sig om øjne, hvor man stadig kunne se nogle mærker. De skulle bare have været sorte, så lignede han en panda. De forsvandt dog heldigvis hurtigt igen.
"Aw, dem skal du da have på til næste turnering! Den pinke panter!" Udbrød han, som respons til hendes briller. "Især med den frisure. Så tror jeg du slår alle modstanderne af kosten, bare du flyver forbi." Hun så noget så hæslig ud med dem - og hun var ellers en køn pige, med et dejligt smil og livlige øjne. Sådan en de fleste drenge sikkert ville falde pladask for. Selv havde Jonathan aldrig tænkt i de baner, for de arbejde sammen og deres kærlighedsliv skulle ikke have noget at gøre med arbejdet. Det var derfor udelukket i hans verden. Men den der ville få Bea, var en heltig fyr - eller pige.
"Måske du bare skulle købe dig et helt lager pudsecream - eller spare lidt på det. Så slipper du for at gå her ned så tit. Ellers, er de ikke begyndt at sende det med ugler? Det har jeg i hvert fald hørt nogle gjorde. Ved ikke om det rigtig er blevet introduceret endnu." Selv havde han mindst fem dåser det hjemme og de var alle i brug, for han kunne aldrig huske hvilke han havde åbnet og før han vidste af det, så stod de over alt i hans lejlighed. At holde sit udstyr i tip top stand var noget han gjorde meget ud af. Blandt andet fordi det så kunne give nogle mønter til sidst, hvis han solgte det videre til en fan, med sin signatur på. Det skete tit med gamle koste, da han ikke kunne beholde dem alle. Dog var der et par koste, med store minder, som stod i hans private kosteskab der hjemme og samlede støv.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Et tøset fnis forlod Bea ved synes at de dybe ringe, brillerne havde skåret om øjnene på Jonathan. Det ville simpelthen redde hele hendes dag, hvis de forblev der til når han skulle hjem. Desværre forsvandt de alt for hurtigt, og angriberen gik videre til de pink briller. Yderst fornøjet grinte hun dumt af hans reaktion og befriede sig selv, med noget besvær eftersom gummistroppen havde viklet sig ubehjælpeligt ind i de mørke lokker, igen for de alt for små pigebriller. De slanke fingre fik straks nok at tage sig til med at få nogenlunde styr på håret igen efter mødet med gummistroppen, og hun lyttede derfor kun med et halvt øre til de næste ord, der forlod ham.

”Jamen jeg bor jo lige derovre.” indvendte hun og pegede lidt skævt hen mod, hvor hun havde en ide om, lejligheden var placeret i forhold til butikken. Bea så ingen grund til at tilføje at ærinderne var med til at trække hendes dovne legeme op af sofaen eller at hun også havde omkring seks åbne dåser derhjemme, der var forsvundet et sted under sy- og stearinlysprojekterne. Indtil videre var det kun Nicholas, der kendte hendes excentriske sider, og hun så ærligt ingen grund til at ændre ved det. ”Men hvad bringer dig herind?” spurgte hun med høflig nysgerrighed for at bringe samtalen videre. Hun mindedes ikke rigtig at have haft en samtale med Rider på tomandshånd før.

[Deleted]

Hmm, så gav det måske fin mening ikke at sende sin ugle af sted. Jonathan vidste ikke hvad der var bedst, men det lød nu fint at tage ud og få bevæget sig lidt. Det sagde alle mugglerne skulle være så sundt og selvom de måske ikke var helt samme væsner, så var Jonathan overbevist om at hverken hekse eller troldmænd havde noget imod at bevæge sig. Han sagde hen derfor ikke imod, men valgte at svare på Beas spørgsmål: "Trissede bare lidt rundt - og så er det et stykke tid siden jeg har haft tid til at være her inde.." Han lage armene afslappet over kors. "Det er altid spændende at se hvad de har fundet på. Det går så hurtigt med at udvikle nyt udstyr! Det er noget de ikke er helt så hurtige med koste, for ellers ville vi blive ruineret."
Armene lod Jonathan falde, da han gik hen til hylden med pudsecreme og tog en tilfældig frem, for at studere dåsen lidt. "Har du nogle favoritter?" Selvfølgelig var der flere versioner af stadset. Det var næsten som tandpasta. I bund og grund havde det samme egenskab, men det ene firma lovede det ene og det andet lovede det andet. For eksempel glimmer eller skinnede. Der var også altid nogle der gik så langt som til at sige at deres cream gjorde produktet så godt som nyt. Selv brugte Jonathan en cream fra et firma der havde eksisteret i mange år og som derfor blandt andet var ganske anerkendt. Det gav altid et fint resultat.

[Beatrice Sinclair Ivory]

Bea nikkede til hans svar. Det var typisk nok for Quidditchinteresserede bare at lure lidt rundt i butikken. Personligt kunne hun selv bruge flere timer derinde, og der var ingen grund til, at Jonathan skulle have det anderledes. "Det er heldigt, at vi trods alt får en del af det sponsoreret. Selv med vores hyre, er det nogen hårde priser." istemte hun med et seriøst nik.

Bea fulgte ham til hylden med en let hovedrysten. "Ikke rigtigt. Jeg har fået sponsoreret temmelig meget af den der Shine Bright, men jeg synes ikke rigtig, den virker, så nu fylder den bare i kælderen." Hun trak på skuldrene. De holdt alligevel aldrig, hvad de lovede, de cremer dér, så hvorfor sætte sig ind i det?

[Deleted]

Jonathan nikkede lidt og tog så den dåse han selv ville have taget, for at vise Bea hvad han smurte på sin lille baby. "Dét her er noget der dur. Godt nik glimter kunsten ikke bagefter, men det fungere som det skal." Han slog fingeren imod dåsen, før han så satte den på plads igen og lod Bea vælge, for det var jo ikke ham der skulle købe noget. Han trådte derfor også et skridt til siden og lage hænderne om på ryggen, mens han kiggede lidt rundt på må og få.
"Hvad går du så rundt og laver, nu hvor der ikke er træning og sådan?" Spurgte han lidt efter i en meget henkastet tone. Han vidste ikke rigtig hvilke emne han skulle tage og gribe i, så det blev helt tilfældigt og hvad han lige mente passede ind til situationen.