|
Post by Geneva Greengate on Nov 12, 2014 20:25:03 GMT 1
Det var altid en pligt for Geneva at gå til disse receptioner og dette var ingen undtagelse. Den private fest blev holdt for alle undervisere og folk fra Afdelingen for Magisk Uddannelse, plus dem der havde interesse for feltet. Det var meningen man skulle møde folk og udvide sit netværk, men i virkeligheden var det dødkedeligt og en lille smule akavet. Geneva havde taget sit pæneste kluns på og havde håret sat op i en løs knold, så hendes krøller dansede på hendes skuldre. Det havde dog ikke været det værd, indtil nu. Hun skulle jo udvælge sig et offer til denne reception og da hun havde været igennem alle de korte samtaler med folk hun allerede kendte, udså hun sig en yngre mand, der var aldeles tiltrækkende. Hvis han ikke kunne være et underholdningsmoment i hendes ellers kedelige dag, så kunne hun ligeså godt gå hjem. "Tænk engang, et ansigt jeg ikke har set før. Hvor usædvanligt, siden det er meningen at vi skal lære nye magikere at kende kan jeg fortælle at mit navn er Geneva Greengate. Og dit er?" Hun så spørgende på ham med et smil på læben, mens hun drak en tår af den boblende drink hun holdt i hånden.
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 12, 2014 21:17:48 GMT 1
Da Nicholas stod op i morges, havde han absolut ikke tænkt sig at afslutte dagen med at tale om 'undervisning af mindreårige troldmænd, og brug af moderne metoder til samme' med Udannelsesmiljøets spidser. Hans chef havde dog ladet ham forstå at det ikke rigtigt var hans eget valg. Han havde værsgo at møde op og gøre et ordentligt indtryk.
Så Nicholas havde iklædt sig det pæneste tøj han kunne finde på kort varsel, råbt noget om at han nok ville være sent hjemme til Beatrice, og havde begivet sig ud i Hogsmeades gader, med en vis irritation over, at den MP3-afspiller hans mor havde købt til ham sidste jul, kun sporadisk virkede i det magiske miljø. Nu og her stod han i den mindst interessante samtale han nogensinde havde deltaget i; to troldmænd og en heks på 60 diskuterede hvilke lærebøger i regning, der var de mest effektive i tredje klasse. Han undertrykte et gab, og nikkede velvillig, med et smil en opmærksom person ville opfange var dybt påtaget.
"Ikke sandt Hr. Adams? Magiske Mig Femten er klar overlegen i situation hvor multiplikationer er på skemaet!"
Ih jo, tænkte Nicholas. Han blev afbrudt i sin fantasi om at hælde champagne på nogen af en talestrøm. Han vendte sig overrasket mod heksen, som præsenterede sig som Geneva. Han undgik med nød og næppe at give hende elevatorblikket. Phew. Køn. Ældre end ham. Noget ældre. Ro på. Han vendte den anden samtale ryggen.
"Nicholas Adams," svarede han før han havde tænkt nærmere over det. Hans ansigt lyste op i et smil, et ægte et den her gang. "Mig en, oprigtig, fornøjelse at møde dig." Lidt større smil.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 12, 2014 22:44:07 GMT 1
Geneva tænkte et øjeblik over navnet han præsenterede sig med og kneb sine øjne let sammen.
"Er det Adams som i - Harry Adams søn?" Hun smilede undskyldende og trak på skuldrene. "Tilgiv mig, jeg sætter en ære i at forsøge at holde styr på folk i Ministeriet. Det er også en fornøjelse at møde dig" Bemærkede hun og blottede sine tænder i et smil, mens hun så på ham med løftede øjenbryn.
"Jeg troede ellers det ville blive dødkedeligt som altid.. " Hun udbrød et mindre suk og så overvejende på ham, mens hun gav ham tid til at svare. Tænk at hun aldrig havde lagt mærke til denne nydelige mand, det var sørgeligt, men også en fremragende overraskelse.
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 12, 2014 23:52:30 GMT 1
Nicholas trak vejret. Det var der i og for sig ikke noget mærkeligt i, de fleste mennesker trækker vejret, forskellen var her, at Nicholas lagde mærke til at han trak vejret. Et eller andet gjorde ham en lille smule nervøs ved situationen. Ministeriet. Vigtig. Kendte hans far. Var det fare han fornemmede? Under alle omstændigheder syntes rummet mindre, han overvejede lidt nærmere hvordan han befandt sig i det. Beholdt smilet.
"Ja, Harry Adams søn. Hvad laver du i ministeriet?" Det føltes mærkeligt at tiltale hende du. Der var en eller anden myndighed over hende, noget meget kvindeligt. Han var et godt stykke højere end hende, kom han pludselig i tanke om. Det havde ikke været indlysende i hans forståelse af deres indbyrdes position til at starte med.
"Ah, så jeg er i det mindste ikke den eneste. Thore Baker derovre var ellers igang med en dødspændende udredning af hans sidste sejr i magisk petanque," sagde han tørt, og blottede de hvide tænder i et smil.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 13, 2014 21:53:08 GMT 1
Geneva drak endnu en tår af den bitre drik mens han talte og hun smilede lidt over hans spørgsmål, men ventede til han havde svaret på hendes anden lange smøre inden hun talte igen. Hun havde som sædvanligt alt for meget at sige, på en gang.
"Jeg er Afdelingsoverhoved for Magisk Uddannelse. Det er derfor jeg er her." Bemærkede hun og smilede påtvunget.
"Baker skal altid underholde med magisk petanque, han tror tilsyneladende det er ligeså populært som Quidditch" Hun lænede sig en anelse hen mod ham, normalt ville hun have hvisket mod øret, men da han var en del højere end hende blev det nærmere hans skulder.
"Og du? Hvad har sådan en ung mand som dig af drømme for fremtiden?" Spurgte hun og så på ham med et diskret udfordrende blik.
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 18, 2014 4:24:01 GMT 1
Nick smilede et muntertbittert smil over Gevenas kommentar om Baker. Det var ikke fordi han holdt decideret af at bagtale folk, men den mand og hans uforståeligt kedelige verdenssyn råbte nærmest på at andre mennesker kommenterede det. Han fik et mildt imponeret glimt i øjnene, da han hørte hendes titel.
"Bravo, frøken. Imponerende at nogen mener at selv folk med så vigtige arbejdsopgaver som dig, må og skal tvinges til at støde hovederne sammen med dette slags selskab." Tandsmil. Han håbede ikke hun tog det som en fornærmelse. Han rømmede sig.
"Ærligt? Jeg ser min fremtid et helt andet sted end her. Forhåbentlig med en række bøger bag mig, og et klækkeligt forskningslegat. I første omgang måske bare en enkelt bog." Tandsmil igen. Med lidt held fangede hun hans humor.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 18, 2014 22:08:24 GMT 1
Geneva smilede over den unge mands kommentar og løftede flygtigt øjenbrynene. Hun ville ikke virke som om hun var for god til at komme til arrangementer som denne, selvom hun var afdelingsoverhovede kunne hun godt opføre sig ordentligt. "Tak Bemærkede hun flygtigt, inden hun lod ham tale færdig.
"En enkelt bog kan du nok godt klare" Hun så på ham med et glimt i øjet og grinede afdæmpet. "Så du er forfatter, hvad skriver du om?" Spurgte hun og drak en tår af sin drik, mens hun smilede og så nysgerrigt på ham over glassets kant.
Lukket
|
|