|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 12, 2014 3:43:55 GMT 1
Der er noget ved lugten af nye bøger. Den der lugt af lim, der er noget fedt over det. Nicholas mindedes vagt, at hans mor havde formanet ham at sidde som en gal, og indsniffe lugten af hendes anmeldereksemplarer af kogebøger, at det ødelagde hjerneceller, noget i den retning. Den duft duftede Felix Felicis af for Nicholas. Flourish og Blotts, derimod, lugtede ingenlunde af hverken gamle eller nye bøger, denne morgen. Her lugtede af gamle mennesker, og med god grund. En veritabel dagligstue på et plejehjem var rykket ind i butikken, og hvorend man kastede sit blik, stod, sad og var gamle hekse. Den præcise anledning til udflugten var ikke umiddelbart klart for den hårdt kaffetrængende Nicholas, men han gættede på at det nok var en udflugt, arrangeret af ministeriets ældreinitiativ.
"Undskyld-", forsøgte Nicholas, men blev med det samme overdøvet af en cirka to meget høj, sortklædt heks, der forsøgte at prutte om prisen for Den Komplette, Udførlige og Præcise Magiske Encyklopædi Anno 2087 i 117 Bind. Det var, med andre ord, overhovedet ikke hans morgen.
Efter en rum tid, og en begyndende irritation, dukkede en ekspedient op, og Nicholas sagde, mere surt end han egentlig havde tænkt sig:
"Jeg bestilte to bøger om Grendelwalt og Den Sorte Genkomst 2045 for tre uger siden, og fik at vide de ville blive sendt til min bopæl inden sidste torsdag."
En pause indtraf.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 12, 2014 13:07:26 GMT 1
Maggie Abbey var som sådan ikke ekspedient. Hun fik ikke engang løn for at være der, men hjalp blot frivilligt til med at sætte de mange stakke af bøger på plads og sørge for, at butikken ikke blev et større kaos end den i forvejen var. Hendes tanker kredsede i den periode om mange andre ting og hun var netop ved at overveje forskel og lighed i ynglemønster fra norske takhaler til svenske bullsnuder, da en kunde - mere eller mindre tålmodigt - henvendte sig til hende.
Heksen stoppede op og blinkede en enkelt gang over spørgsmålet. Der var fyldt med mennesker i butikken, så hun kunne ikke fortænke nogen i at være en anelse kort for hovedet. "Der må være sket en fejl, det beklager jeg," undskyldte hun og smilede forsigtigt, før hun lempede den stak af bøger hun havde gået med i armene, ned på et i forvejen temmelig tungt pakket bord. "Følg med, så skal jeg se om jeg ikke kan finde dem for dig. Hvilket navn er de bestilt i?"
Maggie var god til at huske ansigter. Hun var klar over, at hun havde set den anden troldmand før, men der kom absolut ikke noget navn til hende. Seks år i udlandet, væk fra de fleste magikere fra Hogwarts, gjorde bestemt ikke underværker for hukommelsen.
|
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 12, 2014 17:38:07 GMT 1
Der var et eller andet bekendt ved pigen som stod foran Nicholas, og i øvrigt afdæmpede hans irritation ved tilsyneladende at være på høflig og serviceminded. Han kunne ikke placere hende. Det begyndte at blive småpinligt. Ro på. Følger med, som hun siger. Foregiver at være interesseret i bøgerne rundt omkring. Tænker som en gal. Du kender hende godt, tag dig sammen. Stilheden er jo ulidelig. Han havde set hende før. Mente han. Hvad hvis han ikke havde. Okay. Hvo intet vover intet vinder.
"Undskyld, har vi ikke mødt hinanden før?"
Nicholas forsøgte ikke at se alt for offensiv ud omkring det.
"Skolen måske? Du var fra... Ah, Hufflepuff?" gættede han, uden at have noget som helst at placere det på. Hun kunne lige så godt være fra Gryffindor. Hun var fra Gryffindor. Typisk.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 12, 2014 20:07:45 GMT 1
Maggie ledte vejen til et temmelig kaotisk hyldesystem bag en af de flere diske. Hun kunne ikke gøre så meget mere end det, eftersom han aldrig havde svaret på hvilket navn bøgerne var bestilt i. Det resulterede i at hun i ganske få sekunder nåede at se en anelse akavet på ham, før han endelig sagde noget.
Det var godt nok ikke det hun havde spurgt om, men det fik da hendes øjenbryn til at hæve sig svagt og et lille, impulsivt smil til at dukke op. "Gryffindor," rettede hun ham, med en anelse varme kinder. Hun regnede aldrig med at folk kunne huske hende, så når de gjorde - selvom navnet var forsvundet - blev hun altid en anelse selvbevidst. "Maggie Abbey. Jeg tror ikke vi havde timer sammen?"
Hun havde dog set ham før. Så meget vidste hun. Det gav jo også god mening, kunne man sige. Nu når han genkendte hende.
|
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 12, 2014 20:29:49 GMT 1
Hvis hun havde gået på dit kollegium, havde du set hende i opholdsstuen, din dåseåbner. Nicholas antog et ansigtsudtryk, han håbede så afvæbnende og indbydende ud. "Ah, undskyld, jeg tror jeg har investeret mere energi end godt er, i at glemme alt fra skolen," forsøgte han sig med, smilede, gjorde i det hele taget noget for ikke at fortsætte på hans lidt korte for hovedet indgang til dialogen. Var det uhøfligt at afbryde folk i deres arbejde, sådan her? Travl dag, remember.
"Nicholas Adams," sagde han, og rakte hånden frem.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 12, 2014 20:41:52 GMT 1
Maggies lille smil antydede, at der bestemt ikke var gået et eneste skår af hende, bare fordi han ikke kunne huske de personlige detaljer omkring hende. Det samme gjaldt jo omvendt, kunne man sige. En munter lyd undslap hende og hun trak let på skuldrene, før hun selv rakte frem og trykkede hans hånd.
"Sådan er vi vist mange der har det," konstaterede hun. Navnet ringede en klokke, men hun kom nok ikke til at kunne sætte nogen ord på en særlig begivenhed, der havde involveret dem begge. Hun strøg en lys krølle om bag øret, efter at have trukket hånden til sig igen. "Hvilke bøger var det du skulle bruge, igen?"
|
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 14, 2014 0:30:54 GMT 1
No bad air. Fint for Nicholas. Han blev mere afslappet.
"Genkomsten 2045, og Arvtageren," sagde han. En kort pause. Han tænkte han hellere måtte forklare hvorfor han skulle bruge dem. "Jeg researcher Hogwarts, og de mørke udslag af magi, der har været her omkring." Han smilede. Small talk var ikke nødvendigvis hans stærke side. Da slet ikke om morgen.
"Hvad har du lavet siden skolen?"
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 14, 2014 0:36:19 GMT 1
Maggie nikkede bekræftende og lod blikket glide undersøgende over hylderne. Da hun strakte sig på tæerne, kunne hun lige akkurat nå den første bog, der ganske rigtigt var stillet til side og markeret med de rigtige initialer. Det lykkedes at vippe den ned og hun skævede kort til Nicholas i processen.
"Det lyder spændende," svarede hun, uden tegn på at hun ikke mente det oprigtigt. Hun holdt bogen frem mod ham og i et øjeblik tøvede hun med at svare på hans spørgsmål. Kun i et par sekunder. "Jeg har været i Rumænien for at studere drager. Norske takhaler." Hun smilede flygtigt og gav sig så til at søge efter den næste bog.
|
|
|
|
Post by Nicholas Adams on Nov 18, 2014 4:36:58 GMT 1
Nick var imponeret. Ikke på den der "wow"-agtige måde - nærmere på en professionelt respektfuld facon. Han havde en seriøst portion respekt og empati for folk der forskede. Måske fordi de vidste et eller andet, havde styr på noget. Han anede det ikke. Under alle omstændigheder blev Magdalene en tak mere interessant i hans øjne.
"Cool!" Pause. Flygtigt smil. Præcis hvordan fortsætter man sådan en samtale. "Jeg ville have gættet på man studerede norske takhaler i, say, Norge?"
Good work, kammerat, lød Nicks ironiske hovedstemme, du ved, den man har i hjernen, lige efter man forfatter og udslynger en vittighed man selv synes er morsom, men som lyder lidt mere flad idet den forlader ens læber.
"Men okay, du er eksperten, ikke jeg. Nogen spændende resultater?" Bedre. Noget bedre.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 18, 2014 10:09:33 GMT 1
Maggie måtte le lavmælt over Nicks undren og hun trak lidt på skuldrene. "Det viille være det mest oplagte, ikke?" gav hun ham ret og skottede kortvarigt op mod ham. "Jeg har også været i Norge, men det er mere kontrolleret i reservatet i Rumænien," forklarede hun. Sikkerhedsforanstaltningerne havde været gode. Lige indtil at det ikke var nok.
Blikket gled undersøgende ned over de utallige, farverige bøger, der så ud til at stå hulter til bulter. "Det er det, jeg håber på at finde ud af," fortsatte hun. "Men indtil videre har jeg opdaget en ændring i deres ynglemønster i forhold til hvad man har troet op til nu."
|
|
